Læsetid: 7 min.

'Det kostede kun 100 dollar at dræbe Theo van Gogh'

Verden over strammes overvågningen af pengetransaktioner for at bremse terror. Men den nye type terror, vi ser i Europa, er faktisk ikke særlig dyr, siger tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen: 'Vi bygger høstakken af oplysninger større og gør det sværere at finde nålen,' siger han
En muslimsk arbejder passerer en kursoversigt i Dubai. Mange gæstearbejdere i Dubai overfører penge til familien i hjemlandene via pengeoverførselsvirksomheder. På grund af terrortruslen overvåges de elektroniske pengeoverførsler i dag af efterretningsvæsenerne.

En muslimsk arbejder passerer en kursoversigt i Dubai. Mange gæstearbejdere i Dubai overfører penge til familien i hjemlandene via pengeoverførselsvirksomheder. På grund af terrortruslen overvåges de elektroniske pengeoverførsler i dag af efterretningsvæsenerne.

Kamran Jebreili

25. marts 2008

Den gamle pakistaner Jaswant bor uden for Boston. En smuk forårsdag sender han en mail til sin søn Bilal i Paris. "Solen skinner, og jeg har sådan lyst til at gå i haven. Men du ved jo, at ryggen driller, så det er ikke blevet til meget gravearbejdet siden du flyttede."

Bilal svarer: "Grav ikke i forhaven! Det er jo der, DE ligger!"

Jaswant forstår ikke beskeden, men næste morgen vågner han ved larmen af FBI-agenter, der med gravemaskiner endevender grunden. Der ligger også en mail fra Bilal. "Værsgo far! Det var, hvad jeg kunne gøre på afstand."

Omtrent sådan lyder en vittighed, der cirkulerer i efterretningskredse som et absurd eksempel på konsekvensen af internetovervågning i terrorbekæmpelsens navn, siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef for politiets efterretningstjeneste (PET), da Dansk Center for Menneskerettigheder i sidste uge havde inviteret til seminar om terrorbekæmpelse og konsekvenserne for civilsamfundet.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen viser vittigheden om Jaswant og Bilal en foruroligende tendens i moderne terrorbekæmpelse.

"Politikerne pålægger efterretningsvæsnerne stadig mere kontrol med borgernes finansielle forhold, men jeg tvivler meget på, at vi fanger terrorister på den måde. Vi bygger høstakken af oplysninger større og gør det sværere at finde nålen," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Follow the money

Jaswant og Bilal udvekslede bare ord, men blandt efterretningsvæsener verden om har der siden terrorangrebet på USA den 11. september 2001 været øget fokus på pengetransaktioner

"Det nye mantra blev 'follow the money'," fortæller Lars Erslev Andersen, terrorforsker ved Dansk Center for Internationale Studier (DIIS). "Man blev meget optaget af at kunne forhindre fremtidige angreb, hvis man kendte pengenes veje, og man iværksatte en række tiltag. Nogle virkede, men spørgsmålet er i hvor høj grad. Til sidst nåede man dertil, at det ville blive et alvorligt problem for international handel, hvis man strammede yderligere," siger Erslev Andersen.

Og den strategi er fortsat. I sin seneste rapport fra februar i år skriver Financial Action Task Force (FATF) - et transnationalt OECD-nedsat netværk af 33 lande - herunder Danmark, at overvågning af de finansielle strømme bør være i centrum for terrorbekæmpelsen: "At afbryde strømmen af penge skaber et fjendtligt miljø for terrorister, lægger en dæmper på deres kapacitet og er et frustrerende element, når de skal gennemføre angreb," hedder det i rapporten.

Billig terror

FATF vurderer, at al-Qaeda i årene op til angrebet på World Trade Center og Pentagon årligt rykkede rundt med omkring 30 millioner dollar. Den slags penge ville man i dag have opfanget, vurderer rapporten.

Men ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er der sket meget med det globale terrorlandskab siden da.

"Det, vi har set i de seneste år, er en tredje terrorbølge, der er karakteriseret ved, at dem, der står bag angrebene, er de usynlige hjemmefødninger - de bor i landet, har arbejde og adgang til penge og netværk. Og så har angrebene ikke kostet mange penge. Attentatet i Madrid kostede 10.000 dollar, Londons undergrund kun 8.000 pund, og det kostede kun 100 dollar at dræbe Theo van Gogh. Det er jo den slags penge, man kan få ved at spare sine lommepenge op, eller kan klare ved lidt simpel dankortsvindel," siger Hans Jørgen Bonnichsen

FATF erkender, at trusselbilledet i Europa har ændret sig siden 2001.

"I de seneste angreb (var) terroristerne 'home grown' og opererede uafhængigt af et overordnet internationalt lederskab," hedder det i rapporten.

Men selv ikke de meget begrænsede udgifter til selve attentaterne ændrer ved behovet for at skrue op for overvågningen af internationale transaktioner, mener FATF.

"En del af de seneste angreb er blevet gennemført med meget små udgifter, men terrorgrupperne har stadig brug for penge til at finansiere en bred vifte af aktiviteter, der skal udvikle og vedligeholde deres organisation og dens ideologi," skriver FATF.

Målrettet indsats

Et af de tiltag imod terrorens finansielle basis, der fulgte efter 2001, var adgangen til data i det elektroniske pengeoverførselssystem Swift, der omfatter over 7.000 finansielle institutioner og står for ca. 11 millioner pengetransaktioner til en samlet sum af 36 milliarder kroner.

At efterretningstjenesterne verden om skal forholde sig til en så enorm mængde data, er ifølge Hans Jørgen Bonnichsen ikke bare spild af tid og ressourcer. Det gør det reelt svært at finde terroristerne.

Og så kan spredhaglen faktisk give en del problemer, når myndighederne tyr til beslaglæggelser eller indefrysninger af mistænkelige bankkonti.

"Der har været en del tilfælde, hvor man har handlet ved at indefryse en persons midler og først bagefter iværksat en undersøgelse, der så har vist sig ikke at holde. Det har skabt mange problemer for ærlige forretningsfolk," siger Bonnichsen.

Han mener i stedet, at man bør indhente oplysninger om personer og gruppers finansielle forhold på baggrund af konkrete mistanker - og til det har loven hele tiden været tilstrækkelig, mener han.

"Jeg har i mine 41 år i politiet aldrig haft problemer med at få adgang til personlige oplysninger, når vi har haft en konkret mistanke. Man skulle bare forbi en dommer - det har jo indtil for nylig været et helt grundlæggende princip i vores retsstat," siger Hans Jørgen Bonnichsen. Og bygger man overvågningen på konkrete mistanker, spilder man ikke tid på overflødig overvågning og databehandling.

"Chancen for, at terrorister overfører penge fra en Jyske Banks filial i Brovst, er forsvindende lille," siger han.

De mange alternativer

Men det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man faktisk kan overvåge de etablerede kanaler til pengeoverførsler effektivt, eller hvilke problemer man skaber undervejs, understreger Lars Erslev Andersen. Der er nemlig mange andre måder at få penge fra A til B uden om myndighedernes radar.

"Den mest enkle måde er jo at putte pengene i en taske og stå på et fly eller sætte sig ind i sin bil. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er der det såkaldte hawala-system, der er som et verdensomspændende Western Union uden registrering," fortæller Lars Erslev Andersen.

Hawala-netværket overfører ofte enorme mængder af guld og kontanter fra et kontor i Vesten eller et muslimsk land til et Hawala-kontor et andet sted i verden. Det sker helt udenom formelle instanser, og der findes ingen papirer på transaktionen.

Det er et netværk af kontorer eller bare privatpersoner, hvor man kan give penge i f.eks. København og efter en telefonsamtale eller en mailkorrespondance kan afhente dem i Dubai. Det drives efter sharia-principper. Man tager ikke renter, men der opkræves gerne zakat for transaktionerne - den 'muslimske skat', som udgør to procent af klientens personlige formue og ofte gives videre til hjælpeorganisationer.

Lars Erslev Andersen understreger, at langt størstedelen af Hawala-aktiviteterne er helt uskyldige overførsler af penge - ofte fra afrikanske og asiatiske immigranter i primært golf-landene til familien i moderlandet.

"Det er for dem en praktisk og hurtigt måde, der ikke kræver en bankkonto i landsbyen derhjemme. Men det er klart, at systemet kan, og også er blevet brugt, til mere lyssky affærer," siger Lars Erslev Andersen.

Et eksempel var da al-Qaeda i 2001 sendte guld ud af Afghanistan til Dubai via Hawala-mæglere, hvorfra det blev videresendt. FATF vurderer, at der på blot tre uger efter invasionen i Afghanistan blev overført kontanter og guld til en værdi af 10 millioner dollar. Meget tyder også på, at Hawala-systemet blev brugt, da en pro-kashmirsk britisk nødhjælpsorganisation i 2002 overførte penge til en terrorgruppe i Kashmir.

Illusionen om sikkerhed

Hans Jørgen Bonnichsen mener, at de mange nye tiltag skabes i en ofte usund dynamik mellem befolkningens usikkerhed og politikernes iver for at imødekomme den.

"Der er i dag en ekstrem stor længsel efter sikkerhed. Men 100 procent sikkerhed er en farlig illusion - selv de mest autoritære styrer har ikke kunne garantere total sikkerhed. Til gengæld er mange indstillet på at betale en kolossal høj pris i form af indgreb i privatlivet, retssikkerheden og i sidste ende menneskerettighederne. Det har været utrolig nemt at tæmme os i frygtens navn," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Og det er ikke kun et problem for alle de bankkunder, der måske i fremtiden skal vise billedlegitimation, eller de postkunder, der allerede nu skal dokumentere, at der er forhold mellem navn og ansigt, når de skal overføre mere end 7.000 kroner.

I den seneste uges meget omtalte sag om New Yorks guvernør Eliot Spitzer, der har brugt 80.000 dollar på prostituerede, har amerikansk presse ironisk fremhævet, at hvis man ikke kunne fange terrorister via den øgede overvågning af transaktioner, kunne man i det mindste knalde call girl-kunder. Det kan dog ende med at være mere end en joke, hvis man tror på Bonnichsens advarsel.

"Systemer skal retfærdiggøre sig selv, så når man finder ud af, at man ikke kan bruge de mange informationer til at bekæmpe terror, er der en risiko for, at man bliver opfindsom i forhold til, hvad man ellers kan bruge dem til. Vi så det efter den succesfulde evakuering af danskere fra Libanon sidste år, hvor man pludselig ville bruge oplysninger om de evakuerede til at knalde dem for socialt bedrageri," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han frygter, at vi kun har set begyndelsen på konsekvenserne af troen på, at man kan bekæmpe terror ved at overvåge finansielle transaktioner.

I de seneste anbefalinger fra FATF hedder det blandt andet, at landene bør opfordre de finansielle institutioner til, at "identificere og rapportere om mistænkelige transaktioner".

Hans Jørgen Bonnichsen mener, at det nærmer sig det absurde: "Så skal damen bag disken i banken så til at vurdere, hvad der er en usædvanlige transaktioner? Omfatter det en cirkusdirektør, der sætter dagens omsætning ind efter tæppefald?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"..Londons undergrund kostede kun 8.000 pund"
Er det med eller uden de penge Visor Consultants brugte
paa en "øvelse" der "simulerede" nøjagtigt hvad der skete d 7-7 ?
http://youtube.com/watch?v=JKvkhe3rqtc

Gad vide hvor meget 9-11 kostede, inklusive alle de "øvelser"
det amerikanske militær afholdt ? Mon de 100.00$ chefen for
Pakistans efterretnings-tjeneste sendte til Muhammed Atta var nok ?
Og hvordan har PET tænkt sig at holde øje med alle de narko-penge
div "efterretningstjenester" giver til "terror-grupper" ?

Gad vide hvor meget det kostede Mossad at smugle Polonium til UK ?
http://www.informationclearinghouse.info/article19598.htm

Mordet på Sonay

Løgn på løgn
Sonays historie er kort fortalt denne: Hun kommer til Danmark fra Irak - i første omgang sammen med sin far, som søger asyl og får opholdstilladelse på en løgn: Han har aldrig deltaget i Golfkrigen, er aldrig deserteret og aldrig tortureret.
Sonay beslutter sig for at blive dansk, hvilket betyder, at hun vælger sin muslimske baggrund fra. Forholdene i hjemmet i Næstved er temmelig kaotiske, og hun udsættes for konstante overgreb af såvel den psykisk ustabile mor som den voldelige far.

En klasselærer reagerer på den omsorgssvigtede piges råb om hjælp, hvilket udløser en tvangsfjernelse. Sonay har imidlertid svært ved at slippe hjemmet - også fordi forældrene manipulerer hende til at tro, at alt vil blive anderledes, hvis hun bare flytter hjem igen. Hvilket hun gør. Sonay udvikler en stadig mere udadvendt og omkringfarende adfærd, som selv for en dansk teenager undertiden ville tangere det grænseoverskridende, og forældrene kan slet ikke styre hende. Familiens ære står på spil, og konsekvenserne kender vi i dag: Hendes far Ashraf Mohammad bliver i september 2003 i Østre Landsret idømt 14 års fængsel for at have slået Sonay ihjel og smidt hende i Præstø Havn.

Håndskrevet brev
Han nægter sig skyldig hele vejen igennem, men bliver alligevel dømt. Med rette lader det til, for forfatteren støder under sin gennemgang af de mere end 5.000 sider sagsakter på et håndskrevet og hidtil ikke offentliggjort brev fra Ashraf til lillebroren Jabbar, hvori der bl.a. står:

»Jeg vil myrde dig, lige som jeg myrdede den vantro Sonay. Hun plejede at lave fordærvelse hver dag med de vantro svin.«

Vi lader den lige stå et øjeblik?.

Om denne skildring vil jeg sige det samme, som jeg skrev i min anmeldelse af Ghazala: Holder hovedparten af de fremstillede data vedrørende Sonay - hentet igennem dels en lang række interviews med familiemedlemmer, skolekammerater, hendes lærer og plejemor, dels de mange tusind sagsakter - er reporteren sluppet smukt fra opgaven. Godt nok er der indimellem lovligt meget gang i den kulørte journalistiks stilistiske virkemidler, men de lander sjældent i sensationssumpen.

Sparet sammen til huse
Derfor bliver det store spørgsmål ud fra den foreliggende dokumentation: Hvor mange muslimer i Danmark repræsenterer Ashraf Mohammad og hans kone Suheyla? For hvad de to mennesker ikke har kostet det danske samfund igennem løgn og bedrag - ud over at de har slået deres datter ihjel - det skal der mere end en kugleramme til at beregne.

Ikke bare har familien snydt og bedraget den danske stat i forbindelse med opholdstilladelser og familiesammenføringer - de har fortsat sugerøret solidt nede i statskassen: »Jeg [Suheyla] har købt to huse i Kirkuk i det nordlige Irak. Som flygtning i Danmark har vi fået så mange penge af de sociale myndigheder, at jeg har kunnet spare op og betale husene kontant (?) Min mand sidder i fængsel, men jeg vil vente på ham. Jeg har fået en lejlighed, og jeg får penge fra det offentlige, så der er ingen grund til, at jeg rejser til Irak.«

Læs denne ufrivilligt spændende bog, som kan konkurrere med enhver kriminalroman og bliv nok engang pinefuldt klogere på klaner, kvindeundertrykkelse og kultursammenstød. Et kultursammenstød, som reelt betyder, at de muslimske parallelsamfund har indført dødsstraf i Danmark - mens politikere og embedsværk tilsyneladende ikke aner hvad de skal stille op?

Uha, da da, Winston Smith - tillad mig at citere hvad Wikipedia siger om vrangforestillinger:

"Selvhenførende forestillinger: Man bliver overvåget eller udspioneret. Andre gør tegn til hinanden, bag ens ryg. Der hentydes til én i TV eller aviser.
Begivenheder er bevidst tilrettelagte, for at sende et skjult budskab.

Personer er ikke dem, de giver sig ud for at være.

Forfølgelsesforestillinger: Efterstræbelse fra efterretningstjenester, fagforeninger, Internettet, myndighedspersoner, filmstjerner, TV-værter eller rockere. Nogen forsøger at forgifte én."