Læsetid: 5 min.

Kremls nye mand har tænder af stål

Hvis nogen havde forventet, at Putin ville udpege en føjelig efterfølger, må de tro om. Dmitrij Medvedev er en mand med egne ideer og vilje
Udland
4. marts 2008
Dmitrij Medvedev skal ikke undervurderes. Hans første slag vil formentlig komme til at stå imod statsindustrierne, som han har lovet delvis at afregulere.

Dmitrij Medvedev skal ikke undervurderes. Hans første slag vil formentlig komme til at stå imod statsindustrierne, som han har lovet delvis at afregulere.

Dmitry Astakhovap

Den vestlige verden bryder sig måske ikke om den måde, han kom til magten på: Ved et nik fra Putin fulgt op af et stærkt styret, hvis ikke ligefrem manipuleret valg. Men Dmitrij Medvedev er den mand, vi nu engang alle må lære at forholde os til, for til maj indsættes han som Ruslands nye præsident.

Til den tid vil alle de dystre portrætter af Putin, som hænger i hvert et officielt kontor bliver pillet ned, og op vil i stedet komme Medvedevs mere imødekommende og drengede ansigt. Dog med en enkelt undtagelse: Putin har ikke ladet nogen i tvivl om, at han forventer at blive premierminister i Medvedevs nye regering og har antydet, at portrætpladsen i hans nye kontor kan stå tom.

Putins varslede jobbytte har fået mange til at spørge, om der da overhovedet sker et magtskifte i Rusland, og - hvis der ikke gør - om Medvedev så kunne være rede til at kæmpe for sin position med mere brutale midler end stemmeboksen.

En ægte Medvedev

I et interview blev han for nylig spurgt, om der var en anden "ægte" Medvedev, der gemte sig bag den officielle maske, og sandt er det, at der er noget over ham, der næsten er for perfekt og for oplagt til, at det kan være sandt.

I en alder af 42 år er Medvedev yngre end selv Putin, da denne omkring årtusindskiftet fik præsidentposten foræret af den skrantende Boris Jeltsin. Han er ikke højere end Putin, hvilket har fået nogle til at sammenligne ham med Napoleon, og kan undertiden virke yngre, end han er. Samtidig er det allerede tydeligt, at han formulerer sig bedre og udstråler større charme end Putin gjorde - uden nødvendigvis at indgyde større tillid.

Efter postsovjetiske begreber har Medvedev et cv, som få kan overgå. Han er søn af en lærer på et teknisk universitet og en skolelærer, har studeret og i en kort periode undervist i jura ved, hvad der dengang var Leningrads Statsuniversitet. Men hans bedsteforældre levede som bønder i en landbrugsregion i det sydlige Rusland. Det var hans farfar, som tog springet fra landbrugsarbejder til bestyrer, og hans forældre, der som studerende tog det afgørende skridt ved at flytte fra provinsen til Leningrad.

Medvedev underviste på Leningrads Universitet under Gorbatjovs hektiske perestrojka-dage. Han blev politisk aktiv, da demokratibølgen skyllede gennem Leningrad i 1990 og begyndte at arbejde for Anatolij Sobtjak, byens reformistiske borgmester. Det var her, han først mødte Putin, som dengang var chef for eksterne relationer i samme kontor. I årenes løb udviklede deres gensidige sympati sig til et nært venskab.

Tre år efter at Putin var rykket til Moskva, havde han et job til Medvedev i Kreml. Siden har de arbejdet tæt sammen, forenet i deres fælles fokus på effektivitet uden omsvøb.

Aura af modernitet

Medvedevs akademiske karriere og totale mangel på forbindelser til KGB vil gøre ham mere acceptabel for Ruslands fremvoksende middelklasse, end Putin var. Men der er også en klarere aura af modernitet, der skiller ham fra Putins og dennes øvrige kreds. De 15 år, der er mellem Putin og hans protegé, er afgørende: De udgør forskellen på en karriere, der blev skabt i, hvad der dengang forekom som et urokkeligt stabilt Sovjet-system, og en karriere, der begyndte under vilkår, der stod i de bratte og uforudsigelige forandringers tegn. For nylig fortalte Medvedev publikum ved en rockkoncert om den deprimerende tid, da "alt var gråt", og om hvordan han og hans venner som teenagere kun "kunne spille den slags musik derhjemme, om overhovedet. At vi kan gå til sådanne koncerter i dag er simpelt hen fantastisk."

Medvedev praler også af at have en komplet samling af rockgruppen Deep Purples LP'er.

Skønt Medvedev har klaret sig brilliant ved pressemøder, vægrede han sig under valgkampen dog ved at deltage i offentlige debatter med sine modkandidater, hvilket fik ham til at fremstå mindre demokratisk, end han øjensynligt ønsker.

I sine taler er demokrati i al fald et begreb, som han sammen med frihed, middelklasse, et frit marked og et uafhængigt justitsvæsen vender tilbage til igen og igen. Denne nye og ret vestlige sprogbrug har forvirret kritikere af Putin-regimet, som hævder, at den kun er tom retorik til brug for at imponere udlandet. Andre, der selv har talt med ham, indrømmer dog til deres overraskelse, at der ser ud til at være substans bag ordene.

Som det eneste medlem af kredsen omkring Putin udtrykte Medvedev sit ubehag omkring forfølgelsen af olieselskabet Yukos (og fængslingen af dets tidligere chef, Mikhail Khodorkovskij). I reglen ser diskretion dog ud til at være en fremherskende egenskab ved hans karakter. Han har således i en årrække bestredet nogle af Ruslands mest magtfulde job såsom formand for det statskontrollerede energikonglomerat Gazprom og posten som vicepræsident uden overhovedet at være blevet nogen almindelig kendt figur i russisk offentlighed.

En mand med rygrad

Indtil videre har der ikke været nogen større spændinger imellem Medvedev og Putin. I teorien kunne man forvente, at den mere moderne Medvedev vil blive lettere for Vesten at leve med, men garantier kan der ikke udstedes. Skønt forskelle i formuleringer kan spille en vis rolle, vil enhver russisk præsident naturligt sætte Ruslands interesser først. Putins efterfølger vil også være nødt til at forholde sig til vælgernes utålmodighed efter bedre levestandarder, og den ihærdige lobbyvirksomhed i inderkredsen for en mindre konfrontatorisk udenrigspolitik - det er ikke alle, der ser de to hensyn som gensidigt forbundne.

Medvedevs første slag vil formentlig komme til at stå imod statsindustrierne, som han har lovet delvis at afregulere. Hvis det skulle komme til gnidninger imellem den nye præsident og hans forgænger, kan det ikke uden videre tages for givet, at Putin vil gå af med sejren. Som præsident har Medvedev sit eget vælgermandat, hvortil kommer vidtrækkende konstitutionelle beføjelser. Mange husker også, hvordan en 35-årig Medvedev som den ansvarlige minister for Gazprom præsterede at fyre hele den gamle garde på ni måneder - en bedrift, der slog selv hans kritikere med ærefrygt.

Hvorom alting er, står det klart, at Medvedev er en mand med rygrad, både over for udlandet og indadtil. En tidligere kollega karakteriserede ham engang med de samme ord, som Andrej Gromyko brugte om Mikhail Gorbatjov:

"Han har et behageligt smil, men tænder af stål."

Et er sikkert: Den fremtid, Rusland går i møde under Medvedev, bliver ikke tandløs.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her