Læsetid: 5 min.

Kunsten at bygge et demokrati på krigsforbrydelser

Trods amerikanske meldinger om, at situationen i Afghanistan er ved at løbe regeringen af hænde, mener den afghanske udenrigsminister, at regeringen stadig har kontrol over landet. Men han erkender, at det er problematisk, at krigsherrer med massive krigsforbrydelser på samvittigheden har så stor magt i landet
Afghanere demonstrerede for nyligt i Mazar-i-Sharif nord for hovedstaden Kabul mod genoptrykningen af Muhammed-tegnere i Danmark. Kabul-regeringen kun har kontrol med en tredjedel af landet, anslår amerikansk efterretningschef.

Afghanere demonstrerede for nyligt i Mazar-i-Sharif nord for hovedstaden Kabul mod genoptrykningen af Muhammed-tegnere i Danmark. Kabul-regeringen kun har kontrol med en tredjedel af landet, anslår amerikansk efterretningschef.

6. marts 2008

Den afghanske regering har kun kontrol med en tredjedel af landet. Så klar er meldingen fra direktøren for den amerikanske efterretningstjeneste, Mike McConnell. Alligevel lyser Afghanistans udenrigsminister, Dr. Rangin Dadfar Spanta, op i et smil, da han besvarer spørgsmålet om, hvem der kontrollerer Afghanistans i dag:

"Det gør regeringen - og præsident Karzai selvfølgelig," siger han. Og nu griner de to ældre afghanske diplomater, som sidder bænket rundt om det lange ovale mahognibord i Hotel Mariotts Samsøbælt-værelse også.

- Mike McConnell fra den amerikanske efterretningstjeneste siger, at din regering kun kontrollerer 30 procent af landet?

"McConnell er ikke ordentligt informeret. Han siger kun sådan for at sætte noget på dagsordenen, men det er ikke sandheden," smiler Dr. Spanta. Ifølge ham er virkeligheden, at Afghanistan kun har problemer i fem provinser, især i den sydlige del og langs grænsen til Pakistan.

"De andre dele af Afghanistan er heldigvis meget sikre og under vor regerings kontrol," siger han.

Problemer i syd

- Selvom jeres regering kontrollerer mange provinser, har I jo stadig problemer med Taleban-angreb?

"Ja, der er nogle problemer i det sydlige Afghanistan. Nogle dele i syd er ikke under kontrol, andre dele er sikre. Men størstedelen af Afghanistan er ikke en slagmark for terrorister," siger Dr. Spanta.

Til gengæld styres store dele af Afghanistan i dag af krigsherrer og militser, som har fået magt under krigen mod Rusland. En lang række af krigsherrerne har begået massive krigsforbrydelser, og flere er berygtede for deres grusomheder. Krigsherrerne har befolkningens opbakning i de provinser, de styrer, og regeringen i Kabul har derfor ikke styrken til at fjerne dem. Dr. Spanta erkender, at institutionerne i Afghanistan er så nye og svage, at de reelt ikke kan gøre noget ved problemet med krigsherrerne: "Vi har stadig problemer med at få håndhævet loven i Afghanistan, og det betyder, at vi stadig har problemer med krigsherrer i nogle dele af landet," siger han.

Alligevel har krigsherrerne fået sæder både i den afghanske regering og i parlamentet.

Brug for mere tid

- Hvordan er det muligt at bygge et demokrati i Afghanistan, når så mange medlemmer af parlamentet har blodplettede hænder fra krigsforbrydelser?

"Det er et rigtigt godt spørgsmål. Vi har brug for mere tid, før vi kan komme til fuldt ud at leve under principperne om menneskerettigheder. Det tager tid for os at bearbejde de krigsforbrydelser, som Afghanistan tidligere har været hærget af, og at få bragt en ende på den kultur af straffrihed og forglemmelse, som vi har haft," siger udenrigsministeren. Han har ikke nogen lette løsninger på problemerne.

"Vi har brug for tid," siger han.

Parlamentet i Kabul har netop stemt for en lov, som giver amnesti til krigsforbryderne i landet - uanset hvad de har begået af grusomheder. Loven mangler blot at blive godkendt af præsident Karzai for at træde i kraft og gøre fortidens ugerninger ustrafbare.

- Hvornår vil disse krigsherrer blive straffet for deres gerninger?

"Det er et spørgsmål, som hele den afghanske befolkning har interesse i at få besvaret. Men for os er det vigtigst at få forsoning. Hævn er ikke vores mål. Forsoning er. I sidste ende handler det om at få fred i Afghanistan," siger Dr. Spanta og forklarer, at Afghanistan lige nu befinder sig i en lang og sej forsoningsproces, hvor man forsøger at bringe forskellige politiske grupperinger sammen i parlamentet.

"Vi har tidligere kommunister og tidligere talebanere i parlamentet, og de accepterer hinanden. Det er ikke vores ansvar lige nu at rippe op i fortidens sår. Men i stedet at bringe det afghanske samfund sammen i en forsoningsproces," siger han.

- Hvornår vil krigsherrerne så blive straffede?

"Realiseringen af lov og orden i Afghanistan er en lang proces. En meget lang proces," siger ministeren.

- Men hvordan skal Afghanistan så tage opgøret med fortiden?

"Vores fortid er også vores nutid. Det er det, der er problemet. Vi prøver at erstatte frygten og lovløsheden med demokrati og lov, og når man tænker på, at vi kun har haft seks et halvt år, har vi opnået utroligt store ting. Men reformeringen af Afghanistan er ikke noget, der sker fra dag til dag," siger Dr. Spanta.

Mange af krigsherrerne sidder på dele af landets enorme opiumproduktion og -smugling. Afghanistan står for 90 pct. af verdens opiumsproduktion, og i de områder, hvor de danske styrker opererer, er den eksploderet.

"Vi har brug for en omfattende indsats for at bekæmpe narkotikaproblemerne i Afghanistan. Narkoproblemet er en del af de massive problemer, vi har med terror, fordi det er penge fra narkoindustrien, der finansierer terror."

Indtægterne fra opiumsproduktionen bliver i blandt andet Helmandprovinsen beskattet af Taleban, som omsætter pengene til våben og selvmordsbomber, der bliver brugt mod de internationale styrker. Dr. Spanta mener derfor, at narkotikaproblemet skal sættes højere på dagsordenen.

"Vi må bekæmpe denne handel, men samtidig tilbyde befolkningen et alternativt levebrød, siger han og understreger, at det er et problem, som Afghanistan ikke kan løse alene.

"Vi har brug for, at det internationale samfund skrider til handling. Narkotikaproblemet i Afghanistan er jo ikke kun et nationalt problem. Det er et regionalt og globalt problem, som både handler om produktion, trafficking, efterspørgsel og forbrug. Vi er nødt til at gribe problemet an ud fra alle disse vinkler og få ram på den internationale narkotikamafia," siger han.

- Hvad kan det internationale samfund gøre?

"For det første støtte Afghanistan med bistand til udvikling af det sociale system. For det andet give de afghanske bønder adgang til det konventionelle marked, så de kan sælge lovlige afgrøder og så hjælpe os med at finde en løsning på, hvordan vi lovgivningsmæssigt kan bekæmpe narkotikaproblemerne," siger han.

Rygter siger ifølge ABC News, at narkohandlen i Afghanistan forgrener sig helt op på ministerielt niveau, og at selv præsident Karzais bror er involveret i den illegale handel.

- Er det sandt, at nogle af parlamentets medlemmer og nogle af ministrene i din regering er involveret i narkotikahandel?

"Jeg kender ikke til nogen ministre, der er involveret i narkotikahandel. Jeg håber ikke, det er tilfældet," siger Dr. Spanta og fortsætter:

"Men det internationale samfund bliver nødt til at støtte demokrati og menneskerettigheder i Afghanistan ved at gennemføre en anti-narkotika og antiterrorkampagne i Afghanistan. Du må forstå, at du og jeg grundlæggende kæmper for de samme rettigheder og den samme drøm om demokrati. Og jeg kan fortælle dig, at det er en kamp, som det ikke altid er lige let for mig at kæmpe i Afghanistan."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer