Læsetid: 4 min.

Massakrer blusser igen op i Darfur

Sudans regering har genoptaget 'den brændte jords taktik' og gennemfører sammen med militsgrupper nye koordinerede angreb imod befolkningen i Vestdarfur
En sudanesisk landsbyboer står ved en massegrav, hvor han fortæller, at 25 af hans venner ligger, i udkanten af byen Mukjar i det vestlige Darfur i Sudan.

En sudanesisk landsbyboer står ved en massegrav, hvor han fortæller, at 25 af hans venner ligger, i udkanten af byen Mukjar i det vestlige Darfur i Sudan.

Nasser Nasser

Udland
13. marts 2008

Konflikten i Darfur er gået ind i en ny voldelig og morderisk fase. Endnu en gang bliver 'den brændte jords' taktik taget i brug i det, der ligner en gentagelse af den regeringsstøttede vold, som for fem år siden satte internationalt fokus på den sudanesiske region og fik Washington til at erklære, at det der foregik, var et regulært folkemord.

Independent har haft lejlighed til at se internationale rapporter fra de humanitære agenturer, der opererer i regionen, hvoraf det fremgår, at den sudanesisk støttede militære fase af konflikten, som skulle være ophørt i begyndelsen af 2005, nu er blevet genoptaget. Med rystende konsekvenser.

De nye brutale myrderier er koncentreret omkring det vestlige Darfur, hvor adskillige landsbyer er blevet bombet fra luften og huse udplyndret og nedbrændt i koordinerede angreb på landjorden. Hundredvis af mennesker menes dræbt og titusinder drevet på flugt til nabolandet Tchad.

"Taktikken er nøjagtig den samme som den, Sudans regering greb til i begyndelsen af konflikten. Luftangreb fulgt op af militsaktioner, hvor der plyndres, dræbes og voldtages," siger en kilde. "Der er lige så skånselsløst som i 2003."

Byen Sileah med en befolkning på 20.000 er blandt de ramte. Da FN-udsendinge nåede frem til den i sidste uge, fandt de blot 300 tilbageværende indbyggere.

"Disse områder er blevet brændt ned til grunden," siger Orla Clinton, talskvinde for FN's humanitære operationer.

"Folk bønfalder os om beskyttelse. De har svært ved at forstå, at der er gået fem år, uden at noget har forandret sig for dem. De er ved miste håbet og troen på vores evner til at beskytte dem."

FN-holdet fortæller, at klinikker, skoler, vandsystemer og hjælpeagenturernes faciliteter er blevet udplyndret eller ødelagt.

Massevoldtægter

I en anden offensiv blev fem bomber nedkastet over landsbyen Aro Sharow og dens nabolandsby Korlingo. Sammen med den arabiske Janjaweed-milits overfaldt sudanesiske tropper landsbyer, brændte huse og tog alt af værdi. I slutningen af sidste uge beskød tre kamphelikoptere tre landsbyer tæt ved Jebel Moon i et angreb, der varede adskillige timer.

Vidner fortæller, at piger helt ned til ti år blev udsat for massevoldtægter af regeringssoldater og militskæmpere. Familier er desuden blevet splittet i kaoset, og utallige børn savnes. Om dem, der flygtet til Tchad, hedder det i de internationale rapporter:

"De fleste er flygtet uden nogen ejendele og har søgt ly under træer og i udtørrede flodsenge."

Angreb af den slags, der nu bliver sluppet løs, har været sjældne siden begyndelsen af 2005.

"Der er undertiden sket bombninger af landsbyer, men sjældent så velkoordinerede og i en så stor skala, der har omfattet så mange mennesker som nu," siger en højtstående humanitær embedsmand.

Diplomater frygter, at den sudanesiske regerings 'succes' med de seneste angreb i Vestdarfur vil anspore den til at lancere nye bombeangreb imod andre af de områder, hvor oprørsbevægelserne har deres bastioner såsom den bjergrige Jebel Marra-region. Den største bekymring går på, om den vil intensivere brugen af den brændte jords taktik i et forsøg på at generobre terræn, den har mistet til oprørerne.

"I løbet af de seneste uger er der sket en større militær opbygning i området - flere hundrede panserkøretøjer fra regeringshæren, herunder kampvogne meldes således at være nået frem til El Geneina (hovedbyen i Vestdarfur, red.)," fastslår de interne rapporter.

200.000 dræbte

I de fem år, der er gået, siden Darfur-konflikten begyndte, er mindst 200.000 mennesker blevet dræbt og 240.000 gjort hjemløse. Trods forsøg fra FN og Den Afrikanske Union (AU) på at lancere fredsudspil, er der aldrig kommet gang i egentlige forhandlinger.

Og trods meget omtalt kampagnevirksomhed fra berømtheder som George Clooney, Mia Farrow og Steven Spielberg, har Khartoum-regeringen hidtil vist sig ubøjelig over for ydre pres. Selv efter at Kina, der er Sudans største handelspartner, og som frygter boykot af De Olympiske Lege i Beijing, for nylig har sluttet til koret af kritikere.

Men Sudan trodser verden og parkerer arrogant sine bombefly på samme landingsbaner som dem, FN's nye fredsstyrke bruger som sin luftbase. Nogle af det sudanesiske luftvåbens Antonov-bombefly, som bombede Vestdarfur i forrige uge, er tilmed blevet malet i samme hvide farve, som fly, der leverer mad for FN og andre hjælpeagenturer, bærer.

"At Sudans regering har gennemført disse luftangreb så åbenlyst er bekymrende," siger en diplomat i Khartoum.

Den nye FN-styrke, UNAMID, tog over fra den underfinansierede og underbemandede AU-mission den 1. januar i år. AU's 7.500 soldater havde kæmpet en hård kamp for at overvåge Darfur, et område, der er dobbelt så stort som Storbritannien.

Men trods tilsagn om at sende yderligere 26.000 soldater og civilt politi er UNAMID's styrke næppe større. Et egyptisk kompagni kommer til Syddarfur senere på ugen, men den fulde styrke ventes først at være indsat i 2009. Den sudanesiske regering har forsøgt at obstruere for de internationale styrkers indsættelse ved enhver given lejlighed, nedlagt veto imod ikke-afrikanske tropper, blokeret for forsyninger og nægtet at anvise dem baser på sit territorium. Men også de vestlige ledere beskyldes for ikke at lade handling følge på ord.

"Vi er i hænderne på medlemsstaterne," siger en UNAMID's talsmand, Adrian Edwards. "De er nødt til at leve op deres egne støttetilsagn".

Det er ikke kun soldater, UNAMID mangler. Styrken mangler 19 troppetransport-helikoptere og seks pansrede kamphelikoptere. Indtil videre har de ingen overhovedet. UNAMID siger, at man kunne have afvist den seneste tids angreb, hvis man havde haft det rigtige udstyr.

Darfur er scene for verdens største humanitære operation, men den voksende usikkerhed har også gjort det til et af verdens farligste steder. Verdensfødevareprogrammet har fået kapret 45 lastbiler bare i år og er nu kun i stand til at fragte halvt så mange madforsyninger ind i Darfur, som agenturet ellers ville være.

James Smith, der er leder af antifolkemordsorganisationen Aegis Trust, siger:

"Darfur er på radarskærmen. Alle mennesker taler om det. Men de vestlige ledere handler ikke. Det sender et signal til Khartoum om, at Darfur stadig ikke har nogen høj prioritet hos Vesten."

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her