McCain støtter Bushs torturpolitik

BOSTON - "Tortur af fanger afføder tvungne tilståelser, gale efterretninger og falske beviser."

Det står der i en rapport offentliggjort i går af menneskeretsgruppen Human Rights First i New York. Oghvis nogen levende amerikansk politiker kan bekræfte sandheden i denne udtalelse, er det den republikanske senator og præsidentkandidat John McCain. Som krigsfange i Nordvietnam i 1967-1971 afgav han en falsk tilståelse efter flere måneders tortur og to selvmordsforsøg.

McCain er én af de få republikanske politikere, der højlydt har taget afstand fra Bush-regeringens anvendelse af ulovlig forhørsteknik mod tilbageholdte mistænkt for terrorvirksomhed mod USA. I Senatet har han gennem de seneste år konsekvent bakket op om lovforslag, som befæster USA's overholdelse af Genéve-konventionen og FN's konvention mod tortur.

Men siden opnåelsen af status som formodet republikansk præsidentkandidat har McCain givet køb på sin hidtil stålsatte afvisning af tortur. Da Demokraterne fremsatte et lovforslag i Senatet 13. februar, som nægter CIA bemyndigelse til at anvende tortur mod tilbageholdte under særlige omstændigheder, sluttede den republikanske præsidentkandidat loyalt op om parti-linien og stemte nej.

Lovforslaget blev vedtaget med et knebent flertal på 51 stemmer mod 45. De fire fraværende senatorer var Demokrater, herunder præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Barack Obama, der ville have stemt ja til et torturforbud for CIA. I Repræsentanternes Hus vandt lovforslaget støtte fra 222 mod 199 lovgivere.

I weekenden bedyrede præsident George W. Bush, at han vil nedlægge veto mod et torturforbud. I går lovede Demokratiske kongresledere at forsøge at nedstemme vetoet, men det kræver et flertal på 2/3 i hvert kammer, hvilket anses for komplet umuligt at opnå.

McCains ambivalens

Det måske mest overraskende aspekt ved det politiske spil omkring forhørsteknik anvendt af CIA mod mistænkte terrorister er John McCains ambivalente holdning. I en tale i Senatet 13. februar tog han ubetinget afstand fra den mest kontroversielle torturmetode - en simuleret druknedød kaldt waterboarding.

Her sagde McCain bl.a.:

"Embedsmænd i regeringen har i de sidste par dage understreget, at waterboarding ikke længere bliver brugt (af CIA, red.), men de har afvist at erklære metoden ulovlig ifølge gældende lov. Det er min klare opfattelse, at det er ulovligt, og at vi bør erklære det offentligt." Og fortsatte: "Regeringen burde bekræfte, at enhver, der bruger waterboarding på vegne af et amerikansk regeringsagentur (inklusiv CIA, red.), risikerer at blive retsforfulgt."

Men samtidig erklærede McCain, at CIA ikke burde være bundet af en forhørsmanual udarbejdet af den amerikanske hær, der forbyder 19 forskellige typer forhørsteknik, herunder waterboarding. Det er denne hærmanual, som Demokraternes lovforslag vil have CIA lagt ind under.

"Vi bør have tiltro til, at CIA tolker lovene korrekt," udtalte senator McCain.

Terrorangreb

Senatorens nuancerede holdning til tortur kan skyldes bevidstheden om, at han en dag bliver præsident og af CIA bliver anmodet om tilladelse til at bruge waterboarding mod en terrormistænkt, der formodes at sidde inde med efterretninger om et forestående terrorangreb.

I sin begrundelse for at nedlægge veto gav præsident Bush netop eksempler på sådanne situationer.

"CIA's forhørsteknik har bistået os med at få stoppet terrorangreb mod en marinebase i Djibouti, et planlagt attentat mod USA's konsultat i Karachi, en plan om at kapre et fly og styrte det ind i Library-tårnet i Los Angeles og en plan om at styre passagerfly mod Heathrow lufthavn og bygninger i London," hævdede han.

Men formanden for Senatets efterretningsudvalg, Demokraten Jay Rockefeller, afviser Bushs eksempler.

"I min egenskab som formand har jeg aldrig hørt nogen hævde, at en ekstrem forhørsteknik har hindret forestående terrorangreb," sagde Rockefeller i weekenden.

Senatets flertalsleder, Harry Reid, fremhævede, at general David Petraeus (USA's øverstkommanderende og forfatter til forhørsmanualen) samt 43 eksgeneraler, 18 tidligere sikkerhedsrådgivere og forsvars- og udenrigsministre mener, at tortur er en kontraproduktiv forhørsteknik.

Selv FBI's chef, Robert Mueller, sagde på en pressekonference i sidste uge, at andre typer forhørsteknik giver langt bedre og mere pålidelige efterretninger.

McCains fangenskab

CIA-chef Michael Hayden siger til The Washington Post, at hærens forhørsmanual er udarbejdet til at vejlede soldater og officerer på slagmarken.

"I CIA skal vi håndtere andre typer fanger, og vi har brug for anderledes efterretninger."

McCain tjente som bombepilot i Vietnamkrigen og blev skudt ned over Nordvietnam i 1967. I sine erindringer, Faith of My Fathers, fortæller han, at han brækkede begge arme og et ben ved katapultens udløsning, mistede bevidstheden og vågnede op, da han med sin faldskærm landede i en sø nær Hanoi.

Med sit tunge udstyr sank piloten fem meter ned i vandet, inden han ved hjælp af sit raske ben kunne sparke sig op til overfladen. Men uden arme kunne han ikke spile sin redningskrans op. Han sank igen. Efter to flere forsøg lykkedes det for ham at udløse mekanismen med tænderne. Så blev han samlet op af nordvietnamesiske soldater.

Som krigsfange blev McCain slået og torteret af sine vogtere. Medfanger gav ham næsten nul chance for at overleve. Efter nogen tid opdagede vietnameserne, at han var søn af den øverstkommanderende for USA's flåde i Europa - et værdifuldt bytte, som kunne bruges til antiamerikansk propaganda. Bortset fra sin falske tilståelse afviste den unge krigsfange under tortur at indfri sine vogteres krav.

Læs Martin Burcharths blog Amerikanske_Perspektiverpå http://luftskibet.infor-mation.dk