Læsetid: 2 min.

Obama: Jeg kan ikke ignorere min hudfarve

Den demokratiske præsidentkandidat forklarede i en tale, hvorfor han ikke kan slå hånden af sin omstridte sorte præst
Journalisterne, der hørte Obamas tale i Philadelphia i går, kan efter talen skrive endnu et kapitel i USA-s moderne racehistorie.

Journalisterne, der hørte Obamas tale i Philadelphia i går, kan efter talen skrive endnu et kapitel i USA-s moderne racehistorie.

Matt Rourke

Udland
19. marts 2008

BOSTON - I en tv-tale, der anses for skelsættende i den amerikanske præsidentvalgkamp og USA's moderne racehistorie, anerkendte Barack Obama i går over for amerikanerne, at han ikke længere kan ignorere sin egen hudfarve og landets betændte racerelationer.

Det skete på baggrund af de udtalelser fra Obamas præst i Chicago, Jeremiah Wright, som er blevet afspillet i en uendelighed på landets tv-stationer. I brudstykker af præstens prædikener siden 2001 kalder han USA en "skamfuld nation" og beskriver Hillary Clinton som en "hvid, rig og priviligeret kvinde", mens Obama svarer til den "sorte Jesus", der bliver angrebet af den hvide overmagt.

Offentliggørelsen af videoklippene i sidste uge kastede Obama-kampagnen ud i sin hidtil alvorligste krise og truede selve begrundelsen for hans kandidatur - budskabet om at række hinsides raceskel og forene den amerikanske nation om fælles værdier.

Obama har i utvetydige vendinger fordømt pastor Wrigths udtalelser, men i sin tale i går afviste han at slå hånden af en mand, som har stået ham nær gennem 20 år, og som har støttet ham i en grad, så Obama næppe var blevet den politiker, han er i dag, uden Wright.

Wrights udtalelser havde til hensigt at dele amerikanerne op i sorte og hvide. Det tog Obama afstand fra.

"Men jeg kan ikke slå hånden af ham, ligesom jeg ikke kan distancere mig fra det afroamerikanske samfund eller fra min egen hvide bedstemor i Kansas, som elskede mig højt, men samtidig var en kvinde, der engang tilstod over for mig, at hun var ræd for sorte mænd, der gik forbi hende på gaden, og som i ny og næ ytrede stereotype udtalelser om sorte," sagde Obama i sin tale i Philadelphia.

Uløst opgave

Obama talte i bevægende vendinger om den sorte befolknings lod i USA lige fra slaveriets tid til ghettokvartererne i storbyerne og den håbløse fremtid, som mange unge sorte mænd og kvinder konfronteres med i dag. Men han beskrev også mindre bemidlede hvide amerikaneres vanskeligheder ved at forstå en officiel integrationspolitik, som ofte kan være til skade for deres børn.

Obamas hovedbudskab gik på, at forfatterne til den amerikanske grundlov havde udsat ophævelsen af slaveriet og en forsoning af hvide og sorte, i håb om at en løsning kunne blive fundet gradvist, og som tiden gik. Den store uløste opgave er at fuldstændiggøre forfatningens ophavsmænds målsætninger om lighed, og at Barack Obamas kandidatur netop er et forsøg på at tage syvmileskridt i den retning.

Læs Barack Obamas tale på Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' luftskibet.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er begribeligt, men pinligt, at Obama ikke kan distancere sig fra denne form for "valgkamp", hvor medierne skal bestemme, hvem kandidaterne kan have som venner og bekendte osv. ved at skidtkaste og mistænkeliggøre over en bred front.

Det er kun i mediernes totalitære verden, at alle kun har venner de er totalt enige med. Det var og er sådan stalinister, nazister osv. tænker - mediernes inkvisitorer afslører sig selv.

Medierne agerer nu tankepoliti - det er realiteten, og dette afslører et centralt formål bag udnyttelsen (og iscenesættelsen?) af de uhyggelige begivenheder 11.9.2001: at mistænkeliggøre al opposition til den eneherskende politiske linie gennem årtier. Man prøver simpelthen at forbyde folk at stille spørgsmålstegn ved grundlæggende træk i den herskende krigspolitik i USA, ved den sociale politik, miljøpolitikken osv. De herskende grupper har brudt med demokratiet, fordi demokratiet må stille spørgsmålstegn ved deres hæmningsløse plyndring og tilsvining af naturen, til deres hæmningsløse gridskhed, krigspolitik osv. Derfor prøver de at kvæle demokratiet i angst og mistænkeliggøring. Historisk har vi set dette før.

Kære "Læser", det er ikke kun i USA, den slags foregår. I en anden tråd er der en "Jesper", der åbenbart har fundet ud af, at Eyvind Larsen engang har boet i "kollektivlignende forhold" med Benito Scocozza! Uhadada!

Det er trist at denne sag formentlig fjerner grundlaget for Obamas kandidatur, da han klart ville have været en fornyelse. Men et så polariseret samfund som U.S.A. kan ikke bruge en præsident, som kalder modsætningerne frem. Ærgeligt, jeg havde gerne set ham i det ovale værelse.

Det havde jeg også, selv om jeg synes det med præsten er særdeles relevant. De udtalelser som i den grad chokerer amerikanerne, er såmænd bare en mild udgave af, hvad enhver amerikaner kan forsikre sig selv om, hvis han fjerne øjnene fra TV-skærmen et minuts tid eller to.

Men Obama er sort, og derfor vil han ikke komme til at bo i Det Hvide Hus. Hvis han bliver nomineret, bliver McCain præsident, og han er rablende sindssyg. Det er Clinton eller ingenting, desværre. Jeg hader Clinton og hendes tøjte af en mand, men jeg vil hellere have Clinton til diktator for livstid end fire år med McCain.

Chris Henriksen: "Men et så polariseret samfund som U.S.A. kan ikke bruge en præsident, som kalder modsætningerne frem."

Ikke enig: hvis der er nogen præsident som har "kaldt modsætningerne frem" må det da være Bush den anden (eller "son of a Bush" som en kendt bluesartist i USA kalder ham). Så du formulerer dig upræcist.

Realiteten er: herskerne i et så meningsterroriseret, ytringsmonopoliseret og fiktionsbehersket samfund som USA kan ikke bruge en præsidentrolleindehaver som bare vagt nærmer sig realiternes verden.

"The language used by Reverend Jeremiah Wright to denounce his country is certainly "inflammatory" and has brought him wide vilification. Yet, the words of this otherwise gentle man of peace are nowhere as damnable as the actions of the man of war in the White House responsible for killing more than a million human beings in Iraq. Yet the president's uncounted lies have never been subjected to the intense scrutiny on TV that the networks are now devoting to Rev. Wright's comments! And why is that?

Bush and his neocon allies have loosed the dogs of war on the fiery Chicago preacher not because he represents a danger to anyone. That's absurd. Wright, we are told, has been making remarks such as "god damn America" for years. It's only since Senator Barack Obama has become a frontrunner that Obama's opponents elected to use Rev. Wright against him. It's their way of attempting to tear down the only one of the three presidential candidates that opposed Bush's war."

http://www.counterpunch.org/ross03192008.html

"The White House has been spewing pugilistic rhetoric toward Iran. In spite of the unanimous conclusion of the 16 U.S. intelligence agencies that Iran is not developing nukes, Bush immediately declared, "I have said Iran is dangerous, and the NIE estimate doesn't do anything to change my opinion about the danger Iran poses to the world--quite the contrary."

News reports on Monday announced that Dick Cheney is on a surprise weeklong visit to Iraq, Israel, the occupied Palestinian territories, Saudi Arabia, Oman and Turkey. High on Cheney's agenda is the topic of U.S. policy toward Iran.

Connect the dots. They paint a very frightening picture."

http://www.counterpunch.org/cohn03182008.html

Jvf. også at Lille Storebror Bushs sidste nytale som sædvanlig akkompagneres af nok et udslip "fra Bin Laden", som pudsig nok knytter an til de berømte tegninger. Det begyner at blive utrolig let at genkende mønsteret i mediepropagandaens psykologiske krigsførelse mod verdens befolkning.

Mulatens dillema. De honning hvide kalder ham sort, afrikanerne kalder ham hvid.

Jeg håber, at Obama vinder præsidentvalget.

Verden bliver ikke bedre før vi allesammen er blevet lysebrune og tror mere på H.C.Andersen end de gamle, bloddryppende religioner.

Obama er alt for fikseret på hudfarver. Det kan splitte USA hvis han bliver præsident. Han skaber splittelse.

Dorte, er det ikke snarere hans modstandere, der er fikseret på hudfarve?