Nyhed
Læsetid: 3 min.

Offensiv i Basra truer britisk tilbagetrækning

De britiske tropper, der trak sig ud af den sydirakiske by i september, risikerer nu atter at skulle i kamp med Basras militser som støtte til regeringshærens offensiv. Samtidig er den irakiske hærgeneral, der står i spidsen for offensiven, tilsyneladende faldet i upolitisk unåde
De britiske tropper, der trak sig ud af den sydirakiske by i september, risikerer nu atter at skulle i kamp med Basras militser som støtte til regeringshærens offensiv. Samtidig er den irakiske hærgeneral, der står i spidsen for offensiven, tilsyneladende faldet i upolitisk unåde
Udland
31. marts 2008

Den britiske exit-strategi fra Irak risikerer nu at falde fra hinanden i det blod- og ildbad, der er sluppet løs i Basra i gennem de seneste dage med stadige kampe mellem rivaliserende shiamilitser og regeringsstyrker, der nu truer med at sprede sig til resten af landet.

Tilbagetrækningen af de britiske tropper afhænger af, hvorvidt den irakiske general Mohan al-Furayji, der leder slaget imod Moqtada al-Sadrs Mehdis-hær, får succes med sit felttog. Det forlyder imidlertid nu, at Mohans position vakler, og at han muligvis står over for at blive frataget kommandoen over regeringshærens sydgruppe.

Samtidig lyder der fra Washington klare opfordringer til at genindsætte de britiske tropper i Basra by for at bistå de irakiske regeringsstyrker med at besejre al-Sadrs shiamilitser.

Iraks premierminister, Nouri al-Maliki, siges at være under et betydeligt pres fra sine støtter om at fyre den karismatiske og kontroversielle generel Mohan, som spillede en væsentlig rolle i aftalen om den britiske troppetilbagetrækning fra Basra by, og som ses som en af Storbritanniens vigtigste forbundsfæller i Irak.

Lederen af politistyrken i Basra, generalmajor Jalil Khalaf, som også støttes af briterne, siges ligeledes at være truet af fyring.

Foreløbig er mindst 120 militsfolk blevet dræbt igennem fire dages kampe i Basra. Også en britisk soldat har mistet livet - de britiske tab er dermed oppe på 176 siden invasionen begyndte i 2003.

Ifølge højtstående militærkilder er offensiven mod militserne blevet indledt tre måneder tidligere end general Mohan havde ønsket det, og selv om han havde advaret om, at kampene kunne brede sig til andre shia-bastioner. Det er ikke først gang, generalen er raget uklar med regeringen i Bagdad. Også for fire uger siden var Maliki tæt på at fyre ham, men afstod fra det efter britisk pres.

Ikke ud i hængedyndet

Den britiske militærledelse var ikke orienteret om operationen, før den begyndte, selv om den irakiske regerings nationale sikkerhedsrådgiver angiveligt diskuterede planen med general David Petraeus, USA' s militære øverstbefalende i Irak lørdag. Efter denne samtale beordrede Maliki indsættelse af yderligere to irakiske infanteribataljoner i Basra.

General Jack Keane, der er tidligere vicechef for USA's generalstab og tilhænger af den amerikanske optrapningstaktik opfordrer nu de britiske tropper til igen at indtage det Basra, som de forlod i september. Den britiske regering er dog yderst modvillig over for at lade sig trække ind i dette 'hængedynd' og en storstilet omgruppering af dens styrker er næppe sandsynlig.

Det er vanskeligt at overvurdere graden af tiltro, som briterne har til general Mohan. Hans navn er næsten blevet et mantra blandt de britiske officerer - "general Mohan vil ordne det", "general Mohan har besluttet sådan og sådan", lyder det. Mohan blev udnævnt til øverstbefalende for hærgruppe Syd på en kontrakt, der skal fornys hver tredje måned. Ifølge irakiske kilder ville den såkaldte iranske fraktion omkring premierminister Maliki ikke give nogen længerevarende kontrakt til den erklæret sekulære kommandant i Basra. Hans nuværende aftale udløber 19. april, og Maliki er under pres fra Mohans modstandere om at kalde ham tilbage til Bagdad, når denne dato nås.

I forrige uge fremlagde general Mohan i Bagdad sin plan for, hvordan sikkerheden kan genoprettes i Basra ved at tilbageerobre byen fra de shiamuslimske militser. Ud over tilførsel af ekstra ressourcer og sikring af grænsen op til Iran, omfatter den et tilbud om våbenamnesti, som skulle være givet til militserne i juni og vare seks uger. I stedet kom det til at vare 72 timer, inden offensiven begyndte tirsdag.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her