Baggrund
Læsetid: 5 min.

'OL er testikler, som Vesten klemmer mellem fingrene'

Kinas bloggere kritiserer højlydt udenlandske mediers dækning af urolighederne i Tibet, men folk i Beijing er ikke meget for at tale om det følsomme emne. Mens OL-kritikken tager til i udlandet, vil kommunistpartiet alligevel vinde på den kinesiske hjemmebane
Politiet er massivt til stede i byen Zhongdian i Yunnan-provinsen i det sydvestlige Kina.

Politiet er massivt til stede i byen Zhongdian i Yunnan-provinsen i det sydvestlige Kina.

Greg Baker

Udland
26. marts 2008

BEIJING - De fire kinesiske venner er normalt ikke mundlamme, men i parken i Beijing sidder de og kigger tavst i græsset. Urolighederne i Tibet er blevet bragt på bane, og de er ikke meget for at være den første til at komme med en kommentar.

Det bliver den 27-årige musiker, der bryder tavsheden. Det, der ligger ham mest på sinde, er ikke årsagen til tibetanernes blodige oprør eller antallet af dræbte landsmænd i de etniske kampe. Det er i stedet, om Beijings kvælertag på Tibet vil påvirke De Olympiske Lege.

"Tror du, Kina stadig vil være i stand til at afholde OL?" spørger han bekymret.

Den 30-årige oversætter starter også med et spørgsmål:

"Hvad er det, udlandet vil have, vi skal gøre? Vi kan ikke bare give slip på Tibet. Det er en del af vores land. Skal vi så også give slip på Xinjiang eller Taiwan?"

Det bliver fulgt op af en stille konstatering fra den studerende:

"Det anstændige ville nok være at give dem selvstændighed, men det vil regeringen aldrig gå med til."

Og så bliver der sat punktum for emnet, da den sidste af de fire, en journalist, slet ikke vil sige noget:

"Jeg arbejder for CCTV (Kinas stats-tv, red.), så det er nok bedst, jeg ikke snakker om det."

Selv blandt gode bekendte er det i disse dage svært at få gang i en diskussion om situationen i Tibet. Kineserne er klar over, at det er et betændt og følsomt emne, som det er bedre at holde på afstand.

Mening nytteløs

Intet sted i hovedstaden er det mere tydeligt end på Det Centrale Universitet for Minoriteter, hvor op mod 100 tibetanske studerende i sidste uge samledes i stille protest for at vise deres sympati med demonstrationerne i deres hjemegn.

I går løb en professor skræmt væk, da Information spurgte hende om sidste uges 'problemer'. En studerende fortalte, at universitetet havde truet dem med "alvorlige konsekvenser", hvis protesten gentages.

De fleste studerende sagde, at de ikke havde lyst til at udtrykke en mening om deres medstuderendes aktion.

"Det nytter ikke noget at have en mening om det," sagde en kvindelig studerende.

Det var tydeligt at se, hvorfor de ikke ville risikere at snakke med en udenlandsk journalist. Campus var fuldt af vagter, og civilklædte fra sikkerhedspolitiet dukkede hurtigt op.

'Udlandet støtter os'

På trods af rapporter om fortsatte optøjer mandag i tibetanske områder af Sichuan-provinsen lader Kina til at have fået lagt låg på uroen ved at oversvømme de berørte områder med militær.

Den tibetanske eksilregering vurderer nu, at 140 er blevet dræbt i løbet af de voldelige protester, der begyndte i Lhasa i forrige uge og senere spredte sig til tibetanske byer i naboprovinserne. Ifølge den kinesiske regering er tallet dog kun på omkring 20 dræbte.

De kinesiske medier refererer kun Beijings version af begivenhederne i Tibet og giver befolkningen den besked, at "det internationale samfund støtter Kinas håndtering af oprøret i Lhasa", som en overskrift fra det officielle nyhedsbureau Xinhua lyder.

Beijing fortsætter med at ignorere internationale opfordringer til at gå i dialog med Dalai Lama og anklager ham i stedet for at samarbejde med muslimske 'separatister' fra Xinjiang-provinsen med det formål at destabilisere Kina forud for OL.

Den tibetanske leder nægter anklagerne, men for Beijing er han det bedste bud på en syndebuk. Ved at lægge ansvaret på hans skuldre fortæller regeringen folket, at det blot er nogle få 'elementer', som fra udlandet forsøger at undergrave Kina - det er ikke tibetanerne som et samlet folk, der modsætter sig kinesisk styre.

Lederskabets altoverskyggende mål er at præsentere Kina som et stabilt land, der forenet byder velkommen til OL. Mens det i udlandet måske nok anses for at være en illusion, der allerede er pillet fra hinanden, er der for størstedelen af den kinesiske befolkning ingen skønhedspletter på Kinas OL-image.

Den udenlandske kritik af landets menneskerettighedssituation og håndtering af krisen i Tibet har ikke fået dem til at stille spørgsmålstegn ved deres lands lederskab. I stedet accepteres regeringens fortælling om, at kritikken er et udenlandsk forsøg på at holde Kina nede, og det har dermed sat kog under den allerede stærke kinesiske nationalisme.

Bloggere vrede

Kinesiske bloggere anser udenlandske mediers dækning af uroen i Tibet som endnu et bevis på udlandets negative indstilling over for Kina. De retter deres vrede mod de 'hykleriske' medier, der i deres øjne ikke lever op til deres egne forskrifter om objektivitet. Bloggerne fremfører bl.a. som bevis, at medierne har beskåret fotografier, så man ikke ser voldelige tibetanere, eller har bragt fotografier af politivold mod tibetanske demonstranter, der faktisk er taget i Nepal, men har billedtekster, der henviser til situationen i Tibet.

Udenlandske medier er blevet forbudt adgang til de tibetanske områder under urolighederne.

Opfordringer til OL-boykot på grund af situationen i Tibet er heller ikke blevet venligt modtaget.

"Hvis der er nogen, der ikke har lyst til at komme, så bliv væk!" tordner bloggeren Hecaitou.

Han mener, at Vesten blot udnytter, at OL er så vigtig for kineserne til at presse Beijing:

"Nu er OL som et par testikler, som de klemmer mellem fingrene."

Partiet vinder

Bloggeren skriver, at den udenlandske kritik har resulteret i, at "det kinesiske folk hurtigere end nogensinde har samlet sig under nationens fane".

Det er en kommentar, som viser, at kommunistpartiet på hjemmebanen vil fremstå stærkere i befolkningens øjne efter Legene, lige meget hvordan de udspiller sig. Et succesfuldt, smertefrit OL vil kaste et positivt skær over partiet. Forstærket kritik og eventuel boykot vil befolkningen derimod, enten per automatik eller med de statslige medier som guide, udlægge som et angreb på deres nation, og de vil samle sig om deres lands centrale magt, kommunistpartiet.

De eneste kinesere, der åbent kritiserer regeringens politik over for Tibet, er marginaliserede systemkritikere.

En gruppe på 29 kinesiske forfattere, dissidenter og advokater siger i et åbent brev, at urolighederne viser, at Kinas politik over for Tibet har slået fejl, og de opfordrer Beijing til at gå i dialog med Dalai Lama og sætte en stopper for propagandakrigen om Tibet.

"Den ensidige propaganda og de officielle medier har været med til at opildne had mellem etniske grupper og forværret den allerede spændte situation," skriver de.

"At påtage sig en attitude med aggressiv nationalisme vil kun være med til at fremkalde en fjendtlig indstilling fra det internationale samfund og være med til at skade Kinas internationale image."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Mens OL-kritikken tager til i udlandet, vil kommunistpartiet alligevel vinde på den kinesiske hjemmebane"

Markeds-stalinist Gøttske forsvarer den kinesiske udgave af det amerikanske kapitalistiske et-parti-diktatur...

Man tænker sig et øjeblik Gøttske som en tilsvarende person i Danmark ca. 1936: "Mens OL-kritikken tager til i udlandet, vil nazistpartiet alligevel vinde på den tyske hjemmebane" eller "Mens Stalinkritikken tager til i udlandet, vil kommunistpartiet alligevel vinde på den russiske hjemmebane." Gøttske-typer mener vi skal holde kæft med at kritisere diktatur og tyranni, for de vil have sine penge i fred.

Gøttske-typen er ikke ny. Det var folk som hende, der hjalp verden frem til katastrofen i 1939-45, til GULAG, Auschwitz , Hiroshima osv. For nogen årtier siden vrimlede det med Gøttske-reportager fra Bresjnev-land, vi måtte endelig ikke forstyrre imperialisterne. Nu hører vi det samme om Bush-land osv.: "antiamerikanisme!" osv. osv. om enhver kritik af barbariet.
"Antisemittisme" om enhver kritik af Israel. Man kender censurens og løgnens lus på gangen. Føj for fanden.

Skyd ikke på budbringeren!

Skyd ikke budbringeren?! For hvem bringer han bud? Artiklen er bare endnu en ensidig og unuanceret repotage. Jeg bor tilfaeldigvis i Kina og artikelens paastand om at kinesere ikke toer diskutere Tibet er en lodret loegn. Jeg diskutere ofte politiske spoergsmaal med mine kinesiske venner uden problemer og i modsaetning til denne imbecile journalist taler jeg kinesisk flydene. Gennem viden kommer forstaaelse og danskerne og vesten generelt burde saette sig mere ind i sagerne foer de foer de kommer med deres "meninger". For hvad er en mening uden viden bag andet end skinger vraelen. Tag dig sammen Danmark.