Læsetid: 4 min.

Palæstinenserne angreb Israel, hvor det gør mest ondt

Det palæstinensiske angreb på en yeshiva i Jerusalem kaster konflikten mellem israelere og palæstinensere ud på nye dybder
De otte unge israelere, der blev dræbt ved angrebet torsdag aften, blev begravet i går.

De otte unge israelere, der blev dræbt ved angrebet torsdag aften, blev begravet i går.

Dan Balilty

8. marts 2008

TEL AVIV - Drabet på otte studerende i biblioteket på en yeshiva i Jerusalem torsdag aften vil helt sikkert føre til en dramatisk forværring af forholdet mellem israelere og palæstinensere.

Forholdet er allerede i dyb krise, ikke mindst efter sidste weekends meget voldsomme kampe på Gazastriben, og med denne seneste udvikling synes advarslerne om, at den tredje palæstinensiske intifada er lige om hjørnet, nu at være tæt på at blive til blodig virkelighed.

I Jerusalem ligger der flere hundrede yeshivaer, som populært sagt er jødiske akademier til religiøse studier, og at angrebet blandt alle disse skulle ramme Merkaz HaRav tyder på, at det var nøje planlagt til at ramme, hvor det gør allermest ondt. Og dette er også en af grundene til, at følgerne ser ud til at kunne blive ganske dramatiske.

Bosætterbevægelsen

Merkaz HaRav er nemlig ikke en hvilken som helst yeshiva. Den er selve flagskibet i Israels såkaldte nationalreligiøse bevægelse, som blandt andet omfatter den ideologiske bosætterbefolkning. Navnet betyder Rabbinerens Center, og den bemeldte rabbiner er Avraham Yitzhak HaCohen Kook, der var den første overrabbiner i landet - endnu før staten Israel blev grundlagt. Men han grundlagde også den store yeshiva, ligesom han betragtes som en af det 20. århundredes største tænkere inden for den religiøse zionisme.

Derudover var det hans søn, Zvi Yehuda Kook, der som leder af faderens yeshiva i foråret 1967 talte om den jødiske tilknytning til Hebron, der ganske få uger senere kom under israelsk besættelse ved Seksdageskrigen i juni. Denne tale er siden gået over i bosætterbevægelsens univers som en næsten profetisk forudsigelse af de messianske tider, krigen blev indledningen på, og som i mange ideologiske bosætterkredse fortsat er den pure virkelighed og forklaringen på, at der er guddommeligt forbud mod territorielt kompromis med palæstinenserne.

Markante navne i bosætterbevægelsen som Hanan Porat og Benny Katzover, kernen i den gruppe, der kort efter krigen i 1967 tog ud for at bosætte det nybesatte land og senere var blandt grundlæggerne af bevægelsen Gush Emunim, har alle deres ideologiske baggrund i Merkaz HaRav. Og ikke overraskende kom seks ud af de otte studerende, som mistede livet under angrebet, fra bosættelser på Vestbredden - flere af dem blandt de markant ideologiske.

Hævn fra Hizbollah?

Naturligvis har de, som stod bag, vidst, at angrebet ville ramme lige i hjertet af den nationalreligiøse bevægelse. Selvom gerningsmanden har haft tilknytning til yeshivaen som chauffør, er det alt for veltilrettelagt til, at gerningsmanden kan have handlet alene.

Kort efter angrebet tog en hidtil ukendt gruppe ved navn Galilæas Frihedsbataljon da også ansvaret, hvilket hurtigt førte til spekulationer om en forbindelse til Libanons islamiske bevægelse, Hizbollah. Denne svor blodig hævn mod Israel, da bevægelsens Imad Mughniyeh blev myrdet ved et attentat i Damaskus i sidste måned.

Imidlertid erkendte Hamas i går sin rolle i angrebet, og det anser de fleste analytikere for en langt mere sandsynlig forbindelse. Hermed er det nok sandsynligt, at der er forbindelse mellem angrebet og Israels militære operationer på Gazastriben sidste weekend. Og det giver belæg for at konkludere, at situationen nu udvikler sig i en meget farlig retning.

Tredje intifada

Israelsk militær reagerede på angrebet ved straks at lukke alle vejspærringer på Vestbredden for trafik og optrappe sin tilstedeværelse i de besatte områder tilsvarende. Men dette forventes ikke at kunne holde konflikten under låg, idet modsætningerne nu vil blive skærpet på begge sider.

Den israelske højrefløj har allerede nu lagt pres på premierminister Ehud Olmert for at standse enhver dialog med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas. Dette kommer ikke mindst fra det religiøse parti, Shas, hvis leder har truet med at forlade regeringskoalitionen, hvis Olmert fortsætter dialogen, "mens landet er under beskydning". Olmert vil være nødt til at tage stilling til dette, for et brud med Shas vil betyde, at hans koalition kommer i mindretal i Knesset.

Ligeledes forventes den israelske beslutning om at fjerne et antal bosætter-udposter på Vestbredden nu at blive annulleret, og stoppet for nybyggerier af boliger til israelere i det palæstinensiske Østjerusalem står også i fare for at blive ophævet.

Gazaficering

Fra palæstinensisk hold vil skridt som disse blive betragtet som provokationer, der vil føre til nye konfrontationer. Mahmoud Abbas vil kæmpe for at holde en vis dialog med Israel på benene, men radikale grupper, der ønsker at se hans styre falde sammen, fordi de længe har betragtet det som et forræderi mod den palæstinensiske sag, vil se en interesse i at puste til ilden. Alt dette kan pege frem mod en Hamas-magtovertagelse på Vestbredden, og hvad iagttagere kalder en gazaficering af området.

Den ideologiske bosætterbevægelse og den israelske højrefløj vil heller ikke sidde stille. De har i et stykke tid været på retræte, men med angrebet på MerkazHaRav vil de kunne ride på en vis bølge af folkelig sympati og tvinge deres synspunkter ind på den politiske dagsorden. Mindre end en uge efter at den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice besøgte regionen for at give præsident George W. Bushs allerede kriseramte fredsproces fra Annapolis kunstigt åndedræt, ser konflikten nu ud til at være på vej mod nye dybder, hvor radikalismen på begge sider af konflikten kan blive de centrale medspillere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu