Læsetid: 1 min.

Politikere på vej mod ratifikation af Lissabon-traktaten

1. april 2008

Den polske liberale premierminister Donald Tusk og den nationalkonservative præsident Lech Kaczynski er langt om længe ved at være enige om betingelserne for, hvordan Polen skal ratificere EU's nye Lissabon-traktat. Det ser dermed ud til at tidligere spekulationer om, hvorvidt den polske regering ville blive tvunget ud i en folkeafstemning, nu er forbi - en metode Tusk havde truet med for at få bevægelse i forhandlingerne.

Meningsmålinger i Polen viser godt nok et solidt folkeligt flertal for traktaten, men efter den oprindelige europæiske forfatning blev nedstemt ved to folkeafstemninger i henholdsvis maj og juni 2005 i Frankrig og Nederlandene, har EU's ledere været mere end tilbageholdende med at gentage øvelsen. Indtil videre er det kun irerne, der skal til stemmeurnerne til juni.

Uenigheden mellem den liberale regering og den konservative opposition anført af præsidentens tvillingebror, har først og fremmest handlet om oppositionens ønske om retslige garantier for at landet kan holde sig uden for EU's charter for borgerrettigheder.

Oppositionen frygter bl.a. at charteret vil bane vejen for godkendelse af homoægteskaber, der i dag strider mod Polens forfatning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu