Læsetid: 5 min.

Snart dages det brødre... eller hvad?

Socialisterne vandt det spanske parlamentsvalg søndag på en klar rød værdipolitisk dagsorden kombineret med socialliberale reformer. Danske SF ser samme vej. I Sverige tordner et højrødt socialdemokrati frem, og socialisterne har vundet tyske og franske lokalvalg. Er Europa klar til en ny venstrefløj?
Socialisterne vandt det spanske parlamentsvalg søndag på en klar rød værdipolitisk dagsorden kombineret med socialliberale reformer. Danske SF ser samme vej. I Sverige tordner et højrødt socialdemokrati frem, og socialisterne har vundet tyske og franske lokalvalg. Er Europa klar til en ny venstrefløj?
11. marts 2008

"Spanierne har talt, og de har talt klart. De har besluttet sig for at åbne en ny æra uden spændinger og med en ny enighed i statens affærer. Tak til jer fra hele mit hjerte til de vælgere, som har givet os et klart mandat."

Sådan lød ordene fra en bevæget spansk premierminister Luis Rodriguez Zapatero, da det søndag nat stod klart, at hans regerende socialistparti havde vundet parlamentsvalget, endda med en fremgang på fem mandater, så socialisterne sidder på 169 pladser ud af 350. Det store borgerlige oppositionsparti, Partido Popular (PP), gik også frem til 153 pladser på en hovedsagelige anti-immigrationskampagne, mens de yderligtgående venstrepartier og nationalistiske partier, der har støttet Zapatero i den sidste valgperiode, tabte mandater. Valgsejren giver med andre ord ikke socialisterne absolut flertal, så den 47-årige regeringsleder skal ud i en alliance med de catalanske (moderat borgerlige) nationalister.

Værdikamp

Resultatet er ikke desto mindre klart. Spanierne - særligt de unge og dem i byerne - har taget blandingen af en markant venstreorienteret værdipolitik og en pakke af socialliberale reformer til sig.

Blandt de reformer, som har givet genlyd over hele verden, er tilbagetrækningen af de spanske tropper fra Irak samt et opgør med den romersk-katolske kirke, som socialisterne har stået for, f.eks. legaliseringen af homoseksuelle ægteskaber og lempelse af skilsmisselovgivningen. Hertil kommer en omfattende amnesti til illegale indvandrere samt en vifte af ligestillingsreformer, herunder en ny lov om ligestilling på arbejdsmarkedet og en lov mod partnervold. Som regeringsleder har Zapatero også haft 50-50 kønsfordeling af ministre.

Søndag lovede han at fortsætte sin kurs til gavn for alle, men særligt for "fattige, unge og kvinder". Blandt valgløfterne er en længere barselsorlov, en klimaplan, nye anti-diskriminationslove samt et løft i minimumslønnen. I alt er der 2,3 mio. uden arbejde, og Zapatero havde forlods deklareret, at hovedopgaven for en ny regering under hans ledelse bliver at få stoppet væksten i arbejdsløsheden. Men der er et overskud på 2 pct. på statens budgetter, og regeringen har opbakning til både sin stramme budgetpolitik og ditto skattepolitik så der er et vist rygstød til at sætte ind med offentlige initiativer til bekæmpelse af arbejdsløsheden.

Tung økonomisk opgave

Zapatero har imidlertid en tung opgave foran sig. Den
spanske uddannelses- og forskningssektor skriger på modernisering som em del af en generel skrantende spansk global konkurrenceevne. Økonomien har længe boomet (væksten var 3,8 procent sidste år), men væksten har været båret næsten alene af en ekspanderende byggesektor, der lider under den globale kreditkrise, som senest har fået arbejdsløshedstallene til at stige med 50.000 alene i februar.

I alt er der 2,3 millioner uden arbejde, og Zapatero havde forlods deklareret, at hovedopgaven for en ny regering under hans ledelse bliver at få stoppet væksten i arbejdsløsheden. Men der er et overskud på 2 procent på statens budgetter og regeringen har opbakning til både sin stramme budgetpolitik og ditto skattepolitik så der er et vist rygstød til at sætte ind med offentlige initiativer til bekæmpelse af arbejdsløsheden.

På fransk, tysk og svensk

Og de socialistiske partier i Europa kan tillade sig at vejre morgenluft, efter at de længe har været trængt i defensiven af reformerede liberale borgerlige med et godt øje til velfærdsstaten. I Frankrig gik socialisterne solidt frem ved de vigtige lokalvalg, der også blev afholdt i går.

Den svenske socialdemokratiske partileder, Mona Sahlin, kan med sit klassiske socialdemokratiske program i dag mønstre tilslutning fra 46,8 pct. af stemmerne i meningsmålingerne. I sammenligning står regeringspartiet, Moderaterna, til skaldede 21,7 pct. af stemmerne, og ikke siden 1979 har der været så stor afstand mellem højrealliancens 37,9 procent og venstreblokkens 58,5 pct.

Analytikere påpeger imidlertid ofte, at det svenske eksempel er specielt. At 'det svenske folkhem' og foreningsliv nærmest i sin natur er socialdemokratisk, fordi det var socialdemokraterne, der byggede velfærdsstaten, og dem der fortsat står som garant for velfærd og retfærdighed i folks bevidsthed. Desuden er det jo altså også de borgerlige, der rent faktisk har regeringsmagten.

Men der er flere succeshistorier. I Tyskland lykkedes det i sidste måned socialdemokraten Andrea Ypsilanti at vinde valget i delstaten Hessen med en fremgang til SPD på næsten otte pct., om end det kniber med regeringsdannelsen. Ypsilanti gik til valg på reformer af det tyske skolesystem, lovfastsat mindsteløn, større social retfærdighed, for vedvarende energi og imod atomenergi.

Samtidig blev partiet Die Linke skabt i 2007. Det består af tidligere østtyske kommunister og utilfredse venstresocialdemokrater med den tidligere SPD-formand Oskar Lafontaine i spidsen.

Die Linke er et markedskritisk parti, som bevidst går efter at regulere kapitalbevægelserne - en tilgang, som de europæiske socialdemokrater, PES' formand, Poul Nyrup Rasmussen, har gjort til sin hovedsag på EU-plan. Samme Nyrup var da også i højt humør oven på de franske og spanske valgresultater. Han kaldte Spanien for et "flagskib" for de europæiske socialdemokratier:

"Langt om længe er tendensen vendt. Folk siger nej til de konservative, nej til nedskæringer af de sociale budgetter, nej til, at nogle samfundsgrupper skal sættes op mod andre, nej til den konservative 'alt-skal-overlades-til-markedet'-attitude, nej til en politik båret af usikkerhed og frygt," sagde han.

SFs venstrepopulisme

Og hvad med det danske politiske landskab? Her havde socialdemokraterne som bekendt et historisk elendigt valg, mens SF tordnede frem - og fortsat gør det. Helle Thorning-Schmidts analyse af, at kampen skal vindes på midten i tæt konkurrence med de borgerlige regeringspartier, er derfor under intern beskydning. De seneste invitationer til det succesrige SF om fælles initiativer i flygtningepolitikken kombineret med den interne udfordring fra Ritt Bjerregaards Røde Skole tyder på, at de danske socialdemokrater også er under pres for at se mod venstre.

Det vil imidlertid sandsynligvis kun glæde Venstres top. Der er godt nok lidt snak blandt politiske nørder og spindoktorer om, at det nye røde og populistiske SF kan stjæle stemmer fra de borgerlige, særligt Dansk Folkeparti. Men indtil videre er det ønsketænkning - eller et mareridt alt efter politisk ståsted. Alt tyder fortsat på, at SF høster sin spektakulære succes på bekostning af sine egne legekammerater i S og R. Og dermed ikke rokker ved den nye danske borgerlighed.

Hvis Europa virkelig er på vej mod venstre, sker det med andre ord sandsynligvis i andre lande, før der for alvor sker noget i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu