LANZHOU – De sidste dage har der været stille i Lhasa efter de voldelige sammenstød mellem tibetanere og kinesisk politi i Lhasa fredag. Med et stort opbud af militær i gaderne og indførelse af undtagelsestilstand har Kina fået lagt låg på urolighederne.
Men samtidig spredte demonstrationerne sig uden for Tibets hovedstad.
»Alle vinduer langs hovedgaden var smadret. Der var ingen mennesker på gaden, kun militær,« siger en kineser, der lørdag aften ankom til klosterbyen Xiahe.
Forinden havde tusinder af munke og lokale tibetanere smadret regeringskontorer i byen, marcheret gennem gaderne og råbt deres støtte til Dalai Lama.
Ifølge rapporter fra byen brugte sikkerhedsstyrker stave, skjolde og tåregas for at sprede demonstrationen.
Xiahe, der ligger i 3.000 meters højde i den nordøstlige del af det tibetanske plateau, er hjemsted for Labrang, et af tibetansk buddhismes vigtigste klostre. Hovedparten af indbyggerne anser deres by for en del af det tibetanske hjemland, selvom den er blevet indlemmet i Gansu-provinsen og ligger udenfor Tibets Autonome Region.
Lukket by
Søndag var byen tilsyneladende spærret af. I et forsøg på at tage til området blev Informations journalist først tilbageholdt af politiet på provinshovedstaden Lan-zhous busstation, og senere cirka 100 km. fra Lanzhou på vejen mod Xiahe, og fik derefter besked på at vende om.
»De er i gang med en øvelse,« fortalte en betjent, mens ni busser fyldt med paramilitære tropper passerede forbi på vej op i bjergene, formentlig med ordrer om at gennemtvinge ro og orden.
»Det er for din egen sikkerhed, at du ikke får lov at tage dertil,« sagde han.
Udenlandske journalister blev også forhindret i at rejse til Lhasa. Til gengæld rapporterer Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua flittigt fra Tibet, og forsøger at sprede regeringens version af begivenhederne.
Ifølge bureauet blev 10 mennesker dræbt i Lhasa fredag, hvor tibetanske demonstranter rettede deres vrede mod Han-kinesere (Kinas dominerende befolkningsgruppe, red.) og deres butikker og bygninger, og stødte sammen med kinesiske tropper.
Den tibetanske eksilregering i Dharamsala i Indien tvivler på Kinas officielle tal. Den siger, at den kan bekræfte, at Kina har dræbt mindst 30 tibetanske demonstranter, men tilføjer at tallet kan være så højt som 100.
Demonstranternes skyld
Det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua lægger skylden for volden på demonstranterne: »Mange demonstranter havde tasker fyldt med sten, flasker og brændbare væsker, nogle havde jernstænger, træpinde og lange knive. Det er et tegn på, at de kom velforberedt og havde til formål at forårsage skade.«
Til gengæld siger nyhedsbureauet, at »betjente havde fået ordre på ikke at bruge magt mod angriberne. Men de var tvunget til at bruge en begrænset mængde tåregas, og affyrede advarselsskud for at sprede den desperate flok.«
Protesterne begyndte mandag i sidste uge, da hundredvis af munke gik på gaden, og tilsyneladende brugte 49-års dagen for et mislykket oprør mod Beijing til at forlange løsladelsen af munke, der blev arresteret sidste efterår. Senere på ugen fulgte krav om større tibetansk selvstændighed.
Tidligere har Kina ikke tøvet med at knuse protester i Tibet eller med at fængsle oprørske munke. I 1989 stod Beijing for en blodig undertrykkelse af et oprør, som menes at have kostet et par hundrede tibetanere livet.
Dengang var Kinas nuværende præsident, Hu Jintao, den politiske leder i Tibet, og det er en udbredt opfattelse, at hans støtte til den voldelige undertrykkelse har været stærkt medvirkende til at fremme hans karriere, først til en toppost i det ledende politbureau og senere som partiets og landets leder.
Men denne gang finder urolighederne sted få uger før den olympiske fakkels ankomst i Tibet på vej mod OL i august. Beijing må frygte, at yderligere undertrykkelse og blodsudgydelser i Tibet vil kaste endnu længere skygger over Kinas allerede blakkede OL-image.
I Gansus provinshovedstad Lanzhou var der søndag også i flere områder et stort opbud af politi og paramilitære soldater. Byen er mødested for de muslimske mindretal fra Nordvestkina, tibetanere og Han-kinesere.
Den kinesiske regering har inden for de sidste uger påstået, at den har forhindret to forsøg på terrorangreb af muslimske grupper. Sammen med protesterne i nærliggende Xiahe er myndighederne blevet endnu mere på vagt overfor landets oprørske mindretal. Hen over weekenden vaskede Beijing sine hænder for den seneste uro og lagde skylden på Dalai Lama, tibetanernes eksilleder. Ifølge regeringens opfattelse var det ham og hans folk, der havde organiseret det, den kalder sabotage.
Nyhedsbureauet Xinhua bragte samtidig en arrig kritik af Dalai Lama: »Nu har brandene og blodet i Lhasa afsløret Dalai Lamas karakter, og det er på tide, at det internationale samfund tager deres synspunkt af ham op til fornyet overvejelse.«
Dalai Lama har nægtet anklagerne, og har i stedet opfordret omverdenen til at fokusere på den kinesiske undertrykkelse, som tibetanerne de sidste årtier har lidt under.
Myndighederne i Tibet sagde lørdag, at de ville være »milde« over for demonstranterne, hvis de overgiver sig selv til myndighederne. Samtidig er der blevet lovet dusør til dem, som angiver folk, der deltog i protesterne.
Støttedemonstrationer
Indtil videre har kritikken fra udenlandske regeringer af Kinas hårde fremfærd i Tibet været blød, og har begrænset sig til bl.a. amerikanske og europæiske opfordringer til Beijing om en mildere fremfærd.
Til gengæld har der de sidste dage været adskillige støttedemonstrationer for tibetanerne rundt om i verden. I Washington råbte demonstranter »skam over Kina« mod landets ambassade. Politiet i Schweiz siger, de affyrede tåregas mod demonstranter, som forsøgte at storme det kinesiske konsulat i Zürich.
mago@information.dk
