Læsetid: 2 min.

Tronen vakler under Mugabe

Siden 1980 har Robert Mugabe stået i spidsen for Zimbabwe. Valget i weekenden er første seriøse udfordring for den magtvante politiker
Oppositionslederen Morgan Tsvangirai opfordrer de zimbabwiske vælgere til ikke at være bange for den sidste rest af diktatur i landet.

Oppositionslederen Morgan Tsvangirai opfordrer de zimbabwiske vælgere til ikke at være bange for den sidste rest af diktatur i landet.

Tsvangirayi Mukwazhi

27. marts 2008

En miserabel økonomi og politisk opbrud har sat Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, under det største pres i en valgkamp i løbet af hans 28 år som leder af det afrikanske land. De to modkandidater, Morgan Tsvangirai fra Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC) og Mugabes tidligere partifælle Simba Makoni, ser ud til at kunne true det absolutte flertal, som Mugabes ZANU-PF parti har haft i parlamentet.

Truslen skal især ses i lyset af den eksplosivt stigende inflation, der på lidt over et år er vokset fra 1.500 procent til astronomiske 100.500 procent.

Krisen har givet brænde til bålet under Mugabe, der ellers har kørt på frihjul, siden han i 1980 overtog premierministerposten og senere i 1987 præsidentembedet. Alligevel står Mugabe fast på, at han atter vil indtage magtens trone.

"Tsvangirai vil aldrig, aldrig regere dette land," sagde Mugabe foran 10.000 mennesker på et valgmøde i hovedstaden Harare sidste weekend.

Ifølge oppositionen har Mugabe ikke kun forberedt sejrstalen forud for valget. Han har også tyet til snyd. Søndag lækkede Mugabe-modstanderne dokumentation for, at der var trykt flere millioner stemmesedler for meget, hvilket Mugabe har tænkt sig at misbruge, siger oppositionen.

Desuden er vestlige valgobservatører blevet nægtet adgang til landet. Kun observatører fra venligtsindede lande holder øje med valget i weekenden.

Tid til forandring

På et valgmøde i Harare i lørdags med cirka 30.000 fremmødte langede Tsvangirai ud efter den 84-årige Mugabe og opfordrede befolkningen til ikke at være bange for den sidste rest af diktatur i landet.

"Det er tid til den forandring, som alle vil have, sagde Tsvangirai.

Tsvangirai og Makoni håber i fællesskab, at de kan samle nok stemmer til at rykke ved ZANU-PF's flertal i parlamentet, hvilket vil tvinge parterne ud i en anden valgrunde.

De vestlige regeringer har gået stille med dørene op til valget i Zimbabwe. De fleste ønsker ikke at vælge side. Men USA, EU og Zimbabwes tidligere koloniherrer fra Storbritannien har udtrykt bekymring for det kommende valgs demokratiske gang.

EU's udenrigsministre sagde efter et møde i Bruxelles for to uger siden, at de var bekymrede for den humanitære, politiske og økonomiske situation i Zimbabwe. Og ikke mindst, hvad situationen havde af betydning for et fair og demokratisk valg.

ritzau/AP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg viderebringer Brian Kagoros kommetar til valget på lørdag i Zimbabwe;

Sandheden om valget den 29. marts er at majoriteten af vælgerne i byerne er utilfredse med den siddende regering og præsident, og med oppositionen MDC 1 og MDC 2. Der er derfor ingen garanti for at vælgerne i byerne denne gang vil støtte MDC, specielt ikke efter at de ikke kunne enes om at gå samlet til valg.

Simba Makoni (den tidligere finansminister, som nu er smidt ud af Zanu-pf) står nu som den der kan samle de utilfredse vælgere i byerne. Men det er ikke sikkert at de vil vælge ham uden først at have set hvad han i grunden har at tilbyde – for hvad er Makoni’s politiske dagsorden?

Generelt er vælgerne glade for at der nu er flere kandidater, men de er skeptiske med hensyn til om Makoni er i reel opposition til Mugabe.
Det faktum at Makoni holdt et møde med Mugabe 2 uger inden han annoncerede sit kandidatur til præsidentvalget, kan tolkes på to måder; enten lavede de en aftale om at Mugabe vil acceptere nederlag til ham og dermed sikre Makoni at militæret står bag ham hvis han vinder præsidentposten, eller de enedes om at være uenige, som det skete da Informationsministeren Jonathan Moyo stillede op som uafhængig kandidat og blev fyret på gråt papir.

Hvad der er væsentligt her er, at spørgsmålet om lederskab ikke længere handler om Morgan Tsvangirai, Simba Makoni eller Robert Mugabe. Så for os som er reelt bekymrede for hvordan Zimbabwe kommer videre, er det en velkommen chance som kan betyde at folk i MDC og Zanu-pf siger, OK, lad os skabe alliancer og bredere koalitioner, for det er den eneste mulighed vi har for at bryde det nuværende diktatoriske styres kontrol over statsapparatet og økonomien.

Der er derfor en stor glæde for oppositionen at der er medlemmer af Zanu-pf som er rede til at bryde med partiet.
Da Edgar Tekere brød med Zanu-pf (reelt blev han ekskluderet for sin åbne modstand mod et-parti-staten som Mugabe drømte om i 1985) var der ingen der spurgte til hans personlige motiver eller om han nu var demokratisk.
Da Margaret Dongo blev ekskluderet af Zanu-pf 1996 – gik hun jo ikke frivilligt, men kæmpede indtil det sidste for at bevise at hun var Zanu. Hendes eksklusion kan vi i dag se som starten på en proces hvor det blev acceptabelt at være i opposition til Zanu-pf. Efter hende fulgte MDC og nu også Simba Makoni. .

Valget den 29 marts har reelt kun to kandidater: Forandring eller Mugabe?

Det er op til dem som repræsenterer forandring at vise at de mener det seriøst, hvis de er seriøse vil de også forhandle. Det er størrelsen på Makoni’s, Tsvangirai’s og Mutambara’s egoer der er det reelle problem for oppositionen. Hvorfor vi i Zimbabwe ikke kan enes om en oppositionskandidat er helt uforståeligt, med tanke på hvilken opgave der venter dem hvis de får magten.

Idéen om at afholde frie og retfærdige valg i Zimbabwe – har længe været styret af en folkelig opfattelse af at det ikke er et spørgsmål om hvem der afgiver stemmer, men om hvem der tæller stemmerne.

Det er et problem der endnu ikke erløst - på trods af SADC (den regionale handelsblok i det sydlige Afrika) forsøg på at skabe et politisk klima i Zimbabwe hvor alle partier kunne føre valgkamp på lige vilkår.
Faktum er at der ikke kan afholdes frie og retfærdige valg i Zimbabwe.

Men der findes på den anden side forhold som gør at man godt kan forvente et andet resultat end blot en gentagelse af valget i 2000. At der nu er mindst to kandidater (Mugabe og Makoni) der har en reel chance for at vinde. Det er historisk set nyt for Zimbabwe.
Men som nævnt tidligere; der vil ikke blive tale om frie og retfærdige valg, på trods af at statsapparatet denne gang ikke har de samme muligheder for at kontrollere valgresultatet.
Et andet forhold er at krisen og folkets lidelser er langt større i år end i 2000, både i byerne og på landet. Derfor er dette valg nok den største chance for forandring i Zimbabwe siden uafhængigheden i 1980.

..............................................................................................
Brian Kagoro er formand for Zimbabwes koalition af civilsamfundsorganisationer ”Crisis in Zimbabwe Coalition” (CZC) siden 2004. Brian Kagoro var tidligere talsmand for National Constitutional Assembly (NCA) som ledes af Lovemore Madhuku. Brian Kagoro er uddannet jurist.

Kilder: SW Radio og New Zimbabwe.com