Læsetid: 4 min.

'Tyrkerne har opgivet at forstå kurderne'

Invasionen af Nordirak har vendt den kurdiske befolknings tro på regeringen til mistro. Statens udviklingshjælp til det ludfattige område er minimal, for der mangler styrke, vilje og mod, siger danske politikere på besøg i det østlige Tyrkiet
Tusinder af kurdere har demonstreret over den tyrkiske hærs offensiv inde i den kurdiske del af Irak. Der var 10,000 på gaden i hovedbyen Diyarbakir i sidste måned. En tyrkisk politimand tørrer her blod af en kurdisk demonstrant i håndjern.

Tusinder af kurdere har demonstreret over den tyrkiske hærs offensiv inde i den kurdiske del af Irak. Der var 10,000 på gaden i hovedbyen Diyarbakir i sidste måned. En tyrkisk politimand tørrer her blod af en kurdisk demonstrant i håndjern.

Ahmet Izgi

10. marts 2008

DIYARBAKIR - Den sidste rest af tillid fra Tyrkiets kurdere til landets regering er blevet bortsprængt efter invasionen af Nordirak for 14 dage siden, siger en fremtrædende tyrkisk-kurdisk kvinde.

Kurderne i Tyrkiets sydøstlige hjørne havde ellers store forhåbninger til ministerpræsident Recep Tayyip Erdogans regering, men efter at den tyrkiske hær blev sendt ind over grænsen til Irak i jagt på PKK og organisationens baser, er tro vendt til mistro.

"Operationen har gjort, at kurderne har mistet tilliden. Regeringspartiet AK er et symbol på forandring i Tyrkiet, og derfor troede kurderne, at det ville ændre situationen herude, men nu tvivler folk på, at det nogensinde har været hensigten," siger Nurcan Baysal, leder af Diyarbakir Udviklingscenter i provinshovedstaden af samme navn, der også er Tyrkiets største kurdiske by.

AK fik flertallet af de kurdiske stemmer ved parlamentsvalget sidste år, men det indtil videre ikke inspireret regeringen til at forbedre vilkårene i området, der har været præget af krig og uro siden midten af 1980'erne. Før det gik man ikke op i, om folk var kurdere eller tyrkere, men nu er det noget, man fokuserer på, og sammen med de dårlige levevilkår for kurderne er det noget, der udskiller kurderne fra resten af befolkningen.

"Der har været krig i 20 år og tvungen indvandring fra land til by, hvor kurderne får de dårligste job. Nu bliver kurderne automatisk forbundet med de dårlige job, og er derfor reelt en underklasse. Man kan sige, at fattigdom er blevet mere kurdisk i Tyrkiet," forklarer Nurcan Baysal, der er uddannet i Ankara, ikke taler kurdisk og derfor beskriver sig selv som en assimileret kurder.

Kurdere kriminaliseres

Et af problemerne er en udbredt mangel på forståelse og indsigt mellem de tyrkiske og kurdiske befolkningsgrupper. De færreste tyrkere i millionbyerne Istanbul, Ankara og Izmir har nogensinde været i de kurdiske områder, og kender derfor kun til dem fra medierne, hvor fokus ofte er på vold, ulykker og undertrykkelse af kvinder.

"Jeg har ventet i 30 år på, at dem i Vesttyrkiet skulle forstå, hvad der sker herude, men der er ingen, der forstår," siger Nurcan Baysal.

"Alt bliver værre og dem i den vestlige del (af landet) lukker bare ørerne. Mellem 1,5 og tre millioner mennesker er blevet tvunget til at flytte ind til byerne, men mange kender ikke noget til det. Medierne omtaler kun kurdere, når de sættes i forbindelse med kriminalitet, men medierne spørger aldrig til baggrunden for kriminaliteten. Tidligere sagde jeg, at den manglende forståelse var mediernes skyld, men nu har jeg indset, at det også er, fordi folk ikke vil forstå."

Styrke, vilje og mod

Folketingets Europa-udvalg her i den forløbne uge været på studietur til tre tyrkiske byer inklusive Diyarbakir, hvor medlemmerne har fået bekræftet indtrykket af, at det står meget sløjt til med interessen for for alvor at gøre noget ved Tyrkiets kurdiske problem.

"Hvis man vil bryde forbindelsen til PKK, så handler det om udvikling og accept af, at kurderne skal have radio, tv og uddannelser på kurdisk. Det vil sige politiske løsninger," siger SF's Anne Grete Holmsgaard, der var med på turen.

"Men når man spørger, hvem der har den politiske styrke eller udsynet til at tegne konturerne af en politisk løsning, så blafrer svarene i vinden. Det gælder både de tyrkiske partier og tilsyneladende også det pro-kurdiske DTP. Ingen af dem har det politiske mod, styrken og viljen til at lave en plan eller en skitse til en politisk løsning. Det er lidt svært at finde ud af, hvad mangler mest af de tre, men det kommer til at tage lang tid."

Den vurdering er Nurcan Baysal helt enig i, for selv om kurderne skal 'hente' deres menneskerettigheder i Ankara, så er der også meget, de selv kunne gøre. Det er for eksempel, at de velhavende begynder at investere i området, og at alle de andre tager opgør med de problematiske værdier, der gør, at mange kvinder ikke kommer i skole, ikke bestemmer over deres eget liv, og ikke er aktive deltagere i samfundet. De ting er der bare ingen debat om i det kurdiske samfund.

"De tyrkiske og de kurdiske partier er ens. Ingen af dem taler om, hvordan vi kan løse de socio-økonomiske problemer i regionen. For de fokuserer kun på kulturelle og politiske rettigheder. Det er naturligvis vigtige ting, men hvis Erdogan i dag sagde, at vi kunne få alle de rettigheder, vi ville, ville kun kravet om politiske og kulturelle rettigheder være kendte. Vi diskuterer aldrig den sociale og økonomiske udvikling i regionen," siger Nurcan Baysal.

Både Anne Grete Holmsgaard og Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne, som også var med på Europa-udvalgets tur, hæfter sig ved, at der trods mangler og underudvikling er sket mange positive udviklinger i Tyrkiet de senere år. Særligt lige efter Erdogan-regeringen kom til magten i 2002, var der fuld fart på reformtempoet, mens farten de seneste to år er løjet af. Det er et problem.

"Man kan godt forstå, hvis reformerne har ligget stille på grund af præsident- og parlamentsvalgene sidste år, men det skal ikke være nogen undskyldning. Nu skal de i gang, og bolden ligger hos dem. De klager over, at otte forhandlingskapitler med EU er fastlåst, og at det er demotiverende. Men det er op til dem selv at gøre noget, for eksempel ved menneskerettighederne," siger Yildiz Akdogan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det er Information, for der er sket meget i Tyrkiet: Det store flertal af kurdere stemmer på AKP, oppositionspartiet CHP støtter nu kurdisk modermålsundervisning, alt imens DTP har vist sig blot at være PKK-terroristernes talerør. Hvilket er blevet udstillet med al synlighed takket være at partiet ikke er blevet forbudt. Men Martin Selsøe Sørensen hænger fast i tidligere tidligere venstrefløjsromantik omkring bjergguerillaer. I dag siger PKK at de "kun" kæmper for kulturelle rettigheder - og det samtidig med at kurdisk kultur faktisk oplever en stor popularitet i det tyrkiske samfund og medierne (hvor TRT nu tilmed vil åbne en kurdisksproget tv-kanal). Men det passer ikke ind i Informations revolutionsoptik.

Lars@

Du har misforstået. Hvorfor tror du at kurderne demonstrer fredeligt? De gav deres stemme til AKP, i håb om at de ville gøre det bedre. Det er ikke sket. Tværtimod har de knyttet større bånd til MHP ( tyrkisk nationailst parti) og de er begyndt med islamiseringen af Tyrkiet, ved blandt andet at lade folk gå med tørreklæder på universiteter. Ikke nok med det, er de igang med at besætte Nordirak imod både Amerikas og FN's vilje. Ikke nok med det, de har en af de bedste propagandamidler, hvor de gøre tyrkiske soldater til helte og kurdiske guerillastyrker til skumle ''spædbørnsmordere'', selvom PKK flere gange har rakt hånden ud og bedt om en føderal og demokratisk løsning. Men Tyrkiet svarer blankt med deres kliché- agtige udtalelser om at de ikke vil handle med terrorister.

Ikke nok med det. Men her er en report fra Diyarbaki:

''A grant of 500,000 euros from the German Development Fund KFW to redign the city's waste disposal system was refused by the State Planning Authority (DPT) of the Turkish government in Ankara, and then a 22 million project to renew the system was also prevented.
A grant of 350,000 euros for the rehabilitation of the Tigris valley, from the Turco-Spanish Economic and Financial Union, was declared unnecessary by the DPT in 2005.
A dentistry project jointly agreed with and funded by South Korea and EAID (the Eurasian Institute of Dentistry) had to abandoned after the dentists were refused work permits.
A five million euro project to build a tram system in the city was abandoned after the Turkish government refused to guarantee a 15-year loan from Deutsche Bank that the city had negotiated.
In the urban renewal project for 2005 presented to the EU commission 10 million euros were granted to Diyarbakır. However the State Planning Authority (DPT)of the Turkish government reallocated 4 million of this to other cities (Gaziantep, Şanlıurfa and Erzurum), who failing to present projects lost this money.
In another instance a 30 million euro loan from the EU was prevented by the DPT ''

Det her kalder jeg terror med hensigt til at frastøde den kurdiske befolkning.

Jeg tror ikke jeg behøves skrive mere. Hvis man støtter en stat som den tyrkiske, som igennem tidernes morgen har vist sig at være både barbarisk og fascistisk, viser man blot sin egen uduelighed,.