Læsetid: 4 min.

Bioethanol er stadig populært i Midtvesten

Så længe majsprisen stiger og bioethanol modtager prisstøtte fra Kongressen, vil amerikanske farmere dyrke mere majs. Men noget tyder på en vending: USA's landbrugsministerium forudser, at amerikanske gårde efter alt at dømme vil satse mere på soyabønner end majs den kommende sæson
I USA-s kornkammer Midtvesten er majsdyrkningen øget de seneste år. Høje verdensmarkedpriser på majs skyldes en voksende efterspørgsel fra mange kanter. I Kina og Indien vokser behovet for øget kødimport fra bl.a. USA. Men landbrugseksperter peger også på en anden prisforhøjende faktor: Bioethanol til biler.

I USA-s kornkammer Midtvesten er majsdyrkningen øget de seneste år. Høje verdensmarkedpriser på majs skyldes en voksende efterspørgsel fra mange kanter. I Kina og Indien vokser behovet for øget kødimport fra bl.a. USA. Men landbrugseksperter peger også på en anden prisforhøjende faktor: Bioethanol til biler.

Thomas Borberg

28. april 2008

BLAIRSVILLE, Pennsylvania - Igennem tre generationer har Rick Eberts fædrene familie haft en gård med malkekøer og marker med majs og sojabønner øst for storbyen Pittsburgh.

Majskolberne er fortrinsvis gået til at fodre 80 køer, mens resten er blevet solgt på det åbne marked.

"Majs er ikke nogen stor forretning for mig," fortæller Ebert en forårsdag på sin 162 hektar store gård.

Men i de sidste tre år er verdensprisen på majs næsten tredoblet.

"Så nu overvejer vi at udvide majsproduktionen. Ejere af nogle nabogårde vil trække sig tilbage, så jeg planlægger at tage et banklån og købe mere jord til majsdyrkning," siger Ebert, der også er vicepræsident for landboforeningen Pennsylvania Farm Bureau.

Ebert-gårdens forøgede produktion af majs skal efter planen afsættes til en bioethanolfabrik, som er under opførelse i en by én times kørsel nordpå.

Den høje verdensmarkedspris på majs - som USA er storproducent af - skyldes en voksende efterspørgsel fra mange kanter. I Kina og Indien spiser man mere kød. Det øger behovet for kødimport fra bl.a. USA. Eftersom kvæg i USA fodres med majs, stiger majsprisen.

Men de fleste landbrugseksperter peger på en anden prisforhøjende faktor: Bioethanol. Sidste år hævede USA's kongres den årlige kvote på bioethanol, som modtager prisstøtte ved benzinpumpen. Det har medført en voksende produktion af amerikansk bioethanol, hvilket presser majsprisen yderligere i vejret.

Begrænset ansvar

En ting er sikker: Det udvidede dyrkningsareal i USA bærer næppe hovedansvaret for de højere majspriser og fødevarepriser, anfører uvildige eksperter.

FN's landbrugsorganisation, FAO, forudsagde i december, at den voksende produktion af biobrændstof højst kan tilskrives 15 pct. af prisstigningerne på fødevarer i 2008. Den anerkendte tænketank i Washington, International Food Policy Research Institute, skyder noget højere - på en 25-30 pct. andel.

"Mange faktorer spiller ind," siger Mark O'Neill, talsmand for Pennsylvania Farm Bureau.

"De vigtigste er højere priser på energi, transport og gødning. Hertil skal lægges den større efterspørgsel på næringsmidler i Kina og Indien, hvor en voksende middelklasse nu har råd til at spise kød. Og så har der jo været tørke i Australien og New Zealand."

Skift mod sojabønner

I USA er gennemsnitsprisen på fødevarepriser steget fem pct. på et år. Mejeriprodukter tegner sig for den højeste stigning på 6,4 pct.

At mælkepriserne er gået i vejret kan igen tilskrives flere faktorer.

"Gårdmanden skal i dag betale højere produktionsomkostninger, fordi prisen på olie, diesel og gødning er steget," påpeger O'Neill.

Landboforeningens vicepræsident Rick Ebert tilføjer:

"Tørken i New Zealand har reduceret eksporten af tørmælk, så USA - der har et overskud - er trådt til og eksporterer mere. Det har da intet at gøre med bioethanol."

Amerikanske landmænd udskifter ofte afgrøder, fordi markedet er meget prisfølsomt. Få forventer f.eks., at den høje majspris vil vare ved. På grundlag af et årligt rundsendt spørgeskema konkluderede USA's landbrugsministerium i sidste uge, at amerikanske gårde efter alt at dømme vil satse mere på sojabønner end majs i den kommende sæson.

Det forventes at føre til et fald i prisen på sojabønner og derfor på spiseolie, der for tiden koster fattige mennesker i udviklingslandene alt for meget. En lavere produktion af majs kunne til gengæld føre til en yderligere prisstigning.

Men når det gælder landbrugsproduktion på et frit marked kan intet tages for givet. Eksempelvis konkluderer landbrugsministeriet, at amerikanske gårde samtidig planlægger at udvide deres dyrkningsareal. Det kan de gøre, fordi forbundsstaten i årevis har betalt farmere for at lade kæmpe arealer landbrugsjord (16 mio. hektar) ligge brak.

På grund af de aktuelt høje priser på landbrugsvarer vil nogle farmere undlade at forlænge deres 10-års kontrakt (Conservation Reserve Programme) med forbundsstaten.

I stedet planlægger de at opdyrke ledig jord i håb om at tjene flere penge. Det vil efter mange eksperters mening resultere i et prisfald på majs, hvede og sojabønner sent i 2008 og således få en afbødende effekt for forbrugere verden over, der lige nu vånder sig under de høje madpriser.

"Jeg er ikke så bekymret over fremtiden," bedyrer Rock Ebert.

Varm kartoffel

Men det er mange amerikanske politikere. I USA's kongres er Demokraterne kommet under et voldsomt pres for at sænke den årlige kvote på bioethanol, hvilket ville skære ned på prisstøtten. En femtedel af den amerikanske majsproduktion afsættes til bioethanol, så hvis man kunne skære den andel ned, ville prisen på kød og andre produkter med majsindhold formentlig begynde at falde.

Et sådant skridt ville samtidig skifte mere af produktionen over til sojabønner, hvilket ville gavne mindre bemidlede forbrugere i Den Tredje Verden.

"En reduktion af prisstøtten er det eneste statslige instrument, vi råder over, til at gøre noget effektivt, men det er en alt for varm politisk kartoffel," siger landsbrugsøkonom C. Ford Runge til avisen The Washington Post.

Statsstøtte til bioethanol i landbrugsstaterne i Midtvesten har i årevis været betragtet som en hellig ko. Især i et valgår vil det være politisk selvmord for Demokraterne at skære ned på prisstøtten til bioethanol. Det kunne medføre nederlag til kongresmedlemmer og partiets præsidentkandidat i stater, som vil være uundværlige til valget i november.

Rent faktisk vedtog Kongressen i sidste uge en ny 10-årig landbrugslov, som hæver de samlede subsidier med 10 mia. dollar til i alt 300 mia. dollar over de næste 10 år. Det til trods for, at landbruget lige for tiden svømmer i penge. Branchens indtægt i 2008 forventes at ligge 50 pct. over gennemsnittet for de sidste 10 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu