Læsetid: 2 min.

Blidere toner fra Hamas

Den politiske chef for Hamas melder ud med pludselig moderation fra sit hovedkvarter i Damaskus
Chefen for Hamas- politibureau, Khaled Meshaal, sagde i går, at Hamas støtter en fælles palæstinensisk linje, der taler for etablering af en selstændig stat på Gazastriben og Vestbredden.

Chefen for Hamas- politibureau, Khaled Meshaal, sagde i går, at Hamas støtter en fælles palæstinensisk linje, der taler for etablering af en selstændig stat på Gazastriben og Vestbredden.

Basem Tellawi

3. april 2008

TEL AVIV - Den islamiske palæstinensiske bevægelse Hamas er kommet med en melding, der skiller sig ud fra den normale linje. Chefen for politbureauet, Khaled Meshaal, sagde i går i et interview til det palæstinensiske dagblad Al Ayyam, at Hamas støtter en fælles palæstinensisk linje, der taler for etablering af en selvstændig stat på Gazastriben og Vestbredden med hovedstad i Jerusalem. Statens grænser skal være 1967-linjerne, altså den grænsedragning, som eksisterede, indtil Israel besatte de palæstinensiske områder i krigen det år, og så skal aftalen ifølge Meshaal omfatte flygtningenes ret til at vende tilbage.

Retten til at vende tilba-ge har altid været en af mærkesagerne hos Hamas, og fordi denne altid har været ubetinget, altså omfattende byer og landsbyer, der ligger eller lå, i hvad i dag er en del af Israel indenfor 1967-linjerne, har israelerne også altid betragtet synspunktet som bevis på, at Hamas ikke ønskede at anerkende Israel som stat. Men at høre kravet kædet sammen med en anerkendelse af 1967-linjerne som grænse for en palæstinensisk stat stiller muligvis sagen i et andet lys, og det må give Israel noget at tænke over.

Flere modeller

Med årene har spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem undergået forandringer. Fra at være et bastant krav, der sigtede på alle de geografiske lokaliteter, som flygtningene har forladt, er der opstået flere modeller, som ikke umiddelbart har ført til palæstinensisk enighed, men som flere anfører som realistiske løsninger.

En er, at aftalen om en tostatsløsning også kommer til at omfatte flygtningenes ret til at bosætte sig i den palæstinensiske del, men en anden, som er ganske udbredt, foreslår, at Israel i forbindelse med en aftale anerkender et moralsk ansvar og giver flygtningene en principiel ret, der dog reelt udmønter sig i en økonomisk kompensation.

Khaled Meshaal kan tænke i disse baner, for umiddelbart er der jo ikke megen fornuft i at foreslå en stat indenfor 1967-linjerne, hvis flertallet af flygtningene samtidig skal have ret til at bosætte sig udenfor denne stat, nemlig i Israel.

Splittelse i Hamas?

At Khaled Meshaal serverer nyheden i et dagbladsinterview tyder først og fremmest på, at her er tale om en prøveballon. For selvom han skulle have ændret syn i flygtningespørgsmålet, vil tanken om 1967-linjerne være en kompliceret mundfuld for den nuværende israelske regering. Det vil nemlig fordre rømning af samtlige bosættelser på Vestbredden samt opgivelse af Jerusalem, hvilket højrefløjen i regeringskoalitionen aldrig ville acceptere. Så hvad det angår, synes Meshaal at udtale sig uden risiko.

Men det kan også være en prøveballon overfor hans egen bevægelse. Det har på det seneste været overvejet, om der er opstået en splittelse mellem Meshaal og det politiske Hamas, som sidder i Damaskus, og Ahmad al Jaabari, der fra Gazastriben står i spidsen for organisationens militære operationer. Eftersom fokus i lang tid har været på Hamas i Gaza, kan dette således være et forsøg på atter at sætte Damaskus-fløjen i centrum.

Resultatet kan jo blive yderligere udenlandsk bevågenhed, idet en tilsyneladende opblødning i bevægelsens ideologiske afsæt kan hjælpe Hamas ud af sin internationale isolation. Dette vil skabe ny lokal popularitet, ikke mindst på Vestbredden, hvor lederen af det rivaliserende Fatah, præsident Mahmoud Abbas, længe har fremført de samme synspunkter som nu Meshaal, men uden at kunne få politiske resultater ud af det.

hhf@innformation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu