Læsetid: 5 min.

Borgerlige bejler til Tysklands pensionister

Toppolitiker i CDU leger socialdemokrat, mens SPD advarer mod at lade pengene fosse ud af statskassen. Økonomer fortvivler over ren populisme hos CDU
Nok har 93-årige Lisbeth Bethke fra Pokrent i Tyskland ikke andet end en femeuroseddel i sin pung på dette arkivfoto fra 2004, men pensionisters fattigdom er ikke just Tysklands mest presserende sociale problem, siger eksperter. Alligevel jagter politikerne stemmer ved at bejle til pensionisterne.

Nok har 93-årige Lisbeth Bethke fra Pokrent i Tyskland ikke andet end en femeuroseddel i sin pung på dette arkivfoto fra 2004, men pensionisters fattigdom er ikke just Tysklands mest presserende sociale problem, siger eksperter. Alligevel jagter politikerne stemmer ved at bejle til pensionisterne.

29. april 2008

BERLIN - To ældre let kraftige mænd. Den ene iført sixpence, vindjakke og fedtet nakkehår, den anden pomadefriseret med høj hat, butterfly, jaket og stok.

"Hvad er der med dig?" siger den første.

"Pensionen er blevet forhøjet," siger den anden og svinger fornøjet med stokken.

Vittighedstegningen er at finde i denne uges udgave af bladet Strassenfeger (Gadefejer), som Berlins hjemløse sælger på gaden og i undergrundsbanen. Som de fleste tyske satiriske tegninger er den ikke overvældende morsom, men er dog et ærligt forsøg på at ironisere over den pensionsdebat, der den sidste uges tid har præget Tyskland. Man bliver hverken velklædt eller munter af at være pensionist i Tyskland.

Pensionsdebatten er sat i gang af Jürgen Rüttgers, CDU's ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen. Han kræver en mindstepension som svar på et problem, der endnu ikke er reelt eksisterende i Tyskland, men som muligvis bliver det i fremtiden: Ældrefattigdom. Som i mange andre vesteuropæiske lande bliver befolkningen i Tyskland ældre og ældre. Allerede i dag er antallet af borgere på og over 65 år større end antallet af borgere på og under 15 år.

Efter Rüttgers mening skal de ældre også have del i det økonomiske opsving, og han foreslår en grundpension. Enhver, der har indbetalt til pensionskassen i 35 år, skal modtage en pension, der er mindst 15 procent højere end socialhjælpen til ældre. Og det uanset, hvor meget vedkommende har indbetalt.

Rüttgers vil belønne arbejdets varighed og ikke så meget størrelsen af det indbetalte bidrag og på den måde tilgodese de lavtlønnede, der har arbejdet hele livet, men ikke tjent så meget og dermed heller ikke indbetalt så meget.

Højtlønnede står bedst

Den danske folkepension fylder 51 år i år, og den kan man søge og modtage, hvad enten man har været husmor eller arbejdsløs hele livet. Grundbeløbet er uafhængigt af ens indtægt, dertil kan så komme forskellige indtægtsafhængige tillæg. I Tyskland ved man slet ikke, hvad et skattefinansieret pensionssystem er. Man optjener retten til offentlig pension på arbejdsmarkedet. Størrelsen af pensionen afhænger af, hvor længe personen har arbejdet, og især af, hvor høj en løn vedkommende har haft. Flere år på arbejdsmarkedet med høj løn og dermed større indbetalt bidrag betyder også en væsentligt højere offentlig pension i Tyskland.

I både Tyskland og Danmark er dækningsgraden for en lavtlønnet cirka 70 procent. En højtlønnet i Danmark skal dog kun regne med en dækningsgrad på 42 procent, mens en højtlønnet i Tyskland er dækket ind med 81 procent, altså noget bedre end en lavtlønnet. Har man i Tyskland været arbejdsløs eller selvstændig, og har man ikke sørget for at indbetale til en privat pensionsforsikring, må man søge om socialhjælp i sin alderdom.

Ingen ældrefattigdom

Michael C. Burda, der er professor i økonomi ved Humboldt-Universitetet i Berlin, siger til Information, at han ser polemikken om fænomenet ældrefattigdom som politikernes forsøg på at profilere sig.

"Der eksisterer ikke noget problem her og nu. Det er rigtigt, at på trods af højkonjukturen er pensionen ikke steget nævneværdigt de senere år, men samtidig har løntilvæksten heller ikke været særlig stor, så det følges meget fornuftigt ad. Men folk frygter, at det nuværende system vil bringe mennesker med kort arbejdsperiode, kvinder, der har arbejdet lidt og til en lav løn, samt andre udsatte i klemme. Samtidig ved de, at inflationen meget nemt kan erodere købekraften," siger Burda. Han ser dog ikke Jürgen Rüttgers forslag som løsningen på noget.

"Rüttger er en autonom, der udtaler sig meget demagogisk uden at have rygdækning i sit eget parti. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad han vil, for kanslerklandidat for sit parti bliver han sandsynligvis aldrig. Men han forsøger formentlig at fiske efter de konservative stemmer hos SPD," siger Burda.

Også andre tyske økonomer anser problemet med ældrefattigdom for stærkt overvurderet. Økonom Bernd Raffelhüschen fra Universität Freiburg siger i Frankfurter Allegemine Zeitung, at ældrefattigdom er "et af nutidens mest overvurderede fænomener".

Statistisk set er "sandsynligheden for at støde på et fattigt barn fem gange så høj som for at støde på en fattig pensionist", ifølge Raffelhüschen. Han siger også, at de tyske pensionister er landets rigeste nogensinde. Han får støtte af Markus Grabka, der er fordelingsekspert ved DIW (Tysk Institut for Erhvervsforskning).

"De ældres materielle livssituation er bedre end den samlede befolknings gennemsnitlige livssituation," siger Grabka til Spiegel Online.

Imod egne partifæller

Hos hovedparten af Rüttgers egne på den borgerlige fløj har forslaget mødt skarp modstand. Günther Oettinger, ministerpræsident for CDU i Bayern, kalder det ligefrem "utænkeligt".

Kan man ikke klare sig for sin indkomst eller sin pension, må man søge socialhjælp, mener Oettinger. Ikke engang SPD, som sammen med Unionspartierne danner regering i Forbundsdagen, er imponeret over Rüttgers forsøg på en fremstrakt hånd til de mindrebemidlede ældre. En talsmand for arbejdsminister Olaf Scholz (SPD) fører diskussionen tilbage til mindstelønnen, som tyskerne også kæmper for eller imod. En mindsteløn vil automatisk få pensionen til at stige, og "det er dén diskussion, vi skal føre i Tyskland", siger talsmanden ifølge Spiegel Online.

Heller ikke Forbundsregeringens socialdemokratiske finansminister Peer Steinbrück er begejstret over Rüttger. Derimod kalder han det i et interview med ugeavisen Die Zeit for "useriøst" og "ikke modfinansieret", hvilket umiddelbart lyder som de velkendte borgerlige argumenter imod socialdemokratisk ødsleri med statskassens betroede midler.

Information spurgte Michael C. Burda, om de tyske socialdemokrater er blevet borgerlige og de borgerlige socialdemokrater.

"Nej, det er de ikke. Og jeg må indrømme, at jeg finder det udmærket, at SPD i denne sag tager ansvar og siger, at en grundpension kræver nøje finansiering, som de ikke ser nogen mulighed for. I Danmark, hvor man finansierer det hele over skatten, kan man jo lægge yderligere skat på benzin eller noget andet," siger Michael C. Burda.

Ældre mindre egoistiske

Finansminister Steinbrück fremhæver uddannelse, forskning, uddannelsesstøtte og institutioner til samfundets yngste som områder, hvor SPD er enig med Unionspartierne om en stærkt øget indsats. Man kunne tilføje, at det tyske sundhedssystem også er et mere overhængende problem end ældrefattigdom. Sygeforsikringen betales af arbejdspladserne, og har man intet arbejde og ingen privat sygeforsikring, er man ilde stedt.

"Peer Steinbrück går efter økonomisk stabilitet, og personligt mener jeg også, at det er mere fornuftigt at investere i hoveder, altså i skolesystem, uddannelse og forskning, end at lave pensionssystemet om. Desuden ser jeg ikke den ældre generation i Tyskland som nær så egoistisk, som medierne lægger op til. Mange af de ældre har børn og børnebørn, som de gerne ser forsynet med uddannelse og job, og mange af deres penge giver de tilbage til disse børn. Jeg oplever ikke noget opgør generationerne imellem her i Tyskland. Desuden er de ældre i vestlige lande som England eller USA langt dårligere stillet end i Tyskland," siger Michael C. Burda. Kansler Angela Merkel afviste først blankt sin partifælle Jürgen Rüttgers forslag, men i et interview med avisen Berliner Morgenpost væver hun. På den ene side er hun "grundlæggende for mere pension til de lavestlønnede". På den anden side skal de, der betaler mest ind, også have mest ud i den anden ende:

"Vores pensionsforsikrings såkaldte ækvivalensprincip, hvor hver indbetalt euro efterfølgende har en tilsvarende værdi, bliver der ikke stillet spørgsmålstegn ved. Heller ikke af Jürgen Rüttgers," slutter Merkel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu