Læsetid: 8 min.

Da det daglige brød kom øverst på dagsordenen

Sultne haitianere angriber præsidentpaladset. Inderne lukker for risen. EU åbner for GMO-foder. De stigende fødevarepriser er kommet for at blive, og de har allerede krævet døde og sårede flere steder i verden. I Vesten må vi beslutte os for, om vi vil have økologi, nødhjælp eller lave priser. Vi kan ikke få det hele
Uro. I Filippinerne går 50 procent af det samlede forbrug til mad. FN advarer om, at der er fare for, at uroligheder vil bryde ud i alle lande, hvor 50-60 procent af indkomsten går til mad. Her protesterer en række filippinske borgere foran Landbrugsministeriet i hovedstaden Manila. De kræver, at regeringen løser den nuværende riskrise.

Uro. I Filippinerne går 50 procent af det samlede forbrug til mad. FN advarer om, at der er fare for, at uroligheder vil bryde ud i alle lande, hvor 50-60 procent af indkomsten går til mad. Her protesterer en række filippinske borgere foran Landbrugsministeriet i hovedstaden Manila. De kræver, at regeringen løser den nuværende riskrise.

Pat Roque

12. april 2008

Der lugter af dårlige tider i bageriet Yakut i Istanbul. Prisen på hvedemel er eksploderet, men den tyrkiske stat tillader ikke, at brødpriserne løber tilsvarende løbsk, så i stedet for at sende regningen videre til forbrugerne, må bageren se sin avance forsvinde som mel mellem fingrene. Det er fødevarekrisen, der kradser, og lige uden for sine vinduer kan bagermesteren se de første ofre i sit kvarter.

"Den, den, den, den og den er lukket i løbet af det seneste år," siger Ismail Yakut og peger på tomme dagligvarebutikker omkring sit bageri.

De små butikker i Istanbul er bukket under for en uhyggelig global realitet: Fødevareprisen er ikke længere blot underlagt almindelige op- og nedture som følge af lokale vejrlig og konjunkturer. Stigningerne har bidt sig fast, og alt tyder på, at vi bevæger os mod en reel fødevarekrise.

Siden midten af 2002 har verden oplevet en kontant stigning i fødevarepriserne - i 2007 gennemsnitligt med 40 procent om året. Og det er ikke mindst på de mest basale fødevaregrupper. Fra marts sidste år til marts i år er hveden steget med 130 procent, soja med 87 procent og ris med 75 procent.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mad og korn til bio-brænstof, for at den voksende indvandring af ikke-forbrugende 3. verdensborgere kan blive EU-storforbrugere KOSTER, når indvandringen og befolkningstilvæksten af dem i EU ikke må koste øget CO2-udslip fra Arabernes olie-forsyningerne.

Sikke en kædereaktion !

Det er utroligt så meget vrøvl Informations læsere skal lægge ører til!

Her er den sande forklaring på fødevareprisernes himmelflugt:

Fra Reuters:

U.N. says markets are to blame for world food crisis

BRASILIA (Reuters) - Global investment funds and the weak dollar are largely to blame for high world food prices, a senior official of the United Nation's Food and Agriculture Organization said on Thursday.

"The crisis is a speculative attack and it will last," said Jose Graziano, the UN food and farm organization's regional representative for Latin America and the Caribbean.

"This is not a conspiracy theory," he said.

Across the globe foods from bread to milk have become more expensive and in some countries helped fuel inflation. High prices for rice, beans and other food staples provoked food riots in Haiti this week.

"The lack of confidence in the (U.S.) dollar has led investment funds to look for higher returns in commodities ... first metals and then foods," Graziano told a news conference in the capital.

Investors have speculated in commodities including wheat, corn and rice because stocks in recent years have been drawn down by rising demand in emerging markets and supply shortages due to adverse climate in key producer nations, Graziano said.

"Speculative attacks become possible when you have low reserves," Graziano said.

Stocks of some food crops have fallen to their lowest levels in three decades, according to Brazilian farm experts.

Brasilia will host an FAO conference next week, which will focus on food shortages in Haiti, biofuels and small farms.

The FAO will in next week's meeting propose initiatives to help combat the current global food shortage, including incentives for small farmers.

Brazil is one of the world's leading food exporters.

Fra Al Jazeera:

"... it is estimated, that some 20% of the market is being bought up by fund managers speculating to get a good return on their investment"

http://www.youtube.com/watch?v=o-pTYmS36DE

Hvis folk sulter, fortsætter den globale befolkningstilvækst ikke, så flere og flere skal dele, hvad der findes til deling nu, og som alle retorisk manipuleret ved:
falder befolkningstallet, så der bliver mere til hver enkelt, så er selve velfærdsnationens velstand i fare, fortsat ØGET befolkningsvækst er en forudsætning for kapitalisternes øgede produktion og øgede indtægter på de øgede producerede og skabte menneskeskarer.

Bøh - et dilemma af en kapitalistisk narresut af format !

Øget indvandring og øget forbrug må være svaret på fødevaremanglen og CO2 overproduktionen !

Til Algezera arabiske EmilfraLønneberg:

Summa sumarum:
En række år mer dårligere og lavere høstudbytte end:
øget bio-brænsels-andel af madproduktionen
øget efterspørgsel fra rige kinesere, inder og tyrker
øget befolkningstilvækst i den 3. verden
øget husdyrholds dyreproduktions-andel
øget indvandring og befolkningstilvækst af sultne 3. verdens borgere til EU og Vesten.

Kort og godt:
for mange mennesker og for meget forbrug i forhold til produktion !

Khmer Rouge havde svaret:
menneskene tilbage til ulandene og dyrk jorden dér og lev i pakt med naturen dér, frem for befolkningstilvækst, produktionstilvækst, befolkningskoncentration i byerne og de industrialiserede lande osv. = kapitalist-kulturens ambition og nu også islams ambition mod vesten, modsat for 30 år siden før Khmoimeinis ekspansions-agitation overfor den arabiske verden, da muslimer skulle blive hjemme og forsage det vestlig status-race.

I Danmark spiser vi mange flere grise, end de gør i Kina

Artiklen i Information Weekend om den globale fødevarekrise stiller problemet op som et ultimatum mellem at indføre industriens løsninger og droppe økologien eller at lade fattige i Afrika sulte: ”Hvis der er folk, der synes, at det er bedre, at de sulter i Afrika, end at de ikke får deres økologiske varer, så må vi jo leve med det.” (Steen Riisgaard, Novozymes). Men økologien er ikke kun er sund for den enkelte, men for jorden og ressourceforbruget. Kemisk og GMO-landbrug vil for bønder i Afrika bevirke, at de bliver afhængige af at købe såsæd osv. udefra, hvilket de kun kan ved at stifte gæld. Forbedringer af den traditionelle dyrkningsform kan også give større udbytte. Teknologiske landvindinger har ofte været dyre for miljøet og dermed for os alle på lang sigt. Artiklen peger på andre løsningsmuligheder, hvis vi vil afhjælpe den truende hungersnød: ”Det koster 50 kg korn at producere et kilo oksekød”. Ud over at se på, hvor meget af prisstigningerne, der skyldes spekulation og advokere for forbud mod produktion af biobrændsel i stedet for fødevarer, kunne vi jo passende starte med at forhøje momsen kraftigt på kød herhjemme eller indføre rationering. Drastisk! Ja, men truende katastrofer kræver store indsatser. Og den tilgang vil være til gavn både for den enkelte danskers helbred, for Jordens klima og for mængden af tilgængelige fødevarer. Nu er det jo desværre ikke fordi jeg tror, at Folketinget vil vedtage ovennævnte forslag her og nu, men man kan da i det mindste pege på dem som muligheder!

Velkommen til kapitalismens dødskramper. Det kommer ikke til at blive et kønt syn.

Vi kan ligeså godt med det samme gå foran med en massiv indsats for at begrænse forbruget af unødvendige varer som brændstoffer og kød. Lone Frederiksen peger på nogle gode initiativer.

Verdens sultne og hensynet til miljøet kræver, at resurserne fremover fordeles ud fra en planlagt og styret økonomi. Liberalismen har tydeligvis fejlet og der er ingen usynlig hånd til at rette op på markedets fatale fejl.

Hvorfor ikke starte med sig selv og (i det store hele) holde op med at spise kød? Vi behøver det ikke, og en kraftig nedsættelse af kødprduktionen vil betyde væsentigt mindre kornforbrug, mindre udledning af dioxiner og mindre Co2forbrug og metanudledning idet køer og grises prutter er nogle af de væsentligste bidragsydere til den globale opvarmning.

Jeg har lige spist 3 luksussnegle, så jeg er lidt for proppet til at læse hele artiklen. Mudderkager lyder ellers som en spændende kulturoplevelse... Jeg synes vi burde overveje at putte 1.5 milliarder mennesker på dåse, lidt ligesom i Soylent Green-filmen.