Læsetid: 4 min.

Darfur-konflikt kræver politisk handling - hurtigt

Darfur er meget mere end blot en humanitær katastrofe. Det er et politisk problem, der kræver politisk stillingtagen, mener eksperter
Flygtningebørn fra Darfur i Soba Aradi-lejren, hvor der bor over 60,000 flygtninge i udkanten af Sudans hovedstad Khartoum. Borgerkrigen i det sydlige Sudans Darfur-region har hærget siden 2003 og ifølge de seneste FN-tal kostet over 300.000 livet og skabt mindst en million flygtninge i lejre i landet og i nabolandene.

Flygtningebørn fra Darfur i Soba Aradi-lejren, hvor der bor over 60,000 flygtninge i udkanten af Sudans hovedstad Khartoum. Borgerkrigen i det sydlige Sudans Darfur-region har hærget siden 2003 og ifølge de seneste FN-tal kostet over 300.000 livet og skabt mindst en million flygtninge i lejre i landet og i nabolandene.

Alfred de Montesquiou

26. april 2008

Kulminationen på en række fredsforhandlinger om Darfur blev The Darfur Peace Agreement (DPA) i maj 2006 mellem Sudans regering og en af de tre store oprørsgrupper Sudan Liberation Army (SLA). Men siden er situationen i Darfur blevet værre. Det viser nye officielle tal fra FN, der i denne uge opjusterede dødsofrene fra 200.000 til 300.000. Samtidig er konflikten nu mere udsigtsløs og uoverskuelig end tidligere. Heller ikke FN's hybridstyrke UNAMID, der blev indsat i november 2007, har skubbet Darfur tættere mod fred. Tværtimod. Og grunden er ifølge Jeppe Plenge Trautner ph.d. ved Aalborg Universitet en manglende erkendelse af, at det udelukkende er Sudans regering, der er skurken:

"Det er regeringen og deres støttemilits Janjaweed, der rydder bulen. Dengang og nu," siger Jeppe Plenge Trautner.

"Hvis man ikke vil tage fat om roden til problemet og erkende det, så er Darfur bare krigens vanvid uden system. Og når det bare er krigens vanvid uden system, kan man ikke gøre andet end sende plaster derned. Hvis man ikke ser et politisk problem, så er der ingen politisk løsning. Så er det bare synd," siger Jeppe Plenge Trautner:

"Da der ikke er nogen forbrydere, er alle ofre." Også ph.d.-stipendiat Steen Nordstrøm, der forsker i Darfur-konflikten ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener, at det er blevet mere håbløst at skabe fred, da konflikten er meget mere fragmenteret end før og derfor sværere at håndtere. Efter hans mening er det gået ned ad bakke siden fredsaftalen Darfur Peace Agreement. Og navnlig siden hybridstyrken blev sat ind for at hjælpe.

Røvere og banditter

"Det betød, at mange flere autonome militser skyndte sig at sætte sig på landet for at udnytte tiden, inden en ny slagkraftig international styrke ville gøre deres plyndringer umulige. Jo flere spoilere, der ingen interesse har i freden, jo længere tid tager det, og jo sværere er det at få en ny fredsaftale," siger Steen Nordstrøm og uddyber:

"Der er nu mere end 12 forskellige oprørsgrupper på forskellige sider, der som røvere og banditter stjæler, hvad de kan komme i nærheden af. Derfor kan man ikke kun løse problemet ved at lægge pres på Khartoum, men man er nødt til også at lægge pres på militserne. Og samtidig finde en politisk løsning på, hvilken status Darfur skal have."

Steen Nordstrøm mener også, at hovedansvaret falder på regeringen i Khartoum, men påpeger samtidig, at dynamikken på jorden i Darfur ændret sig siden DPA i 2006.

"Det havde været meget nemmere dengang der var et par veldefinerede oprørsgrupper. Verden har med sin inaktivitet skabt en situation, der er rigtig svær at løse," siger han.

"Der skal et massivt internationalt politisk pres til. Men det er svært, da der grundlæggende ikke er nogen strategisk interesse i Sudan. Landet ligger langt fra alting, og omverdenen nærer ingen stærk interesse ud over det humanitære aspekt og en ukendt mængde olie i undergrunden i det sydlige Darfur," siger han.

Militsernes fabrik

Den humanitære hjælp er ifølge Jeppe Plenge Trautner brænde på bålet:

"Flygtningelejrene fungerer som en motor i konflikten. Det er en fabrik, hvor befolkningen lige netop holdes over sultegrænsen. Når man giver nødhjælp til en flygtningelejr, er det lukrativt for de militser, der omringer den. Tricket er lige netop at holde folk i live," siger han og påpeger, at ved siden af det rent moralske, kæmpe humanitære problem ligger olien som endnu en fredsbremse:

"Sudan flyder oven på en sø af olie, der udgør et økonomisk system, der spiller sammen med både nødhjælp og regeringens sikkerhed," siger Jeppe Plenge Trautner.Steen Nordstrøm er enig i, at nødhjælp kun er en lappeløsning. Men selv om nødhjælpen ofte bliver plyndret, kan man ikke bare lade folk dø, og der er et alternativ:

"Det ville være militær barneleg at beskytte nødhjælpen. Med et mere håndfast FN-mandat ville militserne ikke udgøre nogen trussel. Men det kræver politisk vilje og et stærkere mandat, hvilket der ikke er udsigt til," siger han.

Ingen enkle løsninger

Ifølge seniorforsker ved DIIS Bjørn Møller er der heller ingen lette løsninger til fred. Han ser kun en mulighed i det lange seje træk:

"Darfur er en fastlåst situation, hvor ingen er interesserede i at foretage en egentlig militær intervention. Derfor er den eneste mulighed at lægge vedvarende pres på så mange parter som muligt i konflikten, true med bål og brand og selvfølgelig stille de forskellige grupper en andel af magten i udsigt," siger Bjørn Møller.

"Der er sådan set en fredsaftale. Den skal man hive fat i. Humanitær bistand løser ikke konflikten, men det kan mildne konsekvenserne. Og kombineret med diplomatisk pres er det det eneste middel mod fred," siger Bjørn Møller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu