EU og Irak indleder energisamarbejde, som skal mindske europæisk afhængighed af russisk gas, siger Iraks premierminister og kommissionens formand efter møde.
I går besøgte Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, Bruxelles. Et af hovedpunkterne for Malikis første besøg i Bruxelles var ikke ro i Irak, men derimod europæisk energisikkerhed. Efter mødet offentliggjorde Barroso, at EU og Irak nu indleder et energisamarbejde. EU har længe været opsat på at løsne den skruetvinge, som Rusland har på EU, fordi landet leverer en fjerdedel af unionens olie og gas.