Læsetid: 2 min.

Fødevarekrisen kræver hjælp på tsunami-niveau

Biobrændstof må ikke komme før mad, siger Gordon Brown, der i går samlede globale eksperter for at finde vej ud af krisen, der nu truer 100 millioner med føde-varemangel
23. april 2008

"Hver dag dør 25.000 mennesker - inklusive ét barn hvert femte sekund - af sultrelaterede årsager. Fødevarepriserne er i dag på det højeste niveau siden 1945 (...) Situationen er allerede så slem, at lande rundt på kloden oplever fødevareoptøjer."

Sådan slog Storbritanniens premierminister Gordon Brown i går alarm op til et møde i London for 25 internationale og britiske eksperter, der på Browns anmodning skal udforme en strategi for at bremse den globale fødevarekrise. Blandt deltagerne var chefen for FN's Fødevareprogram (WFP), Josette Sheeran, der over for britisk presse kaldte fødevarekrisen "en stille tsunami".

"Dette er sultens nye ansigt - de millioner af mennesker, som ikke var i den akutte sultkategori for seks måneder siden, men nu er det," sagde Josette Sheeran, som efterlyser en international hjælpeindsats på niveau med den, der blev ydet i kølvandet på tsunamien i 2004. På grund af de høje priser på ris, hvede og andre basale fødevarer er WFP ikke selv i stand til at opretholde det hidtidige niveau for fødevarehjælp. Og WFP har for nylig annonceret lukningen af et skolemadsprogram for 450.000 cambodianske børn.

Tvivl om EU's mål

Gordon Brown lovede i forbindelse med gårsdagens møde et britisk tilskud til WFP på 30 mio. pund - blot en dråbe i havet.

Blandt de komplekse årsager til fødevarekrisen og de stigende priser pegede både Brown og Sheeran på den øgede produktion af biobrændstoffer. I takt med olieprisens stigning øges presset for at levere alternativer, og det betyder stigende pres på både dyrkbare arealer, fødevareafgrøder, vand, kunstgødning og sprøjtemidler.

"Det er åbenlyst, at biobrændstoffer er én af de ting, der påvirker fødevaresituationen," sagde Josette Sheehan. Det samme gjorde Gordon Brown:

"Vi ved nu, at biobrændstoffer, der har til formål at fremme energimæssig uafhængighed og bremse klimaændringer, hyppigt er energimæssigt ineffektive. Vi er nødt til nøje at granske indflydelsen på fødevarepriserne og miljøet af forskellige fremstillingsmetoder og at sikre, at vi er mere selektive i vor støtte."

"Hvis Storbritanniens granskning viser, at vi er nødt til at ændre kurs, så vil vi også presse på for en ændring af EU's mål for biobrændstoffer," sagde Brown med henvisning til EU's beslutning om at hælde 5,75 procent biobrændstof i bilerne i 2010 og 10 procent i 2020.

Kritikken mod fødevarebaserede biobrændstoffer tager til fra mange sider: Generaldirektør for den asiatiske udviklingsbank ADB, Rajat Nag, advarede mandag udviklingslande mod satsning på biobrændstofproduktion.

"Vi mener, at udviklingslandene virkelig skal genoverveje hele spørgsmålet om biobrændstoffer, især støtten til biobrændstof." sagde Nag til AP.

Mennesker før biler

I en tale i FN i New York mandag sagde Bolivias præsident, Evo Morales: "Biler kommer først, ikke mennesker. Jeg siger: livet først, biler derefter."

Morales opfordrede i sin tale Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) til at udvikle strategier for at bremse anvendelsen af biobrændstoffer. En talsmand for EU-Kommissionen sagde mandag, at Kommissionen ikke har nogen som helst overvejelser om at opgive målet om 10 pct. biobrændstoffer i bilerne i 2010. Derimod drøfter Kommissionen og EU-landene en mulig skærpelse af godkendelseskriterierne for biobrændstoffer. Skærpes kravene kan det presse en række af de mest kontroversielle fødevareafgrøder ud af billedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bil drevet af trykluft!

Det er måske heller ikke nødvendigt at fremstille biobrændstof alligevel:

En bilproducent fra Luxembourg har udviklet en bil med en udemærket ydeevne, der kører på trykluft!

(http://www.treehugger.com/files/2004/10/mdi_air_car.php)

Producenten regner med at sende den på markedet om et års tid. Den fås både som personbil og som varevogn:

"From the brand-spanking new Jalopnik, we've learned about this air-propelled car, which a Luxembourg manufacturer plans to put into production as soon as next year. An electric pump compresses air into the tank, making Air Car go. The pump plugs into a regular power outlet to complete its four-hour recharge cycle.

THE VEHICLES TOP SPEED IS 70 mph (OMKRING 110 KM/T), but at that speed, it can only go about 50 miles ... "

Til gengæld kan tryklufttankene fyldes hurtigere ved en tryklufttankstation, end det tager at tanke en bil.

Derhjemme tankes bilen med trykluft fra en eldrevet generator, der drives af billig nattestrøm fra vindmøller. Det tager omkring tre timer, men er næsten gratis.

Og så er denne transportform fuldkomment forureningsfri! Det er opfindere, der skal løse de økologiske problemer!

Three-seater car, €8,000; six-seater car, €13,000 ::MDI Air Car

Her er en lidt mere præcis beskrivelse af projektet:

(http://equitytrade.wordpress.com/2008/02/20/tata-motorss-air-powered-car...). Det er åbenbart den indiske bilproducent Tata Motors, der for et par måneder siden sendte en bil til omkring 10000 kroner på markedet, der står bag projektet. Det er altså et firma, der har allerede har bevist, at det kan realisere vilde visioner:

"Cutting all speculation to rest Tata Motors has confirmed to a leading French financial daily that its air-powered car is just around the corner and has said that it is indeed collaborating to develop an air-powered car with a Nice, France based company Motor Development International (MDI).

The air car designed by Guy Negre, an aeronautics engineer who also founded MDI, claims to achieve speeds of more than 60 miles per hour and is expected to go into commercial production early this summer."

"The car would be able to run a distance of around 300km between refueling. It would have a top speed of around 60kmh if it uses air alone and 200kmh using an air and fuel combination engine.

MDI says that a full charge of air, including the electricity used to compress it, would cost less than $3 or Rs120. In the dual-mode version, with assistance from fuel, it can achieve speeds of 100 miles per hour, and it would be able to cover 900 miles on less than a gallon of fuel (although the faster one goes, the shorter the range). ..."

Heinrich R. Jørgensen

Om det er el, gas, trykluft eller knaldgas der bruges som fremdriftsmiddel, kommer vel nogenlunde ud på ét?

Miljømæssigt handler det måske mest om, hvad der skal til for at frembringe fremdriftsaggregatet (skønt ord) og energibeholder, der tilsammen vil kunne udnytte energiformen?

Hvis der i praksis skal ske en ændring i valg af energiformer, så må det være muligt at køre langt på en opfyldning. Dels må opfyldning kunne ske hurtigt. Dels skal opfyldningssteder findes tilstrækkeligt mange steder.