Interview
Læsetid: 10 min.

Den gamle, hvide helt og den sorte talekunstner

Upopulær præsident, upopulær krig, utilfreds befolkning. Ifølge den politiske kommentator og mangeårige Washington-reporter Robert Novak taler meget for, at en demokrat snart kan indfinde sig i Det Hvide Hus. Alligevel er han ikke så sikker på, at det kommer til at ske
Udland
12. april 2008
Politisk pondus. 77-årige Robert Novak har dækket det politiske liv i Washington i et halvt århundrede og er kendt - og anerkendt - som politisk kommenatator til højre for midten. -Hvis Obama havde dystet mod McCain for tre måneder siden, ville han have vundet med lethed. Men vi har meget lange kampagner, og det kan jeg gode lide, for jeg tror, det betyder, at folk ikke lader sig rive med af hysteri, fordi man kommer til at kende kandidaterne så godt,- siger han om valgkampen.

Politisk pondus. 77-årige Robert Novak har dækket det politiske liv i Washington i et halvt århundrede og er kendt - og anerkendt - som politisk kommenatator til højre for midten. -Hvis Obama havde dystet mod McCain for tre måneder siden, ville han have vundet med lethed. Men vi har meget lange kampagner, og det kan jeg gode lide, for jeg tror, det betyder, at folk ikke lader sig rive med af hysteri, fordi man kommer til at kende kandidaterne så godt,- siger han om valgkampen.

Alex Wong

"Når jeg siger, at jeg er sikker på, at Obama vinder, så, ja altså, der er jo ikke noget, der er sikkert her i livet. Men hvis du vil have mig til at sætte et procenttal på, så vil jeg sige, der er 95 procent sandsynlighed for, at han får nomineringen. For det er selvmord, hvis demokraterne ikke nominerer ham. Når jeg går på gaden, bliver jeg ofte stoppet af sorte, som genkender mig og spørger: 'Mr. Novak, vil de tage nomineringen fra Obama? Vil Fru Clinton snyde os?' Demokraterne er afhængige af de sortes stemmer, så de kan ikke tillade sig at støde dem, og derfor bliver de nødt til at nominere Obama," siger Robert Novak og tilføjer hurtigt:

"Desuden er det altså ikke, fordi folk tænker 'Boy oh boy, jeg ville ønske, vi kunne nominere Clinton.' Hun er heller ikke nogen særligt attraktiv kandidat. Der er mange demokrater, som er glade for, at de endelig kan slippe af med 'the Clintons'."

- Er der mange vælgere, som har problemer med hende?

"Ja, og også med ham. Han har spillet for stor en rolle i hendes kampagne, og det var en taktisk fejl fra hendes side. Selvfølgelig var der nogen, der troede, at Mitt Romney og ikke John McCain ville blive republikanernes kandidat, og så ville demokraterne ikke have noget at bekymre sig om, for han kunne i mine øjne aldrig blive valgt. Han gav indtryk af bare at være en rig fyr, som ikke havde nogen principper, og så kommer han jo fra den mest kontroversielle af de store religiøse grupper i Amerika: mormonerne. Folk vil stemme på en sort, en jøde, en katolik eller en kvinde længe før, de vil stemme på en mormon," siger Robert Novak med en endegyldighed i stemmen, som om hvert ord øjeblikkeligt bliver mejslet på en stentavle til evigt vidnesbyrd om, at sådan er det.

For den 77-årige politiske kommentator og journalist ved, hvordan tingene hænger sammen, og han har da også unægteligt set og oplevet sit i det halve århundrede, han som journalist har dækket det politiske spil i Washington. En hel del af disse oplevelser, dem hvor der ikke stadig er levende, hemmelige kilder at tage hensyn til, står således at læse i hans erindringer, der udkom sidste år og bærer den ærefrygtindgydende titel The Prince of Darkness: 50 Years Reporting in Washington. Og hvis Novaks politiske erfaring ikke skulle være nok til at sikre ham en vis pondus, kan det også nævnes, at han har overvundet en næsten dødelig rygsøjle-meningitis og tre kræftsygdomme (lunge, prostata og nyre) for at stå, hvor han står i dag.

Handicap vs. handicap

Og der, hvor Robert Novak står i dag og har gjort det de sidste godt 35 år, er et stykke til højre for midten i amerikansk politik. I mange år, var han registreret demokrat og støttede såvel John F. Kennedys som sin ven Lyndon B. Johnsons kandidaturer, men fra 1972 har han været erklæret konservativ. Han er primært kendt som politisk klummeskribent (blandt andet af Inside Report, der er syndikeret til over 150 aviser), og som tv-kommentator på CNN i programmer som Capital Gang, Crossfire og Evans, Novak, Hunt and Shields. Trods sit konservative udsyn holder han sig ikke tilbage fra at kritisere præsident Bush og er blandt andet en udtalt kritiker af Irak-krigen - et standpunkt, der har bragt ham på kant med mange mainstream-republikanere og neokonservative.

Krigen er ifølge Robert Novak et af flere forhold, som er skyld i, at der i dag er en generel "utilpashed" at spore blandt amerikanerne. Desuden er den en af grundene til, at Barack Obama burde have rigtigt gode chancer for at vinde præsidentvalget.

"En af de ting, meningsmålingerne spørger om, er: 'Synes du, landet går den rigtige eller den forkerte vej?' Og det er en særdeles god indikator for befolkningens stemning. Under Ronald Reagan sagde omkring 70 procent, at landet gik den rigtige vej. Det var usædvanligt, det har aldrig været så højt, men i dag siger 75-80 procent, at landet går den forkerte vej. Det er utilfredshed," siger han og fortsætter: "Når du har alle de forhold, vil det i Amerika næsten altid føre til et regeringsskifte. Det vil sige alle de ting, jeg har nævnt: den økonomiske krise, at der er en utilpashed i befolkningen, som mener, at landet går den forkerte vej, en upopulær præsident, en upopulær krig - alle de ting og derudover det faktum, at det er meget svært for et parti at vinde tre valg i træk, peger på en næsten uundgåelig sejr for demokraterne i årets præsidentvalg. Men det kommer ikke nødvendigvis til at ske."

Robert Novak fortæller således, at hvis man spørger amerikanerne, hvem de helst vil have til at efterfølge George W. Bush som landets næste præsident: en demokrat eller en republikaner, vinder demokraten med 20-25 procent. Men hvis man sætter navne på, for eksempel Barack Obama over for John McCain, står de næsten lige.

"Og hvordan kan det være? Ja, senator McCain er den eneste republikanske kandidat, som ville have haft en chance i år. Han har stor opbakning hos uafhængige vælgere, han opfattes som betænksom, han er en helt, fordi han var krigsfange i seks år, og han havde en meget hård kamp med Bush om nomineringen i 2000, så han bliver ikke betragtet som Bush' lakaj. Og på den anden side er senator Obama meget uerfaren. Han har mindre erfaring end nogen kandidat i min tid," siger Novak og går videre til et af de spørgsmål, som allerede har stukket sit grimme fjæs frem i demokraternes primærvalgkamp.

"Og så er der stadig nogle racemæssige fordomme. Særligt en gruppe, som typisk stemmer på demokraterne, kan blive skræmt væk, og det er hispanic-amerikanerne - de kan ikke lide sorte, og de kan ikke lide at stemme på sorte. Så det er potentielle McCain-stemmer, især fordi han formentlig også er tættere på den gruppe med hensyn til indvandringsspørgsmålet. Derfor er det et meget kompliceret spørgsmål: Obamas race og mangel på erfaring er handicaps, og på den anden side er det et handicap for McCain, at han er republikaner, og at han er 71 år gammel. Han vil blive den ældste præsident, der starter på sin første periode, og det er et handicap."

De unge og de sorte

- Men hvad med Obamas flotte taler og visioner om troen på håb og forandring - er det ikke noget, som kan føre ham til Det Hvide Hus?

"Altså, reelt er det primært afroamerikanerne, der er tiltrukket af det. Da hans kampagne startede, ville flertallet af de afroamerikanske vælgere stemme på senator Clinton, og nu er 90 procent af dem for ham. Enten vidste de ikke, at han var sort, hvilket jeg tror delvist er tilfældet, eller også tvivlede de på, at en sort person kunne blive valgt. De tidligere sorte præsidentkandidater, Al Sharpton og Jesse Jackson, havde aldrig en chance for at vinde, så der var en god del skepsis blandt sorte vælgere," siger Robert Novak.

Han mener dog også, at Obama på grund af sin karisma og sin evne til at levere dramatiske, storslåede taler i høj grad har fat i USA's unge vælgere.

"Jeg tror, de unge er fascinerede af Obama. Han er karismatisk, og han holder en langt bedre tale til et monster rally med 20.000 mennesker end ved et spørgsmål-svar-møde på et rådhus, hvor han ikke er særligt imponerende. Han er uden tvivl en meget bedre taler end McCain. Men bag alle disse store ord om håb og forandring, står de amerikanske vælgere over for et meget, meget velkendt valg mellem de to partier."

Novak forklarer for det første, at Obamas politiske program neden under al dramatikken er ganske typisk demokratisk, og for det andet, at McCains program trods den megen snak om de få punkter, hvor han tager afstand fra de ortodokse konservative synspunkter, er ganske typisk republikansk. Det er demokraternes ønske om mere regulering, større offentligt forbrug, mere velfærd og mere omfordeling over for republikanernes plan om mindre offentligt forbrug, mindre velfærd, mindre omfordeling og sænkning af virksomhedsskatterne.

"Det er det traditionelle valg i Amerika, og de fleste amerikanere ved allerede, hvem de vil stemme på. Det er vælgerne på midten, som kommer til at afgøre valget, så for at tiltrække dem prøver kandidaterne at skjule deres reelle intentioner."

- Kan den gruppe så ikke falde for Obamas karisma?

"Jo, i en kort valgkamp. Hvis Obama havde dystet mod McCain for tre måneder siden, ville han have vundet med lethed. Men vi har meget lange kampagner, og det kan jeg godt lide, for jeg tror, det betyder, at folk ikke lader sig rive med af hysteri, fordi man kommer til at kende kandidaterne så godt," siger Robert Novak og nævner et andet forhold, som kan blive et stort problem for Barack Obama i præsidentvalgkampen: forholdet til hans pastor gennem 20 år, Jeremiah A. Wright Jr., om hvem det i sidste måned kom frem, at han i sine prædikener har kritiseret det hvide Amerika i overordentligt hårde toner.

"Forholdet til pastor Wright er ikke et emne i kampen om demokraternes nominering, for partiet er meget påpasseligt med ikke at støde de sorte vælgere, som de får 90 procent af. Men republikanerne vil helt sikkert trække forholdet frem i præsidentvalgkampen, og det er det, Clintonkampagnen advarer om nu: 'Bare vent og se, hvad republikanerne kan bruge det til'."

Hvad med Clinton?

Robert Novak understreger, at John McCain ikke alene var den bedste af de republikanske kandidater, men er en stærk kandidat, og Novak tror ikke, at McCains liberal-republikanske image vil give problemer i forhold til den konservative højrefløj.

"De vil stemme på ham, fordi de vil overveje konsekvenserne af alternativet. Og de vil stemme på ham, fordi han ikke er en liberal republikaner. Han er det på nogle få områder, men grundlæggende er han konservativ nok. Og så vil de især føle sig forpligtet til at møde op og stemme på ham, efter at partiet får kørt Obama godt og grundigt gennem maskinen og får ham til at se rigtig skræmmende ud," griner Robert Novak tørt.

Selv om han altså ser rigeligt med problemer forude for Obama, mener Novak dog, at Obama er en stærkere kandidat end Hillary Clinton. Og da Novak er overbevist om, at det er Obama, der får demokraternes nominering, er spørgsmålet bare, hvornår Clinton trækker sig?

"Jeg tror, hun trækker sig i juni, efter at de superdelegerede har peget på Obama. Men det er det, alle tænker på nu. Det er en stor personlig krise for hende. Da Teddy Kennedy blev slået i 1980, vendte han tilbage til Senatet og besluttede, at han ville være en god senator, men jeg tror ikke, hun har temperament til det. Hun har utvivlsomt heller ikke lyst til at blive guvernør i New York, og hvis Obama bliver præsident, er hun ude af billedet i otte år - og selv hvis han taber præsidentvalget, tror jeg ikke, at hun er det, demokraterne ønsker om fire år."

USA tilbage fra verden

Uanset hvem, der bliver USA's næste præsident, mener Robert Novak, at der er nok at tage fat på, for han har ikke meget godt at sige om årene med Bush.

"Jeg mener, de (regeringen, red.) har været meget dårlige for Amerika. Han (Bush, red.) er meget upopulær, krigen i Irak er upopulær, krigen i Afghanistan er også upopulær, vi har nok aldrig været så upopulære i Europa, som vi er i dag, og han har heller ikke været ret god til at samarbejde med allierede. Jeg synes, USA prøver for meget i verden, strækker sig for meget. Jeg er konservativ, og jeg synes ikke, præsidenten er særlig konservativ på det område," siger han og giver et eksempel: "Vi er lige blevet afvist i NATO, fordi vi prøvede at få Ukraine og Georgien med. Det opfattede russerne som en provokation, og Tyskland tog deres side. NATO var primært en alliance, der skulle forhindre, at Sovjet invaderede Vesteuropa, så dens formål er reelt forsvundet. Alligevel prøver vi at udvide den, og så bliver vi afvist, fordi europæerne ikke vil provokere Rusland. Det er sådanne problemer, vi har, og det er problemer, præsident Bush ikke har været særlig god til at håndtere."

Novak mener således, at der er behov for at ændre USA's position i verden, men det er ikke et punkt, hvor han har store forhåbninger til nogen af kandidaterne.

"Jeg tror, der er et stærkt ønske fra den amerikanske befolkning om at trække sig tilbage fra denne aktive og udfarende rolle i verden, men ingen af partierne ønsker det. Republikanerne tilbyder en robust, militær tilgang, og demokraterne vil samarbejde mere, men vil også involvere sig langt mere i retfærdighed rundt om i verden. Så jeg mener ikke, at de to partier på det punkt er i overensstemmelse med flertallet af befolkningen," siger Robert Novak og understreger, at forskellen mellem kandidaterne er minimal:

"Folk tror tilsyneladende, at både Barack Obama og Hillary Clinton vil vælge en mere moderat tilgang til verden, men deres retorik indikerer tværtimod, at de vil være meget aktive i at udbrede amerikansk indflydelse. De vil bare gøre det på en anden måde end Bush. De synes ikke, præsidenten har gjort nok i Darfur, de vil gøre mere i Afghanistan. Det eneste sted, de taler om at trække sig tilbage fra, er Irak."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her