Læsetid: 4 min.

London Calling

Londons borgmester, Ken Livingstone risikerer at tabe borgmestervalget til den konservative Boris Johnson. For premierminister og Labour-leder, Gordon Brown, er valget vigtigt som den første prøve ved valgstederne, siden han tiltrådte
span class="photo-credit">Foto: Valgmøde i Singh Sabha East London Gudwara Temple.

span class="photo-credit">Foto: Valgmøde i Singh Sabha East London Gudwara Temple.

Stefan Rousseau

Udland
15. april 2008

LONDON - London calling to the far away ground. Now war is declared. Man kan tydeligt høre The Clash fra sekretærens ipod i forkontoret. Om det er høfligt at høre punkbandets hit fra 1979, mens vi venter, synes hun ikke at overveje.

Og måske er dette et sindbillede på hele Ken Livingstones valgkamp; halvgammel musik der ikke længere er helt så hip som i fordums tid og så en halvarrogant følelse af, at han ikke behøver at anstrenge sig mere end højst nødvendigt.

Siden han blev valgt som - dengang uafhængig - borgmester i 2000 har Labours Ken Livingstone været Londons ukronede by-konge. Manden, som Tony Blair modstræbende igen gjorde til medlem af Labour, har hidtil været uovervindelig. Men ikke længere.

Kun godt og vel en måned inden valget til borgmesterposten kæmper Livingstone for sit politiske liv.

Miljø og korruption

Ken Livingstone har aldrig lagt skjul på, at han tilhører venstrefløjen. Hans offentlige venskab med Cubas tidligere præsident Fidel Castro og Venezuelas nuværende ditto Hugo Chavez har været en torn i øjet på mange labourministere - heriblandt både Tony Blair og Gordon Brown.

Men hidtil har befolkningen - og partihierarkiet - accepteret Livingstones mere excentriske sider, fordi han - trods alt - har leveret varen; bedre transport, mindre kriminalitet og afholdelsen af de olympiske lege i 2012.

I 2003 indførte 'red Ken', som han kaldes, den såkaldte Congestion Charge, dvs. bompenge for at køre ind i Londons bykerne. Med et slag kostede det 80 kroner at køre ind i byen. Det førte - i begyndelsen - til et fald i trafikken. Overskuddet gik til den kollektive trafik. So far so good!

Men antallet af biler er ikke vedblevet med at falde og den offentlige trafik er ikke blevet mærkbart bedre.

Men Livingstone har ufortrødent fortsat med at hæve afgifterne for biler i den tungere afgiftsklasse. Nu er smertegrænsen nået. Det skyldes måske mest af alt, at Livingstone i stigende grad har brugt miljøpolitiske argumenter for de yderligere stigninger i transportafgiften. Det er ikke populært. Mange vælgere opfatter Røde Kens mange 'grønne' ideer som mere ideologiske end pragmatiske.

Men hvad der især har svækket Livingstone er, at han er blevet forbundet med tvivlsomme transaktioner til minoritetsgrupper. Livingstones race og kriminalitetsrådgiver, Lee Jaspers, er blevet beskyldt for at give penge til forskellige lokale projekter, hvis eneste fællesnævner har været, at de er administreret af hans bekendte.

Livingstone sagde først, at alt var gået efter bogen og at støtten havde fulgt alment accepterede regler. Men det viste sig ikke at være tilfældet.

Sagen har været kørt af avisen The Evening Standard. For tre uger siden offentliggjorde avisen emails, som Lee Jasper havde sendt til en kvindelig direktør for et mindre projekt. Emailen indeholdt udtalelser som "jeg vil rulle dig i honning og slikke dig ren". Kvinden modtog derefter 60.000 pund.

Jasper var indkaldt til en høring dagen efter, men valgte at gå af.

Livingstone har kaldt sagen 'racistisk' og mener, at han er udsat for en hetz.

Men det har været svært for ham at finde noget effektivt modtræk, ikke mindst da sagen har klare kønspolitiske implikationer, som ikke er forenelige med Livingstones 'progressive' image.

Boris Johnson

Det er på baggrund af denne situation, man skal se den meteoriske opstigen af Boris Johnson, den konservative kandidat og tidligere redaktør for det ansete - om end højreorienterede - tidsskrift The Spectator.

Johnson - der har været medlem af parlamentet siden 2001 - er i offentligheden mest kendt som en farverig men ikke altid seriøs politiker med hang til friske udtalelser og en livsstil, der gjorde ham til yndlingsoffer i den kulørte presse.

Han er desuden et produkt af den højeste overklasse. Efter endt skolegang på privatskolen Eton og studier i latin og klassisk græsk på Balliol College i Oxford var Johnson redaktør på The Daily Telegraph og dækkede i øvrigt folkeafstemningen i Danmark i 1992 for bladet.

Men han har primært været kendt for at optræde som lidt af en klovn og har været tv-vært på satireprogrammet 'I've Got News for You'. Men det image har han lagt fra sig.

Manden, der er kendt for selv at klippe sit blonde hår, er nu en mere eller mindre velfriseret og velartikuleret politiker, der optræder i mørke jakkesæt.

Frem for at fremture med traditionelle - og ofte reaktionære - synspunkter har Johnson argumenteret for en mere effektiv transportpolitik og et krav om at ungdomsforbrydere skal yde samfundstjeneste hvis de bliver grebet på fersk gerning.

At den 'nye' Boris Johnson desuden har fået hjælp af den internationale spindoktor Lynton Crosby fra Australien fuldender kun billedet.

Fare

"Hvis Johnson bliver valgt, vil vi blive bombet flere årtier tilbage," lyder Ken Livingstones modsvar. Den siddende borgmester advarer mod, at en sejr for Johnson vil forværre vilkårene for Londons mange etniske minoriteter.

Men mange mener, at Livingstone i forvejen har været lidt for 'politisk korrekt' og på mange måder allerede har tilgodeset etniske mindretal.

Livingstones argument om, at Boris Johnson er uinteresseret i miljøpolitik er en andet spørgsmål. Londons almindelige vælgere deler ikke Ken Livingstones interesse for miljøet, men håber derimod på, at borgmesteren kan forbedre det offentlige transportsystem.

Noget tyder på, at vælgerne foretrækker den 'nye' Boris frem for den 'gamle' Ken.

Ifølge en meningsmåling foretaget af analyse instituttet YouGov i sidste uge står Johnson til 47 procent mod Livingstones 36. Den liberale kandidat, tidligere politikommissær Brian Paddick, ville få 12 procent. I andre målinger ligger de to kandidater side om side, med en lille overvægt til Johnson.

Ved valget skal vælgerne rangordne kandidaterne i den rækkefølge, de foretrækker. Selvom Johnson vinder, er det muligt, at Livingstone vinder, hvis han får flere af de såkaldte second preference-votes. Det skyldes, at mange liberale - ifølge meningsmålinger - foretrækker Livingstone frem for Johnson. En måned i politik er en evighed, og ingen har endnu gjort klogt i at undervurdere Ken Livingstone.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her