NEW YORK - Vi ved, at det står skidt til på Wall Street, men i lavindkomstgrupperne af amerikanske befolkning er trængselstiderne værre. Samtidig med at stadig flere iagttagere taler om recession, viser nye tal, at rekordmange amerikanere er på vej til at blive afhængige af madkuponer for at kunne ernære sig selv og deres familier. Ifølge fremskrivninger offentliggjort af Kongressens budgetkontor vil 28 millioner amerikanere i 2008 bruge madkuponer - i 2007 var tallet 26,5 millioner. Bag den hurtige tilvækst ligger, som beskrevet i lørdagsudgaven af Information, både en mere omfattende kampagne for at oplyse om ordningen og en overgang fra 'stigmatiserende' trykte kuponer til elektroniske debiteringskort. Men frem for alt skyldes den forøgede brug af madkuponer, at den privatøkonomien nu strammer til for stadig flere almindelige amerikanere, hvilket igen hænger sammen med et stigende antal tvangsauktioner, jobtab og hastigt voksende priser.
Symptomatisk for det økonomiske tilbageslag, der har ramt USA, har navnlig været den bølge af tvangsauktioner, som har skilt titusindvis af familier fra deres hjem. Som barometer for landets økonomiske sundhedstilstand er brugen af madkuponer muligvis ikke perfekt, men den fortæller afgjort sin egen historie.
Michigan har måttet trækkes med sin egen minirecession i årevis, efterhånden som 'ruststatens' industrielle basis er blevet udhulet - navnlig inden for bilproduktion er adskillige arbejdere blevet afskediget. I dag er hver ottende borger i Michigan afhængig af madkuponer, hvilket er en fordobling siden niveauet fra 2000.
"Vi har set en dramatisk vækst i de seneste år, og i de seneste måneder er kurven knækket yderligere opad," siger Maureen Sorbet, talskvinde for Michigans madkuponprogram. "Uden programmet ville nogle familier og børn simpelt hen ikke få nok at spise."
Men udviklingen er ikke begrænset til rustbælteregionen. Hele 40 stater kan melde om øget efterspørgsel efter de elektroniske 'madkupon'-kort, hvorpå staten hver måned automatisk indsætter et nøjere fastsat bebøb til madpenge. Mindst seks stater, deriblandt Florida, Arizona og Maryland, har forhøjet denne sum med 10 procent igennem det sidste år. Kortet bliver aflæst elektronisk som et almindeligt betalings- eller kreditkort.
I Rhode Island er der på to år kommet 18 procent flere brugere af madkuponer. For at komme i betragtning til kortet skal borgerne have en maksimalindtægt, der kun må ligge marginalt over den officielle fattigdomsgrænse.
For Hubert Liepnieks er kortet en livslinje, han ikke har råd til at miste. Han er lige kommet ud af fængslet, må overnatte på pensionater på Manhattan og bruger flittigt kortet i Morgan Williams-supermarkedet på East 23rd Street. I går delte han og hans kæreste, Christine Schultz, som sidder i kørestol, en banan og en kop kaffe for de 82 cents, som var tilbage på kortet.
"Jeg regner med, at jeg kan få det fyldt op om en tre-fire dage," siger Liepnieks. Det hænder, indrømmer han, at han og hans venner få byttet kortets værdi ud imod kontanter, skønt det er ulovligt. "Det kan gøres," siger han. "Jeg får så 7 dollar for 10."
Richard Enright, der er butiksbestyrer hos Morgan Williams, siger, at også her forventer man et stigende antal brugere madkuponer. "Det er mest ældre mennesker, der er blevet pensionister, som bruger kuponerne," siger han.
Madkuponerne var oprindelig kun tiltænkt som et tilskud, der kunne supplere - ikke dække - omkostningerne til mad. Men problemet er nu, siger Enright, at de stigende priser hurtigt udhuler kortets værdi.
"På forrige Sankt Patricks-dag, solgte vi et sandwichbrød for 1,99 dollar. I år koster det 2,99 dollar. Priserne er havnet i en opadgående spiral, dels pga. råvarepriser, dels fordi de er blevet dyrere i benzin at få transporteret varerne. Kunderne klager, og jeg må så forklare dem, at det ikke er min fejl, at alting bliver dyrere."
Ifølge det amerikanske landbrugsministerium er leveomkostningerne for en lavindkomstfamilie steget med 6 procent på et år. "Beløbet til indkøb af mad, der er fastsat på madkuponerne, er ikke steget tilsvarende," siger Dayna Ballantyne, der leder en madkuponbank i Des Moines, Iowa. "Vores kunder konstaterer, at de ofte ikke længere kan købe de samme madvarer, som de plejede før i tiden."
Det skønnes, at 50.000 amerikanere mistede jobbet i marts måned - det menes at bringe ledigheden i USA op på omkring fem procent.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
