Læsetid: 2 min.

Millioner af amerikanere afhængige af madkuponer

Madkuponer har stigende udbredelse i USA, hvor fattigdommen er steget markant siden Bush-regeringens skattelettelser til de rigeste
Udland
5. april 2008
USA-s landbrugsministeriums afdeling for mad og ernæring udsteder madkuponer. Der bevilges kuponer til en værdi af 21 dollar (155 kr.) pr næse i hver familie om ugen. Det beløb kan dog dårligt mætte alle munde med.

USA-s landbrugsministeriums afdeling for mad og ernæring udsteder madkuponer. Der bevilges kuponer til en værdi af 21 dollar (155 kr.) pr næse i hver familie om ugen. Det beløb kan dog dårligt mætte alle munde med.

Under en eller anden form har madkuponer været i brug i USA siden 1939 - deres aktuelle udgave går tilbage til Food Stamp-loven af 1964, som var en af de første større lovinitiativer i præsident Lyndon Johnsons såkaldte 'krig mod fattigdom'.

De dage er dog efterhånden forbi, hvor trykte kuponer skulle bruges som betalingsmiddel hos købmanden eller i supermarkedet.

I dag er de stort set alle steder erstattet af elektroniske kreditkort, hvad der i nogen grad har reduceret den sociale stigmatisering, der knytter sig til brugen af dem.

Omlægningen til kort, et øget kendskab til dette tilbud og den økonomiske nedgangstid, der nu rammer USA, er alle medvirkende årsager til den stadige vækst, der er sket i brugen af madkuponer siden 2001 og den efterfølgende periode af økonomisk vækst frem til ejendomsmarkedets brist i slutningen af 2007.

Ifølge amerikanske officelle tal i denne uge, vurderes det, at op mod 28 mio. amerikanere er afhængige af madkuponer. Det svarer næsten til 10 pct. af USA's befolkning.

Brugen af madkuponer gik tilbage i anden halvdel af 1990'erne takket være Clinton-regeringens kontroversielle velfærdsreform i 1996 med dens udelukkelse af lovlige indvandrere fra dette tilbud.

Denne undtagelse er nu forkastet og såvel de statslige som forbundsstatslige myndigheder gør i dag en større indsats for at oplyse de amerikanske borgere om madkuponerne.

I f.eks. Michigan, en delstat, der er særligt hårdt ramt af tab af job i fremstillingssektoren, og hvor en ud af otte borgere benytter madkuponer - har den lovgivende forsamling netop vedtaget en lov om at overføre det månedlige tilskud til debiteringskortene to gange om måneden i stedet for som hidtil kun én.

Enorme indkomstskel

Madkuponerne er også et vidnesbyrd om, hvor udbredt fattigdom stadig er i USA og om den stadigt kløft mellem rige og fattige i verdens rigeste land, der ifølge eksperterne har vokset sig desto dybere siden Bush-regeringen har gennemført flere runder af skattelettelser.

Mindste timeløn på 28 kr.Men de øverste indkomstgrupper har set deres disponible pengemængde gå kraftigt i vejret, har de laveste indkomstgruppers lønninger haft svært ved at holde trit med inflationen. Minimumslønnen har holdt sig uforandret i et årti, den længste indefrysningsperiode til dato, siden den blev hævet fra 5,15 til 5,85 dollar (28 kr.!) i timen i 1997.

Den nationale fattigdomsrate ligger officielt på 13 procent - et niveau, der har holdt sig uforandret siden 1970'erne. Fattigdom defineres som årsindtægt på under 21.500 dollar (under 110.000 kr.) for en husstand bestående af fire.

Det må betragtes som givet, at antallet af amerikanere, der har ret til madkuponer, vil stige i den kommende tid, hvis det aktuelle økonomiske tilbageslag udvikler sig til en regulær recession.

Sammenligninger med Den Store Depression, da madkuponer ikke eksisterede, er dog misvisende.

Dengang var en fjerdedel af arbejdsstyrken ledig - i dag er tallet kun fem procent. Ifølge nogle skøn var så mange som 60 procent af amerikanerne fattige under Depressionen. I dag er tallet 30 procent i storbyernes ghettokvarterer og de mest forarmede landdistrikter.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her