Læsetid: 3 min.

Mugabes parti mister flertal

Zimbabwes opposition vinder parlamentsvalget og erklærer samtidig, at Mugabe også har tabt præsidentposten og bør indrømme sit nederlag. Men Mugabe går ikke, lyder det fra regeringspartiet
Valgkommissionen har endnu ikke offentliggjort fordelingen af de resterende pladser og heller ikke resultatet fra præsidentvalget, men Morgan Tsvangirai har ifølge sin oppositionsbevægelse, MDC, fået 50,3 procent af stemmerne mod Robert Mugabes 43,8.

Valgkommissionen har endnu ikke offentliggjort fordelingen af de resterende pladser og heller ikke resultatet fra præsidentvalget, men Morgan Tsvangirai har ifølge sin oppositionsbevægelse, MDC, fået 50,3 procent af stemmerne mod Robert Mugabes 43,8.

Tsvangirayi Mukwazhi

3. april 2008

Officielle tal fra valgkom-missionen viser, at Zimbab-wes præsident, Robert Mu-gabes, parti ZANU-PF har mistet flertallet i parlamen-tet. Ifølge kommissionen har Zimbabwes oppositionsbe-vægelse, Movement for Democratic Change, MDC, vundet 105 pladser, mens det nuværende regeringsparti indtil videre har taget 94 pladser.

For Mellemfolkeligt Sam-virkes informationsmedar-bejder i Harare, Malin Dorph Reit, er den foreløbige prognose et klart tegn på, at indikationerne fra oppositionen og de internationale observatører er rigtige:

"Det samlede resultat er ikke ude endnu, men selvom Mugabe skulle få de sidste pladser, har ZANU-PF ikke mulighed for at få flertal længere," siger hun.

Præsidentens tidligere in-formationsminister Jonthan Moyo, der stillede op til valget som uafhængig, har også sikret sig en plads i parlamentet, der har 210 pladser.

"At vi nu har resultater fra parlamentsvalget, siger selv-følgelig ikke noget om præ-sidentvalget, men det er en stærk indikation på, hvor det bærer hen," siger Malin Dorph Reit.

'Ønsketænkning'

Valgkommissionen har end-nu ikke offentliggjort forde-lingen af de resterende pladser og heller ikke resultatet fra præsidentvalget, der fandt sted samtidig med parlamentsvalget i lørdags, men ifølge MDC's egne tal fik Morgan Tsvangirai 50,3 procent af stemmerne, mens Robert Mugabe fik 43,8 procent. MDC har da allerede også udråbt sig selv som vindere af både parlamentsvalg og præsidentposten:

"Tsvangirai er over de 50 procent, der skal til for at undgå en ny valgrunde," siger partiets generalsekre-tær, Tendai Biti.

Alligevel ventede Zimbabwes indbyggerne i går spændt på at få at vide, hvem der har vundet præsident-valget:

"Ønsketænkning," kalder viceinformationsminister Bright Matonga fra det zim-babwiske regeringsparti, ZANU-PF, nemlig erklæringen fra MDC.

"Præsident Mugabe går ingen steder. Vi vil ikke lade os presse til noget," siger han.

"Regeringen har advaret imod en sejrserklæring in-den et officielt valgresultat ville blive betragtet som et statskup," siger Matonga til den britiske tv-station Sky.

"Der er ingen panik om-kring præsident Mugabe. Båden hæren og politiet er solidt bag vores præsident," siger han og tilføjer, at MDC kan lave statements til ven-stre, til højre og i midten, men at de spilder tiden.

Systemkritiske soldater

Malin Dorph Reit er overra-sket over, at oppositionen allerede har kåret sig selv som vinder. Men hun mener, at udmeldingerne ikke vil få nogen særlige konsekvenser for MDC.

"Jeg tror ikke, at man fra regeringens side vil lave undtagelsestilstand. Det er ikke dér, man er i processen. Hvis oppositionen havde en mistanke om dét, ville de ikke have gjort det," siger Malin Dorph Reit.

Og ifølge lektor på Institut for Samfund og Globalise-ring på RUC Preben Kaars-holm er hærens støtte en sandhed med modifikatio-ner:

"Når det kommer til styk-ket, er det tvivlsomt om Mugabe kan stole på, at militæret vil spille en afgørende rolle, da mange vil tænke fremad mod en ny leder," siger Preben Kaarsholm og nævner den tidligere general Solomon Mujuru og hans hustru, vicepræsident Joyce Mujuru, som fremtrædende kritikere af Mugabe.

Rygterne om, at præsident Mugabe efter 28 år ved magten går af som præsident, dementeres også af den statsstyrede avis The Herald, der skriver, at Mugabe og oppositionslederen Morgan Tsvangirai skal ud i anden valgrunde om præsidentposten inden tre uger, da deres tal viser, at ingen af dem har fået det nødvendige flertal på over 50 procent bag sig.

Og selvom tilslutningen til Tsvangirai ifølge oppositionens lejr ligger lige over 5o, tror Malin Dorph Reit på en anden runde.

"Det er en stærk pejling på, hvad vej vinden blæser, når det står i den statslige avis," siger hun.

Men ifølge Preben Kaars-holm er Mugabe endnu ikke væltet:

"Lige nu sidder han og trækker tiden ud og overvejer, om ikke det er tid til at pakke sammen," siger han.

Afviser rygter

Morgan Tsvangirai sagde allerede tirsdag aften, at hans MDC er på nippet til at overtage magten i det kriseramte afrikanske land. Og samtidig afviste han rygter om, at MDC og ZANU-PF forhandler om, hvordan den 84-årige præsident kan trække sig, uden at det kommer til voldelige optøjer mellem Mugabe-tro militser og MDC's tilhængere.

"Der er ingen forhandlin-ger. Lad os nu vente, til valgkommissionen har færdiggjort sit arbejde og så se, hvad vi skal gøre efter det," sagde Tsvangirai.

Preben Kaarsholm vurde-rer, at Mugabe er i tvivl om, hvorvidt han vil ud i en an-den runde.

"For at vinde præsidentvalget er det ret sikkert, at han skal ud i en anden runde. Det vil i sig selv være ydmy-gende og meget omkost-ningsfuldt for ham. Og tvivl-somt, om han kan vinde. Og selvom han skulle gøre det, så skulle reagere som præsident med et parlamentsflertal imod sig, hvilket er en situation, man meget vanskeligt kan forestille sig," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu