Læsetid: 4 min.

NATO's ledere åbner Pandoras æske

NATO-topmødet endte med, at den russiske præsident Vladimir Putin pustede sig op og mindede NATO's ledere om, at Rusland ikke kan ignoreres. Topmødet sluttede i går med få, blandede resultater og noget i posen til de fleste
Udland
5. april 2008
-Lad os være venner, guys - og være ærlige og åbne over for hinanden ... en ny kold krig er umulig-. Med de ord afsluttede præsident Vladimir Putin sit besøg i Bukarest.

-Lad os være venner, guys - og være ærlige og åbne over for hinanden ... en ny kold krig er umulig-. Med de ord afsluttede præsident Vladimir Putin sit besøg i Bukarest.

Mikhail Metzel

"Lad os være venner, guys - og være ærlige og åbne over for hinanden... en ny kold krig er umulig."

Sådan lød det - i hvert fald i den engelske oversættelse - fra den russiske afgående præsident Vladimir Putin på et pressemøde i går eftermiddags i Bukarest, efter at præsidenten havde holdt et 90 minutter langt møde med den vestlige forsvarsalliances ledere.

Putins tone var under mødet ifølge adskillige internationale nyhedsbureauer "hård, men kammeratlig" som indledningscitatet lader ane. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen fremstillede ifølge Ritzau sagen som følger: "Der er ingen grund til at skjule, at der blev spyttet ligeud og talt meget direkte til hinanden, men i en positiv atmosfære."

Tag Rusland alvorligt

Der var uenigheder om mangt og meget. Om Kosovo, våbenkontrol, missilplaceringer og NATO's udvidelser - både dem, der blev vedtaget, dem, der blev stillet i udsigt og dem, der i denne omgang ikke blev til noget (se faktaboks.).

Angående det sidste var Rusland lige så tilfreds med, at de to tidligere Sovjet-republikker Ukraine og Georgien ikke konkret fik stillet medlemskab i udsigt, som de to lande var triste (sammen med amerikanerne, der havde presset på for at få invitationen på bordet.)

"Det er en umulighed; ingen ønsker det," mente Putin i sin lukkede tale til NATO-lederne ifølge Reuters insider-kilde, men det gør ikke bare USA, men også alle de nye østlande i NATO-kredsen.

Blandt andet de baltiske lande advarede mod at undervurdere Rusland på mødet.

"Vi synes at ønske et strategisk partnerskab med et land, som sigter mod os, hver gang vi siger, vi er uenige med det ... jeg synes, vi skal tage Rusland mere alvorligt," sagde den estiske præsident Toomas Ilves under mødet. Estland har lige været udsat for et russisk cyberspace-angreb som lukkede det elektronisk avancerede lille baltiske lands adgang til internettet ned i en uge.

Gamle krigsheste

Putin er i dag vært for et møde mellem ham selv og præsident George Bush ved førstnævntes villa ved Sortehavet. Her skal de to diskutere amerikanske ideer om en mulig "strategisk samarbejdspagt," som Bush gerne ser som en del af sit præsidentielle eftermæle.

"Vi er to gamle krigsheste og vi er begge klar til at træde tilbage," sagde Bush under mødet.

Men på trods af uenighederne på mødet fremgik det dog, at der også fremover vil være muligheder for samarbejde mellem NATO og Rusland i kampen mod terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og hjælp til NATO's indsats i Afghanistan i form af tilladelse til at krydse både luftrum og landjord med forsyningsruter til og fra Afghanistan.

Uenighed om udvidelse

Den store konkrete uenighed på mødet var intern og vedrørte tempoet i udvidelsen. Hovedparten af de gamle europæiske medlemslande (dog ikke Danmark) med Frankrig og Tyskland - der for en gangs skyld kunne stå sammen og være enige om noget i international sammenhæng og rent faktisk mene det - i spidsen, ville vente med at udsende en konkret invitation om medlemskab til Ukraine og Georgien i form af en MAP (Membership Action Plan). Amerikanerne pressede med støtte fra de nye østmedlemmer på for en hurtigere rute.

Kompromiset blev fundet torsdag. Vejen er "i princippet" åben for medlemskab og skal diskuteres både ved det næste møde mellem alliancens udenrigsministre og under næste års fødseldagstopmøde for NATO, som symbolsk holdes i både Frankrig og Tyskland.

Frankrig på banen

Uenigheden skyggede til en vis grad over det, som skulle have været det festlige og positive nye ved mødet, nemlig den franske præsident Nicolas Sarkozys tilsagn om at sende en bataljon - 700 soldater - til styrkelse af NATO-tropperne i det østlige Afghanistan og sammes næsten-løfte om at landet efter sin udtrædelse i 1966 ved general de Gaulle nu er rede til at genindtræde fuldt ud i den militære del af alliancens samarbejde.

Førstnævnte - i Frankrig særdeles kontroversielle og omdiskuterede - udstationering fik som forventet stoppet canadiske trusler om at trække sig helt fra ISAF. Sidstnævnte er godt nok en handling, som der er arbejdet på fra fransk side i de seneste 18 år (og som først vil blive endeligt bekræftet af Sarkozy ved slutningen af det franske EU-formandskab til december i år) og som led skibbrud under Jacques Chirac, men Sarkozys håndfaste udsendelse af de 700 soldater, gør det langt mere sandsynligt, at genindtrædelsen i den integrerede militære kommando rent faktisk vil ske.

Det skal dog ses i lyset af et fransk ønske om en stærkere europæisk forsvarsidentitet, og netop her er amerikanerne blevet mere og mere positive.

Tidligere har især briterne holdt sig tilbage fra at støtte franske krav herom i lyset af amerikansk tøven, og det er også fortsat muligt, at det bliver langt vanskeligere i praksis end i ord, men foreløbigt er det verbale underlag altså lagt for, hvad Sarkozy selv ikke tøver med at kalde: en "historisk" tilbagevenden af Frankrig til fuldt NATO-medlemskab.

Den internationale kommentator Ronald Asmus, direktør i the German Marshall Fund i Bruxelles, kaldte i går mødet for "åbningen af Pandoras æske. En masse problemer kom på bordet, og det er måske på en måde blot godt, for uenighederne er reelle nok. Nu bliver man nødt til at beskæftige sig med dem og gøre noget ved dem."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Lad os være venner, guys - og være ærlige og åbne over for hinanden... en ny kold krig er umulig."

Sådan lød det - i hvert fald i den engelske oversættelse

Jaså!? Underlig form for engelsk, men hvis man virkelig har valgt at præsentere Putins opfordring på et mindre, østskandinavisk sprog, er det nok fordi man ønsker at skåne Amerika for Putins hoverende attitude. Toomas Ilves kommentar er meget diplomatisk, hvad der er tale om er et lussing til Washington: Frankrig og Tyskland har valgt at hjælpe Rusland med at rulle NATO tilbage.

Godt nyt hvis man er en eller anden form for langhåret, pacifistisk hippiepædagognarkomankommunist, men for rigtige europæere er det katatrofalt: Frankrig og Tyskland forsøger at beskytte deres (olie)interesser ved at spille Rusland ud mod USA.

Man rækker bjørnen en lillefinger. Dårlig ide, hvis man spørger mig.

Valget står mellem at købe olien af Rusland eller at erobre den militært. Hvis Europa vælger det første, som Frankrig og Tyskland synes at være indstillede, på, vil vi for evigt være Moskvas tæve.

Det kommer lige efter at Washington har indkasseret en anden øretæve: freden i Basra, hvor Ahmejinedad fik 'opstanden' til at lægge sig ved at knipse med fingrene.

Lad os håbe Hillary bliver nomineret: lur mig om ikke hun vil få Thatcher til at ligne en pædagogmedhjælper.

Lasse Schmidt

Ja, for væbnet konfrontation er da det eneste, der kan frelse os ... *suk*

Lars Hedegaard, undskyld Erik B.@

"Valget står mellem at købe olien af Rusland eller at erobre den militært"

Ja, men gå I bare i gang; hverken Napoleon eller Hitler havde "what it takes"

Det var altså det. Kosovo-krigen skulle bruges til!

"Godt nyt hvis man er en eller anden form for langhåret, pacifistisk hippiepædagognarkomankommunist, men for rigtige europæere..."

Hold da op. Sikke et ordvalg. 'Rigtige europæere' kan nemlig ikke være pacifister?

Harun:
Ja, det var det Kosovo bl.a. skulle bruges til.

Den højreekstreme og fascistoide "Erik B."-nettrold og lignende kan man ikke diskutere med. Hans mål er åbenbart identisk med den USAnske "vice"præsident Cheneys: global atomkrig.

http://www.antiwar.com/blog/2007/03/11/lou-dubose/

Det er sgu' ikke mig, der har stemt en mini-Cheney ind i Statsministeriet, jeg er jo fascist, ikke demokrat, så jeg stemmer ikke. Næh, det er jer lalleglade sødsuppedemokrater, der først går ned i stemmeboksen og legitimerer systemet og bagefter kommer er og klynker over resultatet af den demokratiske proces. AFR er JERES statsminister, ikke min. Hvis man er demokrat, kan man ikke komme bagefter og sige, at man kun anerkender resultatet, hvis det er ens egen kandidat der vinder.

Jeg har ikke noget mål, Læser. Men hvis du mener at jeg argumenterer som en Cheney, har du en pointe. Jeg prøver at forklare folk, hvorfor jeg mener vi er i Kosovo, Afghanistan eller Irak. At du ikke kan diskuterer med mig, er nok fordi min forklaring er den eneste der giver mening, det kaldes Occams Razor: en enkel forklaring der forklarer Kosovo, Irak og Afghanistan uden brug af alle mulige eventyrlige tegneserieforklaringer om at fange onde superskurke, redde uhdertrykte kvinder og børn eller sikre verden mod at blive udslettet af tredjeverdenslande under vandtæt våbenembargo.

Jeg prøver netop at forklare hvordan folk som Cheney (og AFR) tænker i den slags sager: som følelseskolde nazisvin. Og du og alle de andre demokrater, støtter dem hver gang I går ned og stemmer, for der er ingen pacifistiske partier i Folketinget: Socialdemokratiet havde gået med i Irak ligeså hurtigt som AFR hvis de havde haft flertallet, men billigt hykleri har været deres adelsmærke siden Krags falske melodi, over fodnotepolitikken og invasionen af Kosovo.

Jeremiaderne er impotente: magthaverne griner sig i skægget når de læser (hvad de ikke gør) indlæg der fordømmer krigsgrundlaget som løgnagtigt, for det er netop formålet med at gå i krig på et åbenlyst løgnagtigt grundlag: at få pacifisterne til at kaste sig over løgnehistorien. I de sidste tre år har alverdens dissidenter brugt terajoules af energi på igen og igen at demontere WMD-historien, folkemord, kvinderettigheder og hvad der ellers er blevet serveret af barnligt nonsens.

Doh! Selvfølgelig er disse historier frit opfundne det er ethvert casus belli i historien. Sandheden er altid det første offer. Hold fårenes opmærksomhed fragmenteret er devicen, giv dem hele tiden nye og fantastiske historier, sørg for at aflede enhver debat om det overordnede billede, præsentér enhver invasion som en undtagelse, en krise som kræver øjeblikkelig invasion. Bagefter indrømmer man at well, det var vist en fejltagelse, men nu har vi lært og næste gang…. Og så fremdeles.

Du kan ikke lide min stil, det er du ikke ene om, men hvis du virkelig mener at jeg er højreekstrem og fascistoid, bør du gå i clinch med mig. Ikke for min skyld, men for galleriets: kæmp for alt hvad du har kært og alt det der. I stedet hører man bare den evindelige klagesang: ud af Irak, ikke mere krig, kun fred. Den sang er sød musik i Cheneys ører, for når debatten ikke er nået længere, er der ingen risiko for en reel debat om, hvorfor vi deltager i disse NWO-krige.

Vi er i krig med Rusland, like it or not, det er ikke noget jeg anbefaler eller argumenterer for, det er bare noget jeg kan konstatere. Det er ikke min ide eller mit ansvar: jeg har nemlig ikke stemt.

Helt ærligt, hvad havde du forestillet dig? At jeg skulle holde med Rusland?

Virkelighedsfornægtelsen er næsten rørende, men hvad kan man forvente i et land, hvor 'besættelsen' bliver huske som den fem svære år? Vi lever i en lille lukket enklave af fred og velstand i en verden af massemord, retsløshed, arbitrær vold, underernæring, analfabetisme, overtro og sultedød.

Man må have mig undskyldt, hvis jeg er fortaler for, at Danmark fremdeles skal være et lille smørhul af fred og velstand i en verden hvor krig er en ligeså naturlig del af naturens orden som sex.