Læsetid: 3 min.

Obamas præst kaster olie på bålet

Barack Obama beskydes ikke alene af Clinton og McCain. Hans egen præst har i de sidste dage gjort ham en kæmpe bjørnetjeneste, som kan koste Obama dyrt i de næste primærvalg
Trods sine erklæringer om at ville frigøre sorte, gør Barack Obamas tidligere præst, Jeremiah Wright, tilsyneladende alt for, at USA ikke skal få den første afro-amerikanske præsident. Den charmeoffensiv, han i øjeblikket er på, vil i hvert fald ikke gavne Obama.

Trods sine erklæringer om at ville frigøre sorte, gør Barack Obamas tidligere præst, Jeremiah Wright, tilsyneladende alt for, at USA ikke skal få den første afro-amerikanske præsident. Den charmeoffensiv, han i øjeblikket er på, vil i hvert fald ikke gavne Obama.

Getty Images

30. april 2008

BOSTON - Hvis Barack Obama taber primærvalget i midtveststaten Indiana næste tirsdag - og især mister opbakning fra hvide arbejderklassevælgere - vil han bl.a. kunne takke den charmeoffensiv, som hans forhenværende præst Jeremiah Wright fra Chicago har været ude på i de sidste fem dage.

For den Demokratiske senator, der stadig er favorit til at blive sit partis præsidentkandidat, er Wrights forsøg på at genoprette sit tilsølede renommé blevet en kæmpe hovedpine, mener amerikanske kommentatorer af alle politiske afskygninger.

"Wrights ærinde var ikke at prise Obama, men at begrave ham," lyder det fra Bob Herbert, sort klummeskriver i The New York Times.

"Han lever en narcissists drøm, sine 15 minutter i rampelyset. Hvis Wright virkelig er så lidenskabeligt engageret i at frigøre sorte, hvorfor gør han så alt for at ødelægge den første afro-amerikaners chance for at blive præsident?"

"Vi slæber alle rundt på et kors. Jeremiah Wright er blevet Barack Obamas kors," skriver Eugene Robinson, en sort klummeskriver i The Washington Post, der har fået nok af Wright.

"Han har ret til at tage genmæle, men hvorfor er han så egocentreret? Han repræsenterer ikke hele den sorte kirke... Ved at føre sig frem nu skubber han politisk set Obama ind under bussen."

Obamas tidligere præst lancerede sin public relations turné hos amerikansk fjernsyns grå eminence, Bill Moyers, der begyndte sin karriere som talsmand for præsident Lyndon B. Johnson og som i dag anses for at være én af de få venstreorienterede tv-journalister, som en bred skare lytter til på de offentlige tv-stationer.

Gud fordømmelse

Moyers mødte Wright, da denne som sygeplejer i flåden skulle kontrollere Johnsons hjerteslag efter en operation på Bethesda Naval Hospital nær Washington. Forinden havde Moyers tjent to år som marineinfanterist.

Senere tog han præstekaldet op og blev leder af den kirke i Chicago, som Obama stadig er medlem af.

I et langt tv-interview med Moyers gav Wright sin udlægning af den sorte amerikanske kirkes 400 år lange historie og forsvarede sin og mange afro-amerikanske præsters dybe mistro mod en amerikansk regering domineret af hvide. Det var i den sammenhæng, man skulle forstå hans kontroversielle udtalelser:

"Gud fordømmer USA" og "USA ligger, som det har redt," når det gælder landets ansvar for al-Qaedas terrorangreb 11. september 2001.

Ordene er blevet genspillet på amerikansk tv i over en måned og blev for første gang i går brugt af Republikanerne i North Carolina i en tv-reklame vendt mod en sort Demokratisk kandidat til Kongressen. Tv-spotten peger på, at Demokraten nyder opbakning fra Obama og afspiller herefter pastor Wrights "anti-amerikanske" udtalelser.

Indtil mandag syntes Wright ikke at have tilføjet senator Obamas kandidatur nogen videre skade. I weekenden holdt han en tale for USA's ældste sorte borgerretsorganisation, NAACP, i Detroit og en prædiken i en sort kirke i Dallas. Begge steder fokuserede han på religiøse og sociale temaer uden at træde ind i valgkampens politiske minefelter.

Katastrofe i Washington

Situationen vendte imidlertid brat, da præsten optrådte mandag på en årlig konference for afro-amerikanske præster i The National Press Club i Washington. I sin tale gentog Wright stort set, hvad han havde sagt tidligere om den historiske undertrykkelse af sorte amerikanere og en manglende forståelse og information i hvide Amerika om den sorte kirkes rolle som en institution, der arbejder for frigørelse af afro-amerikanere samt for lighed og raceforsoning.

Men en samling journalister fik efterfølgende lov til at stille spørgsmål - øjensynligt udvirket af en konferencearrangør, der skal være en prominent tilhænger af Hillary Clinton. Udfaldet lignede en katastrofe for Obama. I stedet for at tale om forsoning mellem racerne, kastede Wright olie på bålet og priste f.eks. den sorte muslimske separatist Luis Farrakhan. USA var ansvarlig for 11-9, fordi det selv havde begået terrorhandlinger. Han hævdede, at Obama ikke har fordømt disse udtalelser.

Måske værst forklarede Wright, at Obama i sin tale om race i Philadelphia "ikke kunne sige, hvad han mener (om Wrights udtalelser, red.), ellers kan han ikke blive valgt til præsident."

Den eneste formildende omstændighed syntes at være Wrights kritik af Obama for at "lægge afstand" til sin pastors udtalelser. "Hvordan kan han vide, at det var anti-amerikansk. Han var jo ikke tilstede," sagde Wright og gav herved indtryk af, at præstens og politikerens veje er skilt for evigt.

Følg den amerikanske valg på Martin Burcharths blog Amerikanske perspektiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tonny Helleskov

Ih, hvor er du og har været énsidig i din dækning.
Man må ty til andre kilder for at vide besked.
Og det er jo ikke det du får vore abonnementskroner til.
Hvor er kritikken af Obama - hvor er perspektivet ?
130 flere valgte delegerede ud af 3.400 -
Dæk dog også resten af USA's synspunkt - kære Burchart
please - der er endnu tid

En ting er at han har et nært forhold til den omtalte præst.

En anden ting er at han øjensynlig har et nært forhold til en af grundlæggerne af The Weathermen.

Det er lidt forunderligt.

Måske republikanerne skulle tage og kaste et kritisk blik på sig selv. En vis Jerry Falwell, (højrefløjs amerikansk hvid kristen) sagde akkurat det samme som Pastror Wright nu siger - og det endda i dagene efter 11.sept. 2001.

Mange andre, også hvide intellektuelle, både i Europa og USA, har sagt det samme som Pastor Wright har gjort, for at kunne finde en mening og en forklaring på hvad der skete den 11. sept. 2001 - ganske enkelt for at forhindre, at det skete igen. Det har så siden vist sig, at både CIA, FBI og NSA var (og er?) en samling inkompetente tåber, som f.eks. overhovedet ikke reagerede, da de fik rapporter om at der var en gruppe arabiske mænd på landets flyveskoler som udelukkende bare ville lære at flyve - og ikke var spor interesseret i at lære at lette og lande et fly.

Mens vi taler om Obama's (tidligere) præst, ja så har kan I selv læse, hvad han mener her:

http://thecaucus.blogs.nytimes.com/2008/04/28/rev-wright-defends-church-...

For en europæer lyder det meget åbent og ærligt. Men i USA, hvor medierne især er styret af sound bites, elsker man selvfølgelig at klippe sound bites ud af den sammenhæng de er sagt i. Og så bare gentage det samme igen og igen. Og lad os huske på at Obama er på valg som præsident, ikke hans (tidligere) præst.

Pastor Wright siger også, at "what you sow, so you shall reap". Dette er et godt bibel citat, og det er det, Pastor Wright siger skete den 11. sept. 2001 - som en slags forklaring på hvorfor det skete. Der er undskyldning for den slags - men det må klart at det er nødvendigt at finde frem til forklaring, eller måske endda en slags forståelse, for hvorfor og hvordan det skete - uden at det af den grund straks skal lyde som om man undskylder det skete.

Jeg ville have haft langt mere respekt for Barack Obama, hvis han havde sagt, at han mente det samme som sin præst, men nok ikke lige ville havde udtrykt det i de termer og den sprogbrug. Nu fremstår han blot som endnu en politiker, der er villig til at sælge ud af sine venskaber for at fremme sin egen politiske karriere...

Jeg glemte jo helt at skrive at Obama aldrig har haft megen opbakning fra hvide arbejderklassevælgere overhovedet. De hvide arbejderklassevælgere stemmer på Hillary Clinton. Obamas kernevælgere er førstegangsvælgere, og folk med indkomst over 50,000 dollars. Eller sagt på en anden måde:

Clintons vælgere drikker øl og kører Ford, mens Obamas vælgere drikker vin og kører i Volvo. Derfor er der altså ikke den store fare for at han mister de hvide arbejderklassevælgere; han har nemlig aldrig haft megen opbakning fra dem.

Alle debatter om race strander på, at vi ikke har har forstået hvor LIDT pigmentering i hud og hår betyder. Dette er nøjagtigt beskrevet i videnskaben efter opdagelsen af DNA. Der er betydelig større forskelle mellem individer inden for befolkninger af samme hudfarve, end der er mellem individer af blandede hudfarvar. Hudfarve har at gøre med hvilket klima vi lever i, hvordan vi iøvrigt interagerer osv.
Alle mennesker kan parre sig med hinanden og få fertilt afkom. Ergo er vi allesammen mennesker. Hvis vi nu insiterer på at skelne mellem hudfarver, er der så adskillige måder at gøre det på, og alt er kulturelt betinget. I USA har man fx haft (og har) en "one drop rule". Dvs at hvis et individ har blot en (1) dråbe sort/farvet blod i sine årer, er han eller hun ikke hvid. (Hvordan har danske læsere det med det? Hvor danske eller hvor hvide er vi egentlig? Hvor meget ved vi om vores familie før - lad os sige vores oldeforældrer?)
Men andre steder, fx i Brasilien, som har været en regulær smeltepotte for blanding af befolkninger: indvandrende europæere med oprindelige beboere (indianere) og importerede slaver fra Afrika, der ser man anderledes på det og Obama vil af de fleste opfattes som hvid. Forvirringen øges, og da uvidenheden hersker, ikke mindst blandt dovne eller forudtagede journalister, øges hadet også.
Jeg ved godt, at artiklens fokus er politik. Men da politik uvægerlig ikke kan føres uden den racemæssige dimension kunne jeg altså ikke nære mig. Så hold da for helvede op, alle I måske velmenende journalister, med at tale om racisme på et fuldstændigt forvåset grundlag (aldersracisme, kønsracisme, muslimsk racisme, som om at muslimer var en race. Hvad synes man om betegnelsen Den kristne Race ?)

Når jeg nu, efter min ærgrelse over raceproblematikken, vender tilbage til temaet, må jeg tilstå at jeg ikke har fattet hvad Obama vil tilbyde os, det være sig USA, som den vestlige verden – ja egentlig hele verden. Han er lige så eksplicit som John Kerry, Michael Dukakis og utallige kandidater før ham. Crowdpleasers please nobody. I bund og grund føler jeg mig frustreret over at bruge så megen tid og energi med at beskæftige mig med ting, som jeg ingen indflydelse har på. Og egentlig også over, at verdensmestrene i demokrati, som gladeligt udløser den ene krig efter den anden, har et system som vanskeliggører det for amerikanerne at vælge. Deraf følger at ca. halvdelen af de egentlige stemmeberettigede vælger, og at ca en fjerdedel af amerikanerne vælger deres præsident. Sikke et beundringsværdigt demokrati, som amerikanerne vil føre krig for at udbrede til resten af verden! Måske det var en ide, nu da resten af verden øjensynlig er så interreseret i og afhængigt af deres valg, at vi også fik lov til at stemme?

Nu kan læsere af dette indlæg måske konkludere, at det er skrevet af en forbitret socialistisk antiamerikaner, og jeg skal derfor understrege, at jeg finder folkeblanding sund, positiv og fremadrettet. Jeg har selv blandet mig, min søn har blandet sig, og jeg har håb om at hans datter blander sig. Jeg har boet i Argentina i mange år og oplevet den smukke syntese, som blandingen medfører. (Jeg taler om befolkningen, ikke om det politiske liv).

Så meget om ”vor” ”sorte” kandidat til ”vores” presidentembede.

Præsten har ret, men hans nuværende kampagne er ironisk nok den største trussel imod, at Obama bliver præsident.

I modsætning til Nemo har jeg en rimelig god fornemmelse af, hvad Obama vil. Han ønsker tilbagetrækning af tropperne fra Irak, en skattefinansieret sundhedssystem, en vis grad af protektionisme, investering i forskning i vedvarende energi og andre gode ting.

Obama bør understrege, at de sorte amerikaneres problemer skal anskues som sociale problemer og at hvide arbejderklassevælgere, derfor bør stemme på ham, fordi han netop også varetager deres interesser.