Læsetid: 9 min.

På dybt vand i et hav af muligheder

Faldende torskebestande, stigende oliepriser og alt for høje CO2-udledninger - nu vil færinger finde en ny formel for udvikling
Faldende torskebestande, stigende oliepriser og alt for høje CO2-udledninger - nu vil færinger finde en ny formel for udvikling
12. april 2008

Sneen har lagt et tyndt tæppe over fjeldenes sorte basalt. Skyer driver i tunge grå nuancer. I fjorden hvidt skum på koldt, sort vand. Får på skråninger som vildfarne skakbrikker. En verden i sort-hvid. Som skabt til - eller efter - en grafikers raderinger.

Men dette er ikke Færøerne for ingenting. Uanmeldt bryder solen igennem og lægger i glimt gyldne nuancer ned over koldnålsraderingen. Inde i Tórshavn, hvor selv kulørte huse virker grå under skydække, får bygningerne med ét varme og glød. Sollys over Tinganes med grønne græstage over rød- og sortbejdsede trævægge gør den gamle bydel levende og smilende.

Færøerne er på en måde et ørige i sort-hvidt. Et paradoksernes land med modsætninger, der gnaver i øboerne selv og er svære at gennemskue for en besøgende. På den ene side er dette de 18 små klippeøer midt i den lune Golfstrøm, med nærkontakt til stærke naturkræfter, til græsklædte fjelde med fåreflokke og lodrette klippesider beboet af søpapegøjer, lomvier, mallemukker. Og det er det levende hav med rigdommen af torsk, sej, kuller og jævnlige besøg af grindehvaler. I mangt og meget en verden, hvor man lever af naturens rigdom og på naturens nåde. Som gennem århundreder.

På den anden side er Færøerne et moderne samfund med fokus på materiel fremgang. Med et bilejerskab, der overstiger danskernes, med flere mobiltelefoner end indbyggere, med tiltagende flytrafik til og fra øerne, med voksende elforbrug og voksende forbrug i det hele taget, senest hjulpet af skattelettelser og gode lånemuligheder. På byens restauranter spiser man mere fransk bøf end fisk.

"Vi er blevet tunge forbrugere. Vi forbruger ikke bare, hvad vi behøver, men også hvad vi vil have," siger Færøernes miljøminister Helena Dam á Neystabø.

Sådan har det været igennem nogle årtier. Men nu er det, som om, modsætningen ikke længere kan rummes. Det sort-hvide billede er ved at krakelere. Og på øerne håber en kreds af iværksættere i politik, erhvervsliv og forskning, at det, der ligner en krise på vej, kan blive starten på noget helt andet. En mere grøn og solbeskinnet fremtid for Færøerne.

Presset fiskeri

Tirsdag i denne uge meddelte færøske medier, at to af landets dybvandstrawlere med hjemsted på øen Suduroy skal lægges op. Til hver trawler er knyttet omkring 20 mand foruden de mennesker, der er beskæftiget med forarbejdning og salg af fangsterne. Meddelelsen er symptomatisk for den lurende krise - og måske et bidrag til løsningen.

Færingerne lever af fiskeriet. Mere end 95 pct. af samfundets eksportindtægter kommer fra havet. Men tredobbelte vanskeligheder banker nu på.

For det første er flåden af trawlere og andre fiskefartøjer for stor. De enkelte fartøjers effektivitet og produktivitet forbedres løbende, og det betyder, at trykket på fiskebestandene øges. Torskebestanden er nu ifølge færøske havbiologer på det laveste niveau i 100 år, og fra 2004 til 2006 blev fangstudbyttet næsten halveret. Biologerne foreslog derfor, at antallet af fiskedage blev beskåret med 40 pct. i 2007-08 - politikerne i det færøske landsting skar kun med to pct.

For det andet stiger oliepriserne. Foreløbig en femdobling på 10 år. Det giver fiskerne øgede omkostninger og undergraver især økonomien i det brændstofintensive trawlfiskeri på dybt vand. Det færøske rejefiskeri kan ikke længere betale sig og er næsten ophørt.

For det tredje er CO2-udledningerne uholdbart høje. Hele 93 pct. af Færøernes energiforbrug dækkes af olie med fiskeflåden som langt den største enkeltforbruger og dermed CO2-kilde. Færøerne skal inden 2012 reducere sine CO2-udledninger med otte pct. i forhold til 1990, hvis man skal respektere Kyoto-aftalen, men foreløbig er udledningerne steget med 11 pct. Man er således næsten 20 pct. bagud, og det er med til at forklare, at Færøerne - i tvivlsomt selskab med USA - faktisk ikke har tilsluttet sig Kyoto-aftalen. Der blev krummet en del færøske tæer i salen, da Al Gore i tirsdags talte ved en stor klimakonference i Tórshavn og dér hudflettede den amerikanske regering for ikke at være del af Kyoto-aftalen.

Samlet tegnes et billede af et fiskeridomineret samfund ude af trit med bæredygtigheden.

"I århundreder har udnyttelsen af naturens fornyelige ressourcer været selve grundlaget for livet på disse øer: Landbrug, fuglefangst, hvalfangst og fiskeri gjorde det værd at leve her," sagde miljøminister Helena Dam, da hun talte på klimakonferencen.

"Nu virker det, som om vi har glemt noget af denne gamle visdom i vor iver efter ny industriel udvikling."

Andre deltagere på konferencen betoner over kaffen, at Færøerne er et konservativt samfund.

"Netop fordi vi har levet så tæt på naturen, er der en tilbøjelighed til at sige: 'Vi ved bedst. Ingen skal komme og fortælle os noget.' Det er en indstilling, der også præger vores politiske liv og gør det svært at beslutte forandringer, når det f.eks. gælder fiskeriet, energiforbruget og klimabelastningen," siger én.

Signalerne

Men tegnene fra omverdenen presser sig på. Øsamfundet ligger midt i Golfstrømmen, og den anerkendte klimaforsker ved Færøernes Fiskerilaboratorium, professor Bogi Hansen, forklarede på konferencen, hvordan den globale opvarmning ventes at svække og forstyrre strømmen i løbet af dette århundrede.

"Og Færøerne er følsomme over for selv små ændringer, fordi de ligger så tæt på grænsen mellem den varme gren af strømmen og det kolde arktiske vand," sagde Bogi Hansen.

Blot små forskydninger mellem varmt og koldt kan således betyde, at fiskebestandene flytter sig, og det kan vende op og ned på Færøernes muligheder som fiskerination.

Bogi Hansens kollega, ornitolog Bergur Olsen fra fiskerilaboratoriet, har påvist, hvordan fuglefjeldenes bestande af søpapegøjer, lomvier, rider og terner nu er i mærkbar tilbagegang affødt af problemer med at finde tilstrækkelig føde. Formentlig fordi klimaforandringer har udløst migration nordpå af de diminutive vandlopper, der er føde for den lille fisk tobis, som igen er afgørende for fuglene.

Andre signaler fra omgivelserne må forventes.

"Moderne forbrugere vil ikke købe produkter, der ikke er bæredygtige. Hvis vores fiskeri truer fiskebestandene og samtidig indebærer et højt niveau af CO2-udledning, så vælger forbrugerne måske noget andet. Markedet for torsk kan forsvinde," siger Vilhjálmur Nielsen, civilingeniør, energirådgiver og partner i det færøske innovationscenter Bitland Enterprise.

Vilhjálmur Nielsen er en af idémændene bag TransAtlantic Climate Conference, denne uges klimakonference i Tórshavn, der ved at få Al Gore til byen formåede at tiltrække over 300 af de færøske beslutningstagere og dagsordensættere og gøre klima og bæredygtighed til tophistorie i de stedlige medier i dagevis.

"Vi må se på situationen som en udfordring, snarere end som en trussel mod Færøerne. Vi kan allerede nu se problemer, som andre kommer til at opleve senere. Hvis vi kan skabe den gode historie om bæredygtighed for små fiskerinationer, åbner der sig nye muligheder for os," siger Vilhjálmur Nielsen.

Det samme betonede på konferencen Magni Arge, energisk direktør for det færøske flyselskab Atlantic Airways og vist nok den, der formåede at overtale Al Gore til at komme.

Arge beskrev, hvordan man på Færøerne førhen har ment, at truslen mod samfundet var miljøfolkene og Kyoto-aftalen med dens krav, hvorimod den nuværende, reelle trussel er kombinationen af faldende fiskebestande, stigende oliepriser og skeptiske, miljøbevidste forbrugere.

"I denne situation har vi to muligheder: Vi kan melde os ud af verden og gemme os, indtil vi på et tidspunkt bliver trængt op i et hjørne. Eller vi kan reagere proaktivt og tage nye forpligtelser på os: hurtigere omstilling til nye energiformer, nedskæring af olieafhængigheden, større bæredygtighed i fiskeriet."

Det kan ifølge Magni Arge give Færøerne et positivt image og en forbedret markedsposition som udvikler af en ny grøn industri.

Havets regnskov

Nogle politikere på Færøerne drømmer om en snuptagsløsning i form af et elkabel til Island: Ved at omstille bl.a. boligopvarmningen fra olie til CO2-fri islandsk vandkraft-el, kan man med ét slag komme tæt på Kyoto-kravene og friholde fiskeriet for indgreb i olieforbruget.

Vilhjálmur Nielsen kalder ideen kontraproduktiv, fordi den netop blokerer for den innovation omkring fiskeri og erhvervsudvikling, som der er en række gode grunde til at få fart på.

Hans og klimakonferencens store vision er at etablere et TransAtlantic Climate Institute, TACIT, et forsknings- og innovationscenter på Færøerne, som skal kunne tiltrække op til 1.000 internationale studerende og forskere og blive den kreative smeltedigel, der bl.a. kan bane vej for en omstilling af Færøerne til bæredygtighed.

Håbet er, at Tórshavn-konferencen markerer det vendepunkt, hvor frygten for forandring afløses af troen på nye muligheder. Og det bobler allerede i det kreative færøske vækstlag. Gilli Trónd, uddannet geograf fra Københavns Universitet og en anden af partnerne i Bitland Enterprise, har etableret sit eget firma, Ocean Rainforest, hvor han arbejder intenst på et projekt med at producere biobrændstof fra de store alger i havet omkring Færøerne.

"Tangplanter er ikke nogen større fødevarekilde, så der er ikke nogen etisk konflikt forbundet med at bruge dem til fremstilling af brændstof til biler," siger Gilli Trond med henvisning til dagens tilspidsede konflikt på land om afgrøder og arealer til henholdsvis fødevare- eller biobrændstof-fremstilling.

"Tang henter sine næringsstoffer fra havvandet, så der er heller ikke behov for kunstgødning. Til gengæld har de store havalger meget høje vækstrater, rummer meget stor biomasse pr. arealenhed og har et højt indhold af de sukkerstoffer, der kan omdannes til biobrændstof."

Det diminutive firma Ocean Rainforest er i konkurrence med giganter som Westinghouse og General Motors om at udvikle teknologien og sikre patent på de rette enzymproducerende mikroorganismer, der kan omdanne sukker til alkohol. Derfor holder Trond kortene ret tæt til kroppen.

"Men potentialet er stort. Hvis man udnytter bare én pct. af de færøske farvande til de billige produktionsmoduler, som tangen kan vokse på, så kan det give en CO2-reduktion på 0,5-1,5 mia. ton pr. år, foruden en produktionsværdi på 6-20 mia. kr."

Dertil kommer beskæftigelse for nogle af de mennesker, som vil skulle forlade den overdimensionerede fiskerisektor de kommende år.

Energiplaner

Fiskes skal der stadigvæk på Færøerne. Bl.a. derfor arbejder andre færøske iværksættere på at mindske fartøjers brændstofforbrug. I firmaet Decision3 har den unge matematiker Dánjal Jákup Jacobsen og to kolleger udviklet et modelværktøj, GreenSteam, som kan optimere ballastforhold på skibe og derved sikre brændselsbesparelser og CO2-reduktioner på næsten fem pct. Taget i brug globalt kunne det skåne atmosfæren for omkring 32 mio. ton CO2 om året fra skibsfart, oplyser Jacobsen.

Værktøjet er de seneste måneder blevet afprøvet med held på færgen Smyril, og nu arbejdes der på at tage det i brug på rederiet Nordens tankskibe. På land er der også meget at hente. Konservatisme og selvtilstrækkelighed er grunden til, at Færøerne betegnes som ca. 10 år bagud for andre, når det gælder vedvarende energiplanlægning.

"Der findes ikke noget bygningsreglement, ingen tilstandsrapporter for boliger, ingen vidensamling om moderne lavenergihuse," siger Vilhjálmur Nielsen.

Foreløbig findes der kun syv vindmøller på de 18 vindblæste øer, og den vedvarende energi står for under fem pct. af det samlede energiforbrug med vandkraft som største bidrag.

"Vi har lavet en overordnet energiplan, og jeg har foreslået, at vi i et hurtigtarbejdende udvalg med fagfolk fra alle ministerier nu gennemgår alle idékataloger for at få tingene operationaliseret, så det kan blive til en konkret handlingsplan med omkostningsberegninger og tidsplan for realisering," fortæller Helena Dam.

Målsætningen er bl.a. 20 pct. vedvarende energi på Færøerne i 2015 samt i fiskeriet 15 pct. mindre energiforbrug pr. kilo fanget fisk: "Vi vil vise, at vi kan påtage os vor del af de internationale klimaforpligtelser og leve op til dem. Herunder sikre, at vi ikke kommer til at stå med en andenrangs fiskeriflåde og fisk, der ikke er bæredygtige, og som markedet ikke vil have," siger miljøministeren.

Om udviklingen vender nu vil snart vise sig. Den nye færøske finanslov er på trapperne og kan give et fingerpeg om, hvordan landets ny koalitionsregering - tiltrådt i februar - vil prioritere.

Forleden meddeltes det, at endnu en olieboring i færøske farvande, William-boringen, er endt uden fund af olie. Flere boringer er imidlertid planlagt. Adspurgt om ikke man skal tage konsekvensen af den nye klima- og energibevidsthed og droppe oliedrømmene og de forestående boringer siger Helena Dam: "Man kan godt tænke, at vi finder måske ikke olien, før noget har erstattet den, og verden ikke vil have den. Men det er nok ikke på dagsordenen at udskyde boringerne."

Uden for konferencecentret på det mørke fjeld over Tórshavn ligger der stadig sne. Men solen ser ud til at ville bryde gennem de drivende grå skyer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu