Læsetid: 2 min.

Parti peger på Mugabe til anden valgrunde

Mugabes Zanu-PF-parti gav ham på et krisemøde i aftes bemyndigelse til at stille op i en anden valgrunde af præsidentvalget i Zimbabwe, hvis det viser sig nødvendigt
84-årige Robert Mugabe kæmper indædt videre - også på plakaten til højre bag frugthandlersken på markedeti hovedstaden Harare.

84-årige Robert Mugabe kæmper indædt videre - også på plakaten til højre bag frugthandlersken på markedeti hovedstaden Harare.

5. april 2008

Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, har frie hænder til at stille op i en anden valgrunde, efter at der i går var krisemøde i hans regerende Zanu-PF parti. Partitoppen besluttede på mødet, hvor Mugabe sad for bordenden, at den 84-årige Mugabe kan gå videre til en anden runde, hvis hverken han eller oppositionens præsidentkandidat, Morgan Tsvangirai, opnår absolut flertal. Det siger Didymus Mutasa, administrativ sekretær i Zanu-PF, efter det fem timer lange møde.

Mutasa siger også, at partiet kræver, at stemmerne skal gennemgås en ekstra gang i omstridte kredse.

I går - seks dage efter valget i lørdags - var der stadig ikke offentliggjort et resultat af præsidentvalget. Tsvangirais parti, Bevægelsen for Demokratisk Forandring, siger, at Tsvangirai vandt og tilmed fik over 50 procent af stemmerne, hvilket gør en anden runde overflødig.

Den 84-årige leder er ude i sin værste politiske krise hidtil, efter at oppositionen konstaterer, at han tabte valget i lørdags til oppositionslederen Morgan Tsvangirai.

Desuden har valgkommissionen meddelt, at Tsvangirais Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC) sikrede sig flest pladser ved parlamentsvalget, som blev holdt parallelt med præsidentvalget.

Udbredt misnøje

Nederlaget til det regerende Zanu-PF var det første efter 28 år ved magten, og rygter har svirret om at Mugabeville træde tilbage. Men Mugabe og politbureauet forsøgte i går på mødet at lægge en strategi for hans videre overlevelse i politik.

Mugabe er genstand for udbredt misnøje på grund af Zimbabwes elendige økonomiske tilstand. Inflationen er astronomisk med over 100.000 procent, og landets valuta er stort set værdiløs.

Samtidig gik flere hundrede krigsveteraner fra kampen for sort styre i det tidligere britiske Rhodesia i går i optog gennem hovedstaden Harares gader. De efterlod ingen tvivl om, at de i virkeligheden var ude på at chikanere oppositionstilhængere. Mugabe har stor og loyal støtte blandt hæren.

Flere Zanu-PF-repræsentanter siger, at de regner med, at Mugabe ikke giver op uden at yde modstand. Der er voksende utålmodighed i Zimbabwe, fordi der stadig ikke forelå et resultat. MDC fastslår, at Tsvangirai fik over 50 procent af stemmerne, og at der slet ikke er behov for en anden runde. Et uafhængigt overslag viser, at sejren ikke var så stor. ritzau/Reuters

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krisen i Zimbabwe er meget svær at gennemskue. Det er helt åbenlyst, at der er voldsomme problemer i landet, i og med at det har en inflation så astronomisk som angivet i artiklen. De fleste ved vel også, at stærke kræfter både i USA og i Europa blander sig i alverdens landes interne anliggender og lægger statspersoner for had, som modarbejder kapitalistiske virksomheder. (det ser vi med blokaden af Cuba, vi ser det med USA's skræmmekampagner mod progressive præsidenter i Latinamerika). At valgresultatet i Zimbabwe ikke er offentliggjort endnu kan skyldes flere ting: Forsøg på at manipulere med valgresultatet, Undersøgelser af om der har foregået uregelmæssigheder på forskellige valgsteder; Indtil andet er dokumenteret, vælger jeg at tro mest på, at valgresultatet er forsinket, fordi myndighederne i Zimbabwe ønsker at be- eller afkræfte de meget voldsomme beskyldninger fra oppostionen om valgsvindel.
Jeg ved ikke, om Robert Mugabe er korrupt, men jeg ved, at mange rige godsejere i Zimbabwe (og dermed en række borgerlige politikere i og udenfor Zimbabwe) hader ham, fordi han har været eksponent for nogle jordreformer, som har været nødvendige for, at de fattigste i Zimbabwe ikke skal dø af sult og leve i trældom. Står ovenstående artikel til troende, er der da også forskellige ting, som efter min mening bør mane til besindighed for os -i forhold til Zimbabwe- udlændinge, inden vi har alt for fasttømrede holdninger om tingenes tilstand i Zimbabwe: Der står, at det parti som Mugabe er medlem af, kræver, at der skal foretages ny stemmeoptælling i udvalgte kredse i landet, og der står, at flere hundrede krigsveteraner fra kampen for sort styre i det tidligere britiske Rhodesia for nylig gik i optog gennem Harares gader.
Man kan naturligvis ikke offentliggøre noget valgresultat, før end det er dokumenteret, om der har været forsøgt manipuleret med stemmesedler eller andet på nogle af valgstederne (sådan er det faktisk også her i Danmark); Selvom jeg godt ved, at hvem som helst kan arrangere demonstrationer og optog er det min fornemmelse, at ganske mange indbyggere i Zimbabwe støtter op om den politik, som Robert Mugabe og hans parti står for: Omfordeling af de meget store rigdomme der er i Zimbabwe, samt forhindre at Zimbabwe får en udvikling, der minder om den politik, der blev ført, da landet hed Rhodesia.

Per Erik Rønne

Når man har fået det officielle valgresultat man har fået, og hvor vi endda endnu ikke har fået et officielt resultat af præsidentvalget, må man som udgangspunkt regne med at Mugabe og hans fæller har snydt så meget som de har kunnet komme til. Det har så bare ikke været nok, og hans støtte i selve magtapparatet må også være mindre end tidligere.

Det skulle ikke undre mig om ikke hans modstandere reelt har fået en 90% af stemmerne.

Men hvad skulle man ellers mene om en mand der har gjort et blomstrende landbrugsland til et land med hungersnød - udelukkende for at styre sin egen magthunger.