Læsetid: 5 min.

Polakkerne gransker igen deres jødehistorie

Hvordan kunne det ske? Det spørgsmål stiller polakkerne sig for tiden i debatten om to nye bøger, der begge behandler forholdet mellem polakker og jøder under, og især efter 2. Verdenskrig. Forfatterne, der er født i Polen, lever og forsker i USA - den ene rejser anklager om antisemitisme, den anden forsøger at forklare
Polske jøder fra Warszawa-ghettoen holder frokostpause i 1941. Forholdet mellem polakkerne og de polske jøder er igen til debat på grund af to polsk-fødte historikeres bøger. Den ene forfatter forsøger at vise, hvordan det gik for de overlevende jøder, da den tyske besættelse var væk, mens den anden vil foklare, hvordan det ved siden af de -etniske polakker- mellem 1944 og 1947 kunne komme til antisemitisk stemning.

Polske jøder fra Warszawa-ghettoen holder frokostpause i 1941. Forholdet mellem polakkerne og de polske jøder er igen til debat på grund af to polsk-fødte historikeres bøger. Den ene forfatter forsøger at vise, hvordan det gik for de overlevende jøder, da den tyske besættelse var væk, mens den anden vil foklare, hvordan det ved siden af de -etniske polakker- mellem 1944 og 1947 kunne komme til antisemitisk stemning.

22. april 2008

BRUXELLES - De blev kaldt ved deres kælenavne, jøderne i Jedwabne hin julidag 1941, da deres polske naboer drev dem sammen. Det beretter den formentlig eneste overlevende, en mand ved navn Szmul Wasersztejn, et vidnesbyrd opbevaret i et arkiv i Warszawa: Folk kendte jo hinanden i landsbyen, de levede jo der alle sammen. Jøderne blev samlet på torvet, nogle af dem blev slået ned, resten blev gennet ind i en lade, som der blev sat ild til. Det var deres naboer, der begik mordene, ikke tyskerne, som tidligere antaget i polsk historieskrivning. Tyskerne havde godt nok besat området, de billigede sikkert det, der skete den dag, måske havde de endda inspireret til det. Men det var naboerne, der gjorde det.

Da den polsk-amerikanske historiker Jan Tomasz Gross snublede over Wasersztejns vidnesbyrd, troede han ikke rigtig på sagen. Det var alt for utroligt. Først senere kom han i gang med at undersøge drabet af den jødiske befolkning i Jedwabne den dag, og fandt ud af, at der var ført retssager mod de polske gerningsfolk efter krigen. Et flig af en sag, han begyndte at forske i. Da han offentliggjorde sin research i bogen Naboer i Polen i 2001, førte det til en bred debat i landet, en debat, der ikke var set på samme måde tidligere. Det blev til videre granskning af påstandene og til en hel del selvransagelse.

Ikke alene

Nu er Gross igen på banen, denne gang med bogen Frygt - antisemitisme i Polen lige efter krigen. En historie om moralsk forfald, der handler om jødernes vilkår i efterkrigsårene. Men i år er han ikke alene. En anden polsk historiker, Marek Jan Chodakiewicz, der også lever og arbejder i USA, har udgivet bogen Efter Holocaust. Det polsk-jødiske forhold 1944-1947.

Begge historikere kredser om forholdet mellem polakkerne og de polske jøder. Men ifølge forsker Karol Sauerland er der forskel:

"Gross forsøger at vise, hvordan det gik for de overlevende jøder, da den tyske besættelse var væk, Chodakiewicz vil foklare, hvordan det ved siden af de 'etniske polakker' mellem 1944 og 1947 kunne komme til antisemitisk stemning," skriver Karol Sauerland i et resumé af debatten offentliggjort i Polen - Analysen af Deutsches Polen Institut. Også Sauerland, der er professor for litteratur og filosofi ved universitetet i Warszawa og Kassel, har forsket i forholdet mellem jøder og polakker i efterkrigsårene. Han har analyseret debatten om massakren i Jedwabne efter Gross' første bog.

Anklage eller historie

I sin nyeste bog beskriver Gross, hvad der mødte jøderne, da de vendte tilbage til deres huse efter fordrivelsen. De anti-jødiske aktioner var, mener Gross - drevet af ønsket om ikke at skulle give jødisk ejendom tilbage, hvis de rette ejere skulle vende hjem fra Auschwitz, eller hvor de ellers var blevet deporteret hen.

Kapitlet 'Moszek, du lever endnu?' er helt helliget de polske borgeres forundring over at møde overlevende jøder, hvis ejendom skulle leveres tilbage. Enkelte hjemvendte fik anbefalingen, at rejse igen og beskeden, at de næppe kunne regne med støtte fra myndighederne. Hvis jøder vendte hjem i større tal, kunne de regne med at blive mødt med udtrykkelig fjendskab.

Pogromerne (jødeforfølgelserne, red.) efter krigen, særligt dem i Kielce i juli 1946, får særlig opmærksomhed i bogen. Myndighederne formåede ikke at beskytte jøderne - med andre ord var kommunisterne ikke så gode over for jøderne, som det ellers har været den gængse mening. Da kommunistpartiet kaldte til demonstrationer mod pogromen, gik arbejderne i strejke, de var ikke oprørt over det. Og i partiforsamlinger dukkede der antisemitiske udtalelser op.

Mest røre skabte ifølge Karol Sauerland et ord, Gross har skabt i bogens anledning: Katoendecja. En kombination af katolsk og endecja, der dækker over førkrigsdemokratiet i Polen, der havde haft aggressive antisemitiske træk.

Katolsk kritik

Kirken var da også blandt de første til at vende sig mod Gross' bog, da det udkom på polsk tidligere på året. Siden er der kommet andre kritikere til. Flere historikere bebrejder Gross, at han optræder mere som "missionær end som forsker", som Andrzej Paczkowski citeres for i debatbogen Om Angsten - diskussionen om bogen af Jan T. Gross. 'Angst eller en propagandaakt i stedet for historie' lyder rubrikken til en debatartikel af udgiveren Tomasz P. Terlikowski i avisen Rzeczpospolita.

Ofrene i denne tid, argumenterer Terlikowski, var jo ikke kun jøder, men også polakker, russere, tyskere, hviderussere og ukrainere. Og blandt gerningsfolkene var polakker, jøder, tyskere og ukrainere. Gross stiller godt nok spørgsmålet, hvordan var det muligt - men blot for at lave det om til en anklage, mener Tomasz P. Terlikowski.

Mens Gross må høre for, at han anklager i stedet for at bedrive historisk forskning, må Chodakiewicz leve med at blive beskyldt for at bruge sine kilder selektivt. Det siger historikeren Dariusz Libionka, der også synes, at Marek Chodakiewicz' forskning er for ensidig.

Og ifølge Sauerland forsøger Chodakiewicz at finde forklaringen på, hvorfor overgrebene skete, og han forsøger delvis at modbevise påstandene, eksempelvis dokumenterer han, hvordan to jøder ikke blev dræbt af polakker men af russere.

Efterkrigsårene i Polen var omtumlede. Sovjethæren er i landet fra 1944, men det er ikke en befrielse, tværtimod vil Sovjetunionen indlemme de dele af Polen, det fik i pagten mellem Hitler og Stalin i 1939. Der fandtes en del polsk modstand, til dels væbnet, imod den røde arme. Disse uafhængighedskæmpere er Chodakiewicz' egentlige helte, vurderer Sauerland.

De overlevende jøder havde ikke rigtig noget sted at gå hen i denne kamp mellem kommunister og antikommunister, mange overvejede at emigrere, andre sluttede sig til kommunisterne i troen på, at de ikke var så nationalistiske. Chodakiewicz taler endda om stereotypen af den jødiske kommunist.

Chodakiewicz blandede sig allerede i debatten i 2006 med en artikel i Rzeczpospolita, da den engelske version af Gross' bog var udgivet. Angst, mener Marek Chodakiewicz, gentager blot fordommen om, at polsk antisemitisme bidrog til Holocaust. Gross fordømmer alt, hvad der er i strid med det verdslige, det venstreorienterede og det liberale, skrev Chodakiewicz.

Historiesyn

Efter Karol Sauerlands mening var det ingen tilfældighed, at Chodakiewicz' bog blev offentliggjort i Polen dagen efter Jan Tomasz Gross' bog - som en slags modargument. Chodakiewicz "afviser godt nok ikke generelt de antisemitiske stemninger i Polen, men alt var meget mere kompliceret efter hans mening," skriver Sauerland i Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Faktisk foregår der en kamp om synet på historien. Siden Gross' første bog i 2001 om Jedwabne-massakren har der været megen fokus på den massive modstand mod det sovjetiske styre i 1944 - og det har givet god grobund for Chodakiewicz' argumenter, mener Sauerland.

Gross' forlægger, Henryk Wozniakowski, er blevet angrebet for at udgive en bog, der kan øge spændingerne i det polske samfund, men hans erklærede mål er at "overvinde resterne af anti-semitisme i det polske samfund".

"Det kommer til at handle om polakkernes syn på sig selv," mener Karol Sauerland: "Debatten er først begyndt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu