Baggrund
Læsetid: 4 min.

Soldater kan aldrig slå Taleban

Militæret kan kun udgøre en femtedel af kampen mod Taleban. Resten skal klares med penge og politik, der skal følge i hælene på soldaterne, siger Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert
Afghanistans fremtid kan ikke vindes med militær magt alene, fastslår militærekspert. Der skal økonomiske og politiske ressourcer til, hvis Taleban skal overvindes.

Afghanistans fremtid kan ikke vindes med militær magt alene, fastslår militærekspert. Der skal økonomiske og politiske ressourcer til, hvis Taleban skal overvindes.

Musadeq Sadeq

Udland
2. april 2008

ISTANBUL - Det har aldrig været realistisk, at militær magt alene skulle kunne fordrive Taleban-bevægelsen fra Af-ghanistan.

Soldaterne, og heriblandt de danske, kan gå forrest og fordrive og slå ihjel, men soldaterne kan ikke fastholde erobringerne, hvis ikke politikerne render lige i kampvognenes hjulspor og sår good will og tillid i befolkningen. Det skal ske med penge til vandrør, el-ledninger, skoler og alt det andet der skal til, hvis man er en afghansk bonde, der gerne vil leve i fysisk sikkerhed, men også i sikker forvisning om, at dagen i morgen lover mere økonomisk og social fremgang end dagen i går.

"Det er vigtigt at forstå, at erfaringen fra utallige kampagner helt tilbage fra 1950'erne og 60'erne siger, at i kampen mod oprøre er kun 20 procent af indsatsen militær. 80 procent er politik og udvikling," siger Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert Peter Dahl Truelsen.

"Når vi har smidt Taleban ud, så er det vigtigt, at der bliver fulgt op på den militære fremgang, så befolkning kan se, at de får mere ud af at støtte den afghanske regering end Taleban. Det er ikke os i militæret som sådan, der vinder over Taleban. Vi får mest opmærksomhed, men vi er kun en lille brik."

Det går fremad

Bedømt på de seneste ugers tab for de danske soldater i Helmand-provinsen ser det ud til, at militæret har svært ved at yde sin del af indsatsen og få banet vejen for den civile genopbygning. Fire soldater er blevet dræbt alene i marts, og syv andre har mistet livet i løbet af det sidste år. Men det skal ikke ses som et udtryk for, at Taleban er ved at slå de danske styrker. Tværtimod er det tegn på en offensiv dansk indsats, mener Peter Dahl Truelsen.

"Man kan ikke sige, det er gået tilbage, men vi står overfor en beslutsom fjende. Taleban er trængt længere mod nord, og kæmper for et område som de gerne vil holde. For danskerne er det en fortsættelse af tidligere operationer, der er led i en lang, lang kampagne for oprørsbekæmpelse. Man går stille og roligt frem, og vi står nu længere nordpå end vi gjorde for et halvt år siden," siger Peter Dahl Truelsen.

"For militæret handler det mere om at vinde befolkningen og få dem til at acceptere vores tilstedeværelse, end det handler om at vinde terræn."

Afghanistan-eksperten siger, at den seneste tid høje tabstal skyldes Taleban-bevægelsens nye strategi om at ramme de internationale styrker, der hvor de er svagest, nemlig i kontakten med lokalbefolkningen. For at opnå den ønskede accept er soldaterne nødt til at komme tæt på de lokale i de områder, de kontrollerer, og der er de samtidig sårbare overfor selvmordsangreb og vejsidebomber.

Tal med afghanerne

Den danske regering meddelte i går, at den fordobler sit bidrag til den civile genopbygning i Afghanistan, så bevillingen kommer op på 400 millioner kroner, hvilket er næsten det samme som bevillingen til den militære del. Bevillingen vil givetvis blive modtaget med tilfredshed hos de civile organisationer, der skal omsætte pengene, men at gøre det gode og det rigtige i Afghanistan er ikke så let, siger Malek Sitez, der er projektleder hos Institut for Menneskerettigheder.

For nylig viste en rapport fra den internationale koordinator for hjælp til Afghanistan, The Agency Coordinating Body for Afghan Relief, at størstedelen af de vestlige hjælpemidler går til lønninger og sikkerhedsarrangementer for udenlandske ansatte. En udenlandsk ansat kan få op til 1,2 millioner kroner om året, mens en af-ghansk embedsmand typisk får 5.000 kroner om året. Det fremgår ikke, at danske midler skulle blive brugt på den måde, men Danmark er nødt til at forholde sig til problemet, siger Malek Sitez.

"Afghaniseringen af Afghanistan er meget vigtig. Vi taler nogle gange om et Af-ghanistan, der ledes uden afghanere. Det internationale samfund må fokusere meget mere på lokalt ansatte, for alle taler om, at der mangler kapacitet til at realisere pengene. Seks et halvt år efter Taleban mangler der stadig mange rådgivere og sagsbehandlere," siger Malek Sitez fra Institut for Menneskerettigheder i København.

Han peger også på, at den danske humanitære indsats i landet bliver overskygget af den militære i afghanernes bevidsthed, så de lokale er i tvivl om, hvad det er det internationale samfund og Danmark vil i Afghanistan.

"Sidst jeg var i Afghanistan så jeg på tv i Helmand-provinsen, en gruppe lokale ledere, der sagde, at hvis der kommer hjælp i form skoler, strøm, klinikker, så vil situationen blive helt anderledes. Deres kritik var, at det internationale samfund kommer til Helmand og lover en hel masse, mens amerikanske flyvemaskiner flyver rundt over dem. Folk går ikke ind i en konstruktiv dialog, når der falder bomber. Hvis man vil bekæmpe terrorisme skal man også indgå i en dialog, så de lokale kan forstå det."

Serie

Dengang i 00'erne

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det første store civile projekt var igangsættelse af en COLA FABRIK. Så det er sgu ikke så mærkeligt at den almindelige afghaner har en vis skepsis overfor "genopbygningen". I min optik er det en hån at prioritere Colafabrikker så højt på listen.

Nu er der jo ikke så meget at genopbygge i Afghanistan. Det handler mere om udviklingshjælp end genopbygning.

I vor kamp mod de onde magter vil vi:
Bruge hån spot og latterliggørelse
Anvende tortur
Fængsle uden ret og dom
Bruge hemmelige fængsler
Bombe hvor vi finder det passende også civilbefolkning
Overvåge al telefoni og al internettraffik
Overvåge offentlige steder
Overvåge alle flypassagerers tandpastatuber

Efter 10-20 år skal vi nok få de onde til at elske vores demokrati og gode vilje.
-Og hvis de ikke vil forstå det, så bliver det værst for dem selv.

"Soldater kan aldrig slå Taleban"

Det er vise ord - gad vide om Bush, fogh og Søren hører efter :)

Chris David Bonde Henriksen

I det 19. århundrede gjorde Det britiske Imperium 3 - forgæves - forsøg på at vinde kontrol med Afghanistan. Heller ikke deres russiske kolleger slap meget bedre. Sovjetunionen betalte dyre lærepenge i 80erne.

Måske kunne man en skønne dag finde den rigtige måde at vinde befolkningens tillid. Problemet er bare at der er flere etniske grupperinger, som indbyrdes har meget store modsætninger og udadtil - af let forklarlige årsager - en dyb skepsis til omverdenen.

Det skulle vel ikke være Anja Dahlgaard, du tænker på. For det er da nærmest tåkrummende til den store guldmedalje, at høre på hendes almindeligheder, der ofte oven i købet er fulde af forståelsesfejl.

Det værste er at befolkningen i dk lade det hele ske.

Det er ingen som bruger sin demokratisk ret til at stoppe de unge danskere med at slå sig selv i hjel for intentings skyld i Afghanistan mv.

Disse stakler (soldaterne) er ikke akademikere og kommer heller ikke fra akademiske familier, derfor er de nemme at hjernevaske til at gå i krig og dræbe andre mennesker og endda selv blive dræbt, blot for pengenes eller spændingens skyld. Der dør LANGT flere soldater end der bliver offentliggjort. Blandt andet skjules det ved ikke at nævne nationaliteten på de døde soldater.

lad os se hvor mange år det vare før Danmark samt dets allierede (vest-europa og USA) når samme tilstand som Rusland er i idag.
Det varer nok ikke længe, med denne slags politik som vi fører, danske piger kan sælges som sex-slaver til supermagten Kina, ligesom russiske/sovietiske kvinder idag sælges som sex-slaver på det vestlige marked.

Synd at Danmark på denne måde skal miste enhver respekt for dets borgere i verdenshistorien. Landet har allerede nu overgået Hitler i diskrimination af minoriteter!!!

Studerende,

Du vrøvler,

Vore soldater kommer fra alle dele af det danske samfund, og man kan ikke skjule, at en soldat er blevet slået ihjel. Der er en familie, der venter derhjemme.

Grunden til at NATO ikke oplyser nationalitet på dræbte soldater, er at give den pågældende nation, der har lidt tabet, tid til selv at informere.

Og så vidt jeg ved, er vi ikke begyndt at gasse indvandrere endnu.

Iøvrigt har jeg mødt massere af hjernevaskede akademikere. Disse sider er fyldt med dem.

Jeg vil hermed fortaelle vore keare davaerende medborger at dansk soldater kaemper for USAs interesse . Hvis danmark virklige o/nsker bekaempe Taliban, saa i skal sende flere tusindere soldater til landet.
Det er som om i sender almisser til Afghanistan. Jeg anbefaler omkring 500.000 soldater til Afghanistan for at rydde landet fra Taliban ellers er der bedst at traekke soldaterne hjemme. Det er spilde af resoucser og penge og menneske liv. Haaber bliver ho/ret.

Taslim bor nu i Afghanistan