Analyse
Læsetid: 4 min.

Styrket Rusland kan klare kompromis med USA

Men fælles missilforsvar af Europa er stadig kun en fjern drøm
Udland
28. april 2008

I den just forgangne uge havde Danmark besøg af en ledende amerikansk repræsentant for det amerikanske udenrigsministerium, Judy Garber.

Hun har rang af Deputy Assistant Secretary of State, en slags viceudenrigsminister på tredje niveau i hierarkiet, med ansvar for Europa samt en del af Asien. Det betyder, at Garber er en vigtig kilde i forbindelse med oprettelsen af baser for det amerikanske missilforsvar i Polen og Tjekkiet.

Den amerikanske ambassade arrangerede middag i en pragtvilla med udsigt til Øresund for en håndfuld danskere - foruden én politiker også journalister samt forskere. Som deltager kan jeg ikke referere direkte. Men det kan vel afsløres, at samværet var en både hyggelig og informativ affære - og lammeryggen smagte fantastisk. Judy Garber er karriere-diplomat, så aftenen var uden de ideologiske falbelader, der har præget tidligere besøg, som Bush-regeringens topfolk har aflagt.

Opholdet i Danmark var led i en rundrejse, der følger op på møder i NATO og Rusland, hvor Bush-regeringen har opnået diplomatiske fremskridt for missilforsvaret. Rejsen er interessant i sig selv, fordi denne regering ikke har udmærket sig med dialog, hvor mulige kritikere inddrages.

Forbudet mod referat er ikke et stort problem, thi amerikanske embedsmænd har tidligere leveret nogle af de vigtigste informationer og vurderinger. Præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver Stephen Hadley har eksempelvis fremhævet, at både Rusland og NATO nu erkender en trussel, at Rusland gerne vil med i et forsvar mod raketter, og at NATO anser amerikanske anti-raket baser i Polen samt Tjekkiet for en del af alliancens eget, mulige, raketforsvar.

Kompromis anes

USA har foreslået initiativer, som skal imødegå Ruslands indvendinger mod baser i de to lande, og russerne har svaret med yderligere forslag. Under mødet med Putin opnåede Bush, angiveligt overraskende, en erklæring, som slår fast, at hvis man kan gennemføre disse initiativer, så vil det "lindre" de russiske bekymringer.

Parterne virker ikke langt fra hinanden. Det er muligt, at de amerikanske raketter i Polen først vil blive placeret i affyringsramper, når en trussel fra f.eks. Iran opstår. Det er også muligt, at radar-anlægget i Tjekkiet kan blokeres, så det ikke kan overvåge russisk område. Man overvejer russisk inspektion af anlæggene.

Rusland er desuden gået med til en fremtidsvision, som proklamerer, at man gerne vil udvikle et missilforsvar, hvor Rusland, USA og Europa er ligestillede partnere.

Hadley indrømmede, at der er mange "hvis'er" i de opnåede fremskridt, og "det vil tage nogen tid", inden man kan gennemføre initiativerne i praksis. Han anser det ikke for "nødvendigt", at forhandlingerne afsluttes i den nuværende regerings tid.

Det mest bemærkelsesværdige er, at Rusland har dæmpet sin skarpe, til tider truende, retorik. Mellem årsagerne er formentlig, at Rusland i dag føler sig langt stærkere.

Landets forsvar, ja hele landet, har været truet af sammenbrud, men økonomiens udvikling har sikret, at russiske atomvåben kan moderniseres, så et teoretisk amerikansk overraskelsesangreb, suppleret af et missilforsvar, er blevet en mindre sandsynlig mulighed i fremtiden. Med styrken kommer også en større vilje til kompromis, fordi dermed forbundne risici bliver meget teoretiske.

Som Hadley nævnte er der mange 'hvis'er' - ikke mindst i NATO's lejr. Polen kræver stadig for sit ja til en raketbase betydelige amerikanske modydelser. Amerikanerne vil nok gerne sælge polakkerne Patriot missiler (PAC-3 typen), som kan anvendes mod fly og nogle raketter, men det er ikke givet, at Polen vil betale den fulde pris (omkring tre millioner dollar pr. stk.). Det er også muligt, at USA og NATO har en opfattelse af Polens behov, som afviger fra polakkernes. Derfor har man nu aftalt en uafhængig undersøgelse af behovet.

Det er heller ikke oplagt, at Polen og Tjekkiet vil acceptere russisk inspektion af militære anlæg.

Det er vigtigt for russerne, fordi amerikanske raketter i Polen teoretisk set kan medføre atombomber, der hurtigt kan udslette russiske kontrolcentre. Men i Warszawa og Prag vogter man sin suverænitet med nidkærhed. Løsningen kan være, at polakkerne og tjekkerne i gensidighedens ånd får lov til inspektion af russiske anlæg.

Tekniske problemer

Langt det største 'hvis' gælder det planlagte amerikanske missilforsvars tekniske formåen. Raketterne, som skal placeres i Polen, er en version af den raket, som indgår i missilforsvaret, der allerede er opstillet på baser i USA. Versionen eksisterer endnu ikke. Værre endnu for Bush-regeringen er, at man ikke overbevisende kan hævde, at USA har et forsvar mod missiler - selv om der er oprettet anlæg med det formål.

Den uafhængige amerikanske myndighed, Government Accounting Office, har senest i april i en rapport til Kongressen fastslået, at man ikke kan vurdere det landbaserede forsvar mod langtrækkende raketter, fordi der er blevet gennemført for få prøver.

Nogle kritikere anvender betydeligt skarpere formuleringer. Philip Coyle, som senest i Clinton-regeringen havde ansvaret for vurdering af militær teknologi, har under en høring i Kongressen den 16. april sagt, at Pentagons offentlige erklæringer om missilforsvaret er i strid med de tilgængelige kendsgerninger. Siden Reagans tid har USA brugt 120 milliarder dollar på missilforsvar - men man er tilsyneladende ikke kommet en løsning væsentligt nærmere. Rimeligt detaljeret påviste Coyle, at de udstationerede raketter aldrig er blevet afprøvet imod en realistisk trussel, og det kan tage mange år, inden man når så langt.

Jørgen Dragsdahl er lærer i sikkerhedspolitik på Europahøjskolen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her