Læsetid: 1 min.

Tsvangirai er rejst til Sydafrika

8. april 2008

Zimbabwes oppositionsleder, Morgan Tsvangirai, er fløjet til Sydafrika til private møder.

"Ja, han er i Sydafrika. Han tog af sted i går aftes (søndag, red.), bekræfter generalsekretæren i Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC), Tendai Biti.

MDC siger, at Tsvangirai vandt præsidentvalget forrige weekend, men der foreligger endnu ingen tal fra valgkommissionen, og det har sat gang i spekulationer om, at præsident Robert Mugabe vil fuppe sig til en valgsejr.

Biti ville ikke oplyse, hvem Tsvangirai skulle møde i Sydfrika, eller hvad de skulle diskutere.

Tsvangirai har opfordret det internationale samfund til at gribe ind for at hjælpe med at afslutte Mugabes 28 år lange styre. Og ifølge oppositionen er det altså slut, fordi Mugabe ifølge oppositionens optælling tabte præsidentvalget den 29. marts.

MDC er gået til Zimbabwes højesteret for at få den til at gennemtvinge en offentliggørelse af valgresultatet. Det var ventet, at retten i går ville meddele, om den har bemyndigelse til at kræve resultatet af præsidentvalget offentliggjort. Men mandag eftermiddag meddelte advokater ved retten, at afgørelsen er udskudt til i dag.

Reuters

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu