Læsetid: 4 min.

Usandsynlig fredsmission

Israels politiske ledelse har givet Jimmy Carter en kold skulder i forbindelse med dennes rundrejse i Mellemøsten. Men vi skal heller ikke forvente det store gennembrud i forhold til Hamas
Det var Jimmy Carter, der som USA-s præsident mæglede mellem den israelske leder Menachem Begin og Egyptens præsident Anwar Sadat og fik dem ført frem til den første fredsaftale, som blev underskrevet i Camp David i 1979. Med sin igangværende rundrejse i Mellemøsten håber han at kunne gentage kunststykket. Her får Carter fremvist palæstinensiske Qassam-raketstykker i den israelske by Sderot.

Det var Jimmy Carter, der som USA-s præsident mæglede mellem den israelske leder Menachem Begin og Egyptens præsident Anwar Sadat og fik dem ført frem til den første fredsaftale, som blev underskrevet i Camp David i 1979. Med sin igangværende rundrejse i Mellemøsten håber han at kunne gentage kunststykket. Her får Carter fremvist palæstinensiske Qassam-raketstykker i den israelske by Sderot.

Sebastian Scheiner

15. april 2008

TEL AVIV - USA's tidligere præsident Jimmy Carter er taget på sin egen private fredsmission i Mellemøsten. Han startede i Jerusalem søndag aften, i dag er han i de palæstinensiske selvstyreområder og han fortsætter derfra med at møde flere israelske ledere, inden turen går videre til Egypten, Syrien og Saudi Arabien før han runder af med at vende kort tilbage til Israel på mandag.

Carter har som erklæret mål at møde alle parter i konflikten, og fordi han med dette også mener lederen af den islamiske Hamas-bevægelse, Khaled Meshaal, som befinder sig i den syriske hovedstad, Damaskus, har turen lige fra starten givet ham problemer fra anden side.

Begin var modig

Den israelske præsident, Shimon Peres, hvis embede primært er ceremonielt, modtog den amerikanske eks-præsident, hvorimod både ministerpræsident Ehud Olmert og udenrigsminister Tzipi Livni har givet gæsten en kold skulder.

Israelerne har også afvist at lade Carter besøge den fængslede palæstinensiske Fatah-leder Marwan Barghouti, der af mange iagttagere ses som en moderat personlighed, som kan bidrage til at samle de splittede palæstinensiske fraktioner, Fatah og Hamas. Og som for at intet skulle kunne misforstås meddelte den israelske sikkerhedstjeneste, Shabak, der administrativt hører direkte under ministerpræsidentens kontor, at den desværre ikke kunne stå til rådighed for at passe på gæsten.

Dette er ellers normal rutine ved besøg af denne art, og forholdet gav anledning til bekymring, da Carter i går besøgte den raketramte israelske by Sderot uden altså at have israelske efterretninger om eventuelle bevægelser på Gaza-siden.

Efter en rundtur i byen betegnede Carter i øvrigt de palæstinensiske Qassam-angreb mod byens israelske civilbefolkning som "en forbrydelse".

Her er altså en velmenende mand med en kolossal politisk pondus, der tilsyneladende siger de rigtige ting, men bliver afvist. Det var Carter, der som præsident mæglede mellem den israelske leder Menachem Begin og Egyptens præsident Anwar Sadat og fik dem ført frem til den første fredsaftale mellem Israel og en arabisk stat, som blev underskrevet i Camp David i 1979.

Carter mener, at den model netop afspejler hans nuværende fremgangsmåde, hvor alle parter skal inddrages, og han har i et interview til det israelske dagblad Haaretz i denne uge fremhævet Begin som "ekstremt modig, ærlig og fair", fordi han netop indvilgede i at tale med enhver part i konflikten.

Besked til Olmert

Selvom det nok er en sandhed med modifikationer er bemærkningen klart nok en politisk besked til Olmert. Det er dog næppe sandsynligt, at Olmert vil ændre holdning af den grund, for i det spørgsmål lægger han sig tæt op ad præsident George W. Bush, der har advaret Carter mod at gøre den i rollen som fredsmægler. Begrundelsen er i Det Hvide Hus, at Hamas fortsat figurerer på den amerikanske liste over terrorgrupper.

Men så kommer det forhold, at hverken Olmert eller Bush har gjort indsigelser imod, at Carter møder den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, som står i spidsen for Fatah. Abbas ses som en moderat leder, men al-Aqsa Martyrernes Brigader, som er en del af Fatah-bevægelsen, figurerer på den samme amerikanske terror-liste, og en optælling viser, at den har flere bomber og terrorangreb mod civile israelske mål på sin samvittighed end Hamas.

Iagttagere påpeger imidlertid, at alt dette derfor kun er formalia, og at der i virkeligheden ligger helt anderledes store dagsordener bag Carters vanskeligheder. Da han i sin tid var med til at banke Camp David-aftalen på plads, var det nemlig endnu muligt at betragte striden mellem Israel og Egypten som en nogenlunde afgrænset konflikt mellem to lande, selv om virkeligheden også dengang var en smule mere kompleks. Men navnlig siden den amerikanske invasion af Irak i 2003 har der været en tendens henimod at se de mange mellemøstlige konflikter som mange sider af samme sag.

De islamiske grupper er i dag kommet i centrum, hvor de i 70'erne stort set var usynlige i de politiske processer, og Irak-krigen har i høj grad fået grupperne til at se deres sag som fælles. Bush har selv bidraget til at trække fronterne op ved at beskrive sin mellemøstpolitik som en kamp for det vestlige demokrati i regionen. Hermed bliver modparten en stribe despotiske islamiske bevægelser, hvortil også hører Hamas.

Siden Carters diplomatiske triumf i 1979 er Mellemøsten blevet til én stor modsætning mellem to kulturer, lyder vurderingen på begge sider af denne kløft. Så når Carter har sat sig for at møde Khaled Meshaal i Damaskus, reagerer Olmert og Bush ud fra den virkelighedsopfattelse, de selv har været med til at skabe. Hvortil kommer, at bare fordi Hamas står klar til at modtage Carter, betyder det ikke, at bevægelsen er klar til at sætte sig til forhandlingsbordet. For Hamas er fredsviljen fuld af forbehold og betingelser, som er en integreret del af den aktuelle situation, og derfor er det temmelig usandsynligt, at der kommer noget som helst konkret ud af Jimmy Carters mellemøstlige mission.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vilhelm von Håndbold

Tak for indlægget, Hamas har omfavnet to-stats løsningen i nogle år nu, men det kan enhver person som har sat sig ind i konflikten oplyse.

Hertil vil jeg følge op på nyheden, så folk kan læse udviklingen af Carter's besøg. Jeg ved godt at Information ikke er en journal dedikeret til konflikten, men ikke desto mindre tror jeg, at avisen ville have fundet ud af følgende, hvis avisen havde fulgt op på sagen:

1) For mindre end en uge siden introducerede republikaneren Joseph Knollenberg den såkaldte "Coordinated American Response to Extreme Radicals Act" (læs: "Carter Act"). Lovforslaget går ud på, at afskære Carter Centret fra sin statsstøtte. For dem som ikke har hørt om Carter Centret, kan jeg oplyse, at det er et center funderet på Emory University, som primært er kendt for at føre tilsyn med præsidentvalget, udvikling af forbedring af international sundhedrelaterede emner og som er engageret i at "føre fred", som Carter udtrykker det på den associerede hjemmeside. Siden 2001 har centret modtaget 19 mio. dollars i statsstøtte. Knollenberg, som er siddende formand i Husets subkomité, siger: "formålet med lovforslaget er, at Amerika skal udtrykke sig med én stemme imod engagering af terrorister (...) vi vil bryde bånd med Carter."

Hvis Information laver et uafhængigt research projekt, ville de hurtigt opdage, at både demokrater såvel som republikanere overvældende har støttet lovforslaget.

2) I mellemtiden har republikaneren Susan Myrick forslået til statssekretær Condoleeza Rice, at Hr. Carter's pass bliver ophævet.

3) Det Hvide Hus har tilskyndet Hr. Carter til ikke at mødes med Hamas eksil-leder Khaled Meshaal. Grund: mødet bevilliger Hamas prestige og legitimitet og underminerer Vestbreddens regering Fatah - som i øvrigt tabte valget til Hamas i 2006.

4) Gary Ackerman, formand for udvalget over amerikansk udenrigspolitik i Mellemøsten, udtalte for tre dage siden, at han synes, at "Carter Act'en" var "fjollet" og "reaktionær". Disse udtalelser kom samtidig med at Hr. Ackerman skriver et brev til demokraten Howard Berman (formand for udvalget over udenlandske affærer), hvori han tilskynder, at Carter ikke mødes med Khaled Meshaal, og bl.a. skriver følgende:

"Denne mand (Jimmy Carter) er berettiget hans idiotiske, debile, meningsløse, ufornuftige meninger. Med det sagt, er han til stadighed berettiget hans meninger." - læg mærke til, at det er selvsamme mand som har forslået et lovforslag, som vil forhindre Hr. Carter at udleve sine politiske aspirationer.

5) Demokraterne diskuterer lige nu, om de vil tillade Hr. Carter at holde sin tale ved den nationale kongres i Denver, programsat til august. Diskussionen blev initieret af chef-redaktøren for 'New Republic', Martin Peretz, som tilskyndede demokraterne til ikke at byde velkommen til eks-præsidenten. I Peretz egne ord: "Hvis demokraterne vil vinde i Florida til november, skal de holde Carter fra at deltage, eller sende ham på en tur til Darfur, hvor hans sukkersøde kynicisme også er forstået."

6) Talsmanden for US department David Foley udtaler: "Vi har været meget klare omkring vores holdning til Carter. Hr. Carter er en civil borger, og han er på et privat møde. Han har ikke regeringens opbakning."

7) Siden Hr. Carters, i min holdning, meget forsagte bog, "Peace Not Apartheid", har de konventionelle medier i USA successfuldt outed Hr. Carter.

_________________________________________________________

Trods den usmagelige bagtrappepolitik og pres fra både Washington og Tel-Aviv afholdte ekspræsidenten Jimmy Carter sit møde med eksil-lederen Khaled Meshaal i Damaskus, Syrien. Ifølge Al-Jazeera korespondenten Clayton Swisher varede mødet i 1½ timer i en 'behagelig atmosfære'. Han tilføjede, at mødet omhandlede fire fokusområder: a) raketaffyringer mod Israel, b) udveksling af tilfangetagende, c) ophævning af den økonomiske belejring af Gaza og d) tilbuddet fra en Israelsk minister om møde med Hamas, omkring en Israelsk soldat taget til fange af palæstinenserne.

Jeg ville sige, at det er ret forsagt møde, ligesom Hr. Carters bog, taget omstændighederne i betragtning - men det er min personlige holdning.
Den israelske minister jeg omtaler, er Eli Yishai, som Ha'aretz rapportererede i fredags, ville mødes med Hr. Meshaal om udveksling af tilfangetagende, navnlig den israelske soldat Gilad Shalit taget til fange af bevægelsen, mod udveksling af palæstinensiske fangere.

/PP