Læsetid: 3 min.

USA's næste præsident arver 140.000 soldater i Irak

I en senatshøring med general Petraeus redefinerede Barack Obama pejlemærkerne for succes i Irak og lagde dermed op til en meningsfuld tilbagetrækning fra Irak
Udland
10. april 2008

BOSTON - USA's næste præsident vil arve 140.000 soldater i Irak fra sin forgænger George W. Bush.

Det stod klart efter tirsdagens høring i Senatet med David Petraeus, øverstkommanderende for de allierede styrker i Irak.

Indtil for nylig var det en udbredt opfattelse i Washington, at generalen ville anbefale en reduktion af det amerikanske styrketal til 100.000 soldater ved årets udgang. Det havde forsvarsminister Robert Gates og højtstående officerer i Pentagon antydet i nylige vidnesbyrd i Kongressen.

Men til stor fortrydelse for de demokratiske lovgivere og partiets to præsidentkandidater foretrækker general Petraeus at tage en længere pause, når den midlertidige styrke på 30.000 ekstra soldater indsat i løbet af 2007 er trukket tilbage i slutningen af juli. Herefter vil styrketallet ligge på 140.000, hvilket er 10.000 højere end i januar 2007, da Bush bebudede en eskalering af USA's militære engagement i Irak.

Optimisten McCain

Undet et krydsforhør tirsdag afviste Petraeus at gisne om, hvor lang pausen skal være. Men han lod døren stå åben, da formanden for forsvarsudvalget, Carl Levin, gættede på op til tre måneder.

Det kan skubbe beslutningen om yderligere troppereduktioner helt ind i januar 2009. Beslutningen om at beholde 140.000 soldater i Irak året ud er ifølge forsvarseksperten Joseph Cirincione, direktør for tænketanken Ploughshares Fund, ene og alene politisk motiveret.

"Det handler udelukkende om Bushs eftermæle og har intet at gøre med situationen i Irak. Der er ingen plan for succes. Først fik vi at vide, at det høje voldsniveau i Irak berettigede indsættelsen af flere styrker. Nu da volden er aftaget, lyder argumentet, at 140.000 soldater må blive for at sikre fremskridtene. Det giver ingen mening," siger Cirincione til Information.

Senatshøringen gav en enestående mulighed for at bedømme, hvordan hver af de tre tilbageblivende præsidentkandidater vil håndtere Irak-krigen, hvis de vinder valget i november. I en tale mandag gav den republikanske senator John McCain sin fulde opbakning til Bushs kurs, skønt han undlod at nævne præsidenten og blot henviste til "general Petraeus' strategi".

Ifølge McCain kan USA nu se frem til "reel succes" i Irak frem for "at stirre ned i nederlagets afgrund". Han kaldte de demokratiske præsidentkandidaters plan om tilbagetrækning af styrkerne for "topmålet af uansvarlighed, tankeløst og et ledersvigt" og advarede mod de katastrofale konsekvenser for det irakiske folk og for amerikanske interesser i Mellemøsten.

"Vi har nu chancen for at gøre Irak til et fundament for vores fremtidige strategi i det større Mellemøsten. Hvis det lykkes, vil vi have en stærk og stabil demokratiske allieret mod terrorismen og en stærk allieret mod aggressive og ekstremistiske Iran," pointerede McCain.

Hvis McCain bliver præsident, vil en tilbagetrækning af USA's styrker først kunne finde sted, når Irak er blevet en fuldt fungerende og velstående demokratisk retsstat.

"Alle borgere skal kunne leve en normal tilværelse, og religiøs tolerance skal have afløst den voldelige radikalisme," sagde McCain om sine mål for Irak.

Demokraten Hillary Clinton afviste, at en tilbagetrækning ville være uansvarlig og tankeløs.

"Det ville tværtimod være uansvarligt at fortsætte den nuværende linje, der har vist sig at være resultatløs og en kæmpe byrde for den nationale sikkerhed og de væbnede styrker," sagde hun.

Pragmatikeren Obama

Clinton undlod at specificere, hvilke pejlemærker hun som præsident vil bruge til at trække styrkerne ud af Irak "på en ordnet måde", som hun sagde. I stedet talte hun om at genopbygge de væbnede styrker og sætte dem ind i Afghanistan og andre internationale brændpunkter.

Barack Obama anlagde derimod en mere pragmatisk linje og forsøgte at få Petraeus og ambassadør Ryan Crocker til at give en definition af succes i Irak. Men de bed ikke rigtigt på.

Ifølge den demokratiske præsidentkandidat vil en "begrænset iransk indflydelse" og en situation, hvor "den irakiske regering kan holde al-Qaeda i ave" være tilstrækkeligt grundlag for en gradvis tilbagetrækning af USA's styrker.

Ifølge Obama vil en tidsplan for tilbagetrækning lægge et "afmålt pres" på Iraks politikere og de sekteriske grupper og bibringe en politisk løsning. Han opfordrede også Bush-regeringen til at føre direkte dialog med Iran "lige som Maliki-regeringen gør."

"Jeg er overbevist om, at Obama som præsident vil påbegynde en tilbagetrækning med det samme," siger Joseph Cirincione og tilføjer: "Det er, hvad amerikanerne ønsker. Styrkeniveauet i Irak har intet at gøre med sikkerhedssituationen. Vi ser ikke længere oprørere kæmpe imod os. Det er en borgerkrig, hvor religiøse sekter bekriger hinanden og indbyrdes. Volden vil aftage med en politisk løsning."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her