Læsetid: 6 min.

Bekæmpelse af fagforeninger er en milliardindustri

Amerikanske virksomheder med speciale i at holde fagforeninger fra andre virksomheders døre omsætter hvert år for milliarder af dollar. Alle midler - lovlige som ulovlige - bliver taget i brug, når medarbejdere skal overtales til at sige nej til medlemskab af fagforeninger. Anti-fagforeningsbranchen retter nu blikket mod Europa
Udland
15. maj 2008
Pinkerton-s National Detective Agencys såkaldte Pinkterton-mænd var barske mænd bevæbnet med køller, totenschlægere og knojern, som amerikanske virksomheder kunne leje til at holde fagforeninger ude fra fabrikkerne i slutningen af 1800-tallet. Her ses de (forrest) bekæmpe stålarbejdere under en blodig strejke på et stålværk i Homestead, Pennsylvania i 1892.

Pinkerton-s National Detective Agencys såkaldte Pinkterton-mænd var barske mænd bevæbnet med køller, totenschlægere og knojern, som amerikanske virksomheder kunne leje til at holde fagforeninger ude fra fabrikkerne i slutningen af 1800-tallet. Her ses de (forrest) bekæmpe stålarbejdere under en blodig strejke på et stålværk i Homestead, Pennsylvania i 1892.

Juli 1892

Pinkerton-mænd blev de kaldt i 1800-tallet. De barske mænd i lange frakker bevæbnet med totenschlægere og knojern, som amerikanske virksomheder kunne leje til at holde fagforeninger uden for fabriksporten.

Detektivbureauet Pinkerton eksisterer ikke mere i dag. Men det gør mændene. Deres lange frakker er bare blevet udskiftet med habitter og knojernene med bærbare computere. De repræsenterer ikke længere detektivbureauer, men konsulentbureauer og advokatfirmaer med navne som Jackson Lewis og The Burke Group.

Målet er dog stadig det samme: At holde fagforeningerne langt væk fra de virksomheder, der betaler i dyre domme for det.

"Bekæmpelse af fagforeninger har i de senere år udviklet sig til en milliardindustri i USA. Og anti-fagforeningsbranchen er en stor succes. Lige nu er der omkring 60 millioner lønmodtagere på det amerikanske arbejdsmarked, som ikke har mulighed for at være medlem af en fagforening, selv om de gerne ville," siger arbejdsmarkedsekspert, professor John Logan fra London School of Economics, der står bag en ny rapport om anti-fagforeningsbranchens fremmarch i USA og Storbritannien.

Forebyggende relationer

Jackson Lewis er et stort amerikansk advokatfirma med speciale i 'forebyggende arbejdsmarkedsrelationer' og det, de kalder 'fagforeningsundgåelse'. Jackson Lewis er også advokatfirmaet bag en af historiens største kampagner mod en fagforening.

Da fagforeningen IUE (International Union of Electronic, Electrical, Salaried, Machine Workers), der er fagforening for især elektrikere og ansatte i elektronikindustrien, i starten af 1990'erne forsøgte at etablere sig på batterifabrikanten EnerSys' afdelinger i South Carolina, kontaktede EnerSys straks Jackson Lewis med et eneste mål: At holde fagforeningen væk for enhver pris.

Hvis en fagforening skal have lov til at etablere sig på en amerikansk arbejdsplads med tillidsmænd, der kan forhandle overenskomster, kræver det en afstemning, hvor et flertal af medarbejderne stemmer ja til fagforeningens tilstedeværelse.

Da IUE ville ind på EnerSys, blev det Jackson Lewis' opgave at holde dem ude ved at sørge for, at medarbejderne stemte nej.

En af advokaterne fra Jackson Lewis skød kampagnen i gang på følgende måde på et ledelsesmøde i EnerSys:

"Hvis I vil holde fagforeningerne ude af jeres virksomhed, skal I arbejde hårdt for det. Dag ud og dag ind. Ryge dem ud... og I skal ikke vente otte eller ni måneder. Havde jeg bare en dollar for hver gang, en arbejdsgiver har sagt om fagforeningen på sin virksomhed: 'Jeg skulle være kommet af med de svin for tre måneder siden."

I John Logans rapport fortæller en tidligere medarbejder fra EnerSys om, hvordan Jackson Lewis greb kampagnen an blandt de ansatte. Aggressivt og med initiativer, der ligger langt ud over, hvad den amerikanske lovgivning tillader.

"Jackson Lewis overtog mere eller mindre virksomheden. De fyrede medarbejdere, der støttede fagforeningen, og hvis en lokal afdeling stemte ja, flyttede de som straf produktionen til andre afdelinger uden fagforeninger. Til sidst tror jeg ikke, at nogle af medarbejderne - selv for penge - ville være medlem af fagforeningen."

Ulovlige kampagner

Jackson Lewis ønsker ikke at udtale sig specifikt om EnerSys-kampagnen, men advokatfirmaet vil gerne fortælle mere generelt om, hvad ydelsen 'fagforeningsundgåelse' består af.

"Det er slet ikke så dramatisk. I sådan en kamp er vores rolle kun at informere medarbejderne, så de ikke stemmer ja til fagforeningen på det forkerte grundlag. Samtidig assisterer vi ledelsen, så den er opmærksom på, hvor langt den kan gå. Inden for lovgivningen vel at mærke," siger Vincent A. Cino, der er partner i advokatfirmaet Jackson Lewis.

John Logan er ikke overrasket over denne udlægning, men den strider mod den viden, der findes om den branche Jackson Lewis repræsenterer, siger han.

"Denne type virksomheder fortæller altid, at de bare informerer medarbejderne om deres muligheder. Men jo flere penge deres kunder betaler, jo mere aggressive er de. Jackson Lewis fik millioner af dollar for EnerSys-kampagnen."

"Og hele grunden til, at vi i dag kender så mange detaljer fra kampagnen, er den, at EnerSys undervejs blev anmeldt for mere end 120 lovbrud. I forbindelse med det retslige efterspil blev EnerSys nødt til at offentliggøre dokumenter med detaljerede informationer om, hvordan Jackson Lewis arbejder med 'fagforeningsundgåelse'. Dokumenterne viser med al tydelighed, at Enersys-kampagnen er standarden for, hvordan disse kampagner mod fagforeninger bliver grebet an - ikke undtagelsen," vurderer John Logan.

Journalist Art Levine, der gennem lang tid har skrevet om anti-fagforeningsbranchen, betalte på et tidspunkt for at komme med på et såkaldt Union Busting-seminar arrangeret af Jackson Lewis.

Her oplevede Art Levine en af advokaterne give følgende peptalk:

"At fyre medarbejdere, fordi de ønsker at være medlem af en fagforening, er ulovligt under den nuværende lovgivning. Derfor opfordrer Jackson Lewis arbejdsgivere til at være omhyggelige med at fyre medarbejdere, der ønsker at være medlem af en fagforening - af andre grunde."

Fagforbund er som pest

Han peger på flere tendenser i tiden, der har haft betydning for, at anti-fagforeningsbranchen er vokset så meget fra 1970'erne frem til i dag, hvor den årligt omsætter for omkring fire milliarder dollar (knap 20 milliarder kr.).

"Den mest oplagte grund er, at forskellen på den løn medarbejdere med og uden et fagforeningsmedlemskab skal have, er vokset dramatisk i USA i de seneste år. Forskellen er nu mere end 20 procent. Især fordi fagforeningerne kræver, at deres medlemmer modtager arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, og prisen for sundhedsforsikringer har været støt stigende i flere år. Dertil kommer, at mange amerikanske arbejdsgivere går rundt med en stærk ideologisk modstand mod fagforeninger. Meget sigende for det læste jeg for kort tid siden om en virksomhedsleder, der i Fortune Magazine sagde, at han så på fagforeninger, som europæerne i Middelalderen så på et udbrud af pest," siger John Logan.

Med den udvikling har firmaer som Jackson Lewis fået en helt speciel status på arbejdsmarkedet.

Tidligere blev de opsøgt af kunder, der stod over for et valg om fagforeninger, men nu opsøger de selv kunderne, og opfordrer dem til at bekæmpe fagforeninger.

"Det er en virkelig aggressiv branche fuld af selvtillid. Nogle af anti-fagforeningsvirksomhederne siger til kunderne, at de har en succesrate på mere end 95 procent, og de kaster om sig med slogans som 'Fagforeningen væk eller pengene tilbage'. De er også gode til at finde nye kunder og få dem til at købe tjenesteydelserne. Jeg har for eksempel lige læst årsregnskabet fra et sygehus i Californien. Sygehuset brugte flest penge på udstyr til nyrebehandlinger og næstflest på at holde fagforeninger væk," lyder det fra John Logan.

På vej til Europa

Ifølge John Logan har anti-fagforeningsbranchen nu også fået øjnene op for markedet på den anden side af Atlanten. En af branchens andre store aktører, konsulentbureauet The Burke Group, har allerede kontorer i Belgien, Tyskland og Storbritannien, hvor de har kunder som T-Mobile, Virgin Atlantic og Cable & Wireless.

Direktøren for The Burke Group, David Burke, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men David Burke har til den britiske avis The Times sagt, at han har oprettet kontorer i Europa, fordi mange virksomheder gerne vil have hjælp til at komme af med fagforeningerne og deres 'dysfunktionelle restriktioner'.

John Logan er bekymret over udviklingen, men han mener anti-fagforeningsbranchen vil især vinde frem i Storbritannien. Ikke i første omgang i lande som Danmark.

"Vi ved fra mange studier, at disse anti-fagforeningskampagner har langvarige skadelige effekter på virksomhedernes arbejdsmiljø med faldende produktivitet og høj medarbejderudskiftning til følge."

"Helt afgørende, for om anti-fagforeningsbranchen alligevel finder fodfæste, er om lovgivningen og kulturen på hver enkelt arbejdsmarked tillader det. I Storbritannien åbnede premierminister Tony Blair for anti-fagforeningsbranchen med en lov fra 2000, der giver virksomhederne lov til at holde afstemninger om fagforeninger. I et land som Danmark er der ikke i dag de muligheder. Men man skal samtidig huske på, at disse anti-fagforeningsvirksomheder bare betragter deres aktiviteter som en forretning på linje med alle andre. Og i det øjeblik lovgivningen eller arbejdsmarkedets parter gør det muligt, så tilbyder disse virksomheder hellere end gerne deres service," siger professor John Logan

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Friskytte

Således oplivede af udsigten til - engang - at slippe af med fagforeningstyraniet også på det danske arbejdsmarked (efter et lille, hurtigt lov-raid), kan vi gå i gang med at opbygge et ægte liberalistisk samfund i kongeriget Danmark! Desværre vil der nok gå en rum tid, før de borgerlige vover forsøget, men herfra skal der lyde et højt "hurra" når det sker! Til Helvede med pøbelvældet! Ud med de røde parasitter!

Man skal godt nok være stærk i troen for at antage den ubeviste og helt igennem metafysiske opfattelse, at problemer løser sig af sig selv, sådan som Carsten Friskyttes antyder med sin anprisning af liberalismen.
Og må jeg have love at sige: ingen er større parasitter end kapitalisterne, der stjæler borgernes tid med ligegyldige, i bedste fald irrelevante produkter.

Jamen Erling Brokkendorf dog!
Hvorfor kommer du overhovedet her på siden? Med den slags udgydelser kan du da ikke have andet til hensigt end at afbryde og undergrave forsøg på en seriøs diskussion om emnet - som på information foregår ud fra overvejende venstreorienterede principper, selv om der ikke er nogen regel der siger det skal være sådan. Du har sikkert rig mulighed for at diskutere med ligesindede på Berlingeren, skønt, sådan som du fører dig frem vil de sikkert ikke have dig der, selv i borgerligt selskab er der visse retningslinier for hvordan man opfører sig i en voksen diskussion.

Heinrich R. Jørgensen

Så vidt jeg har forstået liberalistisk tankegang, som den ofte tolkes særligt i USA, så burde fagforening forbydes af den årsag, at de forhindrer fri prisdannelse på det marked, som arbejdskraft opfattes at være. Samme principielle og teoretiske grunde, er årsagen til at der i USA også er meget stor bevågenhed på mulig karteldannel, da sådanne også vil kunne forhindre fri prisdannelse.

Men så meget for smukke idealer og teorier. Det er bestemt ikke hvad hverken artiklen eller de beskrevne anti-fagforeninger handler om.

Jeg tror ikke, anti-fagforeningerne vil vinde fodfæste i Danmark. Det er lidt absurd i disse strejke tider at hævde, at fagforeninger i vid udstrækning forlængst har omstillet sig til at fokusere på andre forhold end mindsteløn og overenskomster - jeg beklager det aktuelt latterlige i påstanden, men i almindelighed er det mit indtryk at fagforeningerne er mindre fokuseret på løn end de var for årtier siden.

Som bekendt er det meget svært at spå om fremtiden, så hvem ved?

Hvilken ideologi Carsten Fribytter lægger til grund for sine betragtninger om love mod fagforeninger, pøbelvælde og røde parasitter, skal jeg ikke forsøge at gætte på.

Heinrich R. Jørgensen

Måske Ekstrabladet ville være det mest passende forum for Carsten Fribytters udgydelser? Eller patriot.dk eller lignende?

Jeg tror ikke din iagttgelse hvad angår fagoforeningens fokus er helt ved siden af, Heinrich.

Det er jo også så som så med strejkeretten: i baghånden har arbejdsgiverne jo regeringen, der bare kan gå ind og diktere forlig, hvis det passer dem. Vi lovgiver ikke om mindsteløn i Danmark, angiveligt pga. vores højt besungne danske model, men det betyder at omkring den halvdel af befolkningen der ikke arbejder under overenskomst, står uden lovbeskyttelse. Det er også derfor, det er lovligt at sælge håndværkere til 35 kr. i timen.

Det er en overlevelsesstrategi, når fagforeningerne arbejder med feel-good sager, det er et forsøg på at finde en ny funktion til organisationen, nu hvor økonomisk kamp ikke længere er tilladt. I fremtiden vil den eneste form for økonomisk motiveret organisation, være firmaet og staten, så det gælder om at omstille sig mens tid er.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg er meget enig med dine kommentarer, Erik B.

Hvis disse moderne Pinkertons kom til Danmark, ville fagforeningerne, i samarbejdets hellige navn, med glæde stille deres ekspertise og assistance til rådighed. ''Det er jo bedre at sidde med ved bordet, hvor der er indflydelse at få, end at stå på sidelinien''.

Og Pinkertons bord er med garanti noget mere veldækket end selv den mest kornfede pamper kan drømme om.

Carsten Friskytte

Alligevel er DK nået vidt, når selv bumser har pc.

...kommer det fra een, der bor i betonslum. Jeg tror Carstens vrede kommer af, at bistandskontoret har placeret ham i en indvandrerghetto.

Carsten Friskytte

Så har jeg da råd til en stor, beskidt Harley..........

Selvfølgelig skal folk have lov til at organiserer sig, men hvad gør man når fagforeningerne er blevet så dominerede, at de blevet en del af problemet? F.eks. kan det være umuligt at fyre f.eks. en drukfældig medarbejder uden at dennes fagforening truer med at sætte al arbejde i stå på virksomheden! De alt dominerede fagforeninger i Danmark har gjort det danske arbejdsmarked, så statisk, at det er umuligt at gennemføre nødvendige ændringer!

Foreninger som HK , 3F og FOA har hævet dem selv, så højt over andre, at de virkeligt har gjort deres alm. medlemmer til slaver. Alt imens Paverne og biskopperne i disse foreninger skummer fløden. Disse foreninger er jo desuden også uden alm. virkelighedsopfattelse. I Danmark har Vi ret til at vælge hvilken fagforening Vi har lyst til, ingen skal dikterer det. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol jo også givet forudrettede danskere, der kun ønsker deres ret, ret i. Men alligevel ser Vi Paverne i 3F og FOA taler dunder imod de andre fagforeninger. For mit vedkommende handler det af Paverne i 3F og FOA er så bange at medlemmer en dag vil komme til konklusionen "Jamen de har jo ingen tøj på?".

Så Ja efter min mening, de store fagforeninger med deres tyranisk indflydelse burde have begrænset indflydelse.

/Mads

Hvor ville jeg mon helst bo i USA eller DK? Mine forældre er ikke rige, de har arbejdet hårdt, både for at få deres mellemlange uddannelser og for at give os børn de bedste livsvilkår. Så ved jeg godt at i USA skulle de ikke have betalt så meget i skat, men sundhed og meget andet, er dyrt har jeg hørt over there. Så et sygt barn i et par år havde nok udhulet den fordel. Det gør det ikke her i DK. Havde jeg så som gennemsnitsbegavet menneske fået mulighed for at komme på universitet, efter gymnasiet? Niks ikke med de lidt over middelkaraktere jeg fik.
Og hvad så da min far blev arbejdesløs, som om en mand der altid havde arbejdet hårdt, ikke synes at det var nok at blive arbejdsløs, hvad mon han gjorde. Ja han var jo heldig, han havde haft valget til at melde sig ind i en fagforening uden kamp, og overlevede der et stykke tid, indtil han blev omskolet og fik et andet arbejde. Og nu arbejder han glad igen, under ordentlige forhold.
Helt ærligt så synes jeg ofte man glemmer den historie Danmark har haft i debatten. Vi har et godt system i Danmark, som nogle mennesker har kæmpet bravt for. Lad os da endelig kæmpe for at få liberalismen helt ind på livet, så alle mennesker får lige vilkår! Det er da den værste gang sludder der findes. Vi mennesker har ikke lige vilkår, vi er dybt forskellige med forskellige livsvilkår. Liberalismen i fuldt flor er da kun for dem der allerede er veletablerede og har alle betingelserne med sig forinden. Til hver en tid vil jeg vælge at bo i Danmark, men det er nu nok på baggrund af min historie og de betingelser jeg kommer fra og kan give videre til mine børn. Hvorfor ikke værne om, og helt klart forbedre, de søjler som det danske samfund hviler på?

Michael Skaarup

vil man arbejde for 2 kr. timen 14-16 timer om dagen, imens andre i fagforening får 100 gange så meget, så må fagforeninger være en dårlig ting.

mere kærlighed - også til minimunslønslaverne i afrika, asien og sydamerika.

Det bliver spændende at se hvordan regeringens politik former sig når de 'nye' Pinkertons kommer. Mange vil sikkert se det som en mulighed for at nyliberalisere arbejdsmarkedet, og de borgerlige (og måske endda R og S) vil måske endda invitere dem med i spillet om arbejdsmarkedet. Mit gæt vil være at de borgerlige (som altid) åbner med at lave nogle dereguleringer, og derigennem lukker Pinkertons ind. Der vil sikkert være et problem med DF, men så står S og måske R klar i kulissen, og formentlig tæt op til næste valg om nogle år hvor risikoen for at miste stemmer er mindst.

For når vi skal være helt ærlige så er fagbevægelsen ved at have udspillet sin rolle, hvis den blot skal præke for 'den danske model', som er en ren rammeøkonomisk model hvor aktørerne blot snakker om hvordan krummerne skal fordeles. Den opretholdes af nogle forfængelige fagforeningspampere som ser det som deres mulighed for at blive blåskjorte helte for en dag. Der er ikke megen substans i de halvfulde tønders lejlighedsvise båltaler, og der er slet ikke nogen substans i 1 maj. Det er sentimental romantik for de generationer der så en mulighed for at få 15 minutters berømmelse en enkelt gang i deres liv.

Se på hvad fagbevægelsen byder ind med: kurser i kommunikation og samarbejdsformer, rabatter på forbrugsgoder, medlemsudflugter, diskussioner af fridagskalenderen mm. Totalt lalleglade tiltag i en udbyttekapitalisme som netop næres af krav om uddannelse, differentiering gennem konsumption og den slunkne moral der følger af materiel vækst. Fagbevægelsens medlemmer er blevet ligesom Ferengierne i Star Trek, der lader sig udbytte fordi de selv går med forhåbningen om at blive dem der udbytter! Habermas har også kaldt dem Liberale Enukker. Med 40 års international neoliberalisme (eller mere) så er udbytningen ikke længere blot udenfor os men indeni os - og det gælder absolut også fagbevægelsen.

Vi nærmer os et punkt hvor vi har brug for nogle kriser som kan tvinge os til næste 'wise up' stadie, og de er jo så absolut på vej. Hvor er fagbevægelsen i tidens væsentlige emner som fødevarekrisen, klimakrisen, oliekrisen og systemkrisen? Svaret er let: ingensteder! Man har ikke nogen bud, endsige interesserer sig for problemerne, fordi man på traditionel underklasse vis har skudt sig selv i foden ved at dømme al indkommende viden som overklassefis og akademikersavl. De forfængelige pamperbosser lefler for medlemmerne ud fra en udbyttelogik, hvor man bilder sig ind at de bare vil have kurser, fridage og psykologhjælp!

Nej, jeg mener det er godt Pinkertonerne kommer, og håber regeringen & partnere vil legge sig i selen for at invitere dem ind, så vi også i Danmark kan mærke de pinsler der følger med neoliberalismen. Friedrich Hayek havde ret i en central ting, og det er at servicestaten fører til tillært inkompetence som han skrev i the road to serfdom (se klippet her: http://www.youtube.com/watch?v=DTzRunrCXk8&feature=related ). Det er fagbevægelsen et billede på, og det er det vi skal have gjort noget ved. Pinkertonerne er en velkommen lejlighed til at skærpe argumenterne og logikken.

Fagbevægelsen skal ikke understøtte grådigheden som neoliberalismen prædiker (se Milton Friedmans filosofi her: http://www.youtube.com/watch?v=RWsx1X8PV_A&feature=related ). De borgerlige arbejder ud fra disse maksimer. Men hvis fagbevægelsen skal have en berettigelse må den ikke hindre 'markedet', men derimod afhjælpe dets utilsigtede konsekvenser. Fx hjælpe mennesker som kommer i klemme. Hvad med de mange som slet ikke kan komme ind på arbejds'markedet' (nu er fagbevægelsen med til at gøre springet endnu større for dem gennem kursusaktiviteterne). Se på Sverige, som nu er ved at skabe en kompetencekommision der skal gøre dette 'gab' mindre!

Vi ved at markeder ikke er 'frie', at påstå sådan noget er blot neoliberalisternes udbyttelogik, og at de derfor må reguleres. Det er disse reguleringer fagbevægelsen må gå ind i, og stoppe al leflen for gammelsocialisterne. For vi ved også at velfærdssystemer uden en god incitamentstruktur er et hån mod vores selvstændighed. Ingen former for totalitære systemer kan forsvares, og det gælder både for det politiske venstre (marxismen) såvel som det politiske højre (neoliberalismen).

Så der er altså nogen der må blive klogere hurtigt, for Pinkertonerne skal nok få greb om de danske arbejdspladser. Tegn der understøtter det er tiltrækningskraften hos Kristelig Fagforening og den aktuelle medlemsflugt. Jeg mener det fortæller at danskerne ser fagbevægelsen som en marginal interesseorganisation, som er god at have i baghånden, men som man nok aldrig får brug for og derfor skal den ikke koste noget. Den tendens er i vækst, med fagbevægelsens medlemsflugt, og jeg tror snart at danskerne er klar til Pinkertonernes konsultationer og de nyliberales incitamentstruktur.

Så drop fløjkrigene - den taktik er slået fejl, men banen er stor så kæmp om midten - man må først etablere et spil for at kunne vinde (den nuværende kurs er bare engelsk lodseri med håb om et lucky punch)..

Hmm fagforeninger ved vel ok også udfra en kapitalistisk anskuelse, det gælder jo om, at få så mange penge for sin arbejdskraft som muligt. Derfor er det naturligt, at arbejderne slutter sig sammen for at opnå en bedre pris for deres produkt, nemlig arbejdskraft.

Hvis man vil forbyde fagforeninger som Carsten, så er man da ovre i en neonazistisk tankegang.

Men det er måske heller ikke meget ved siden af? Synes man aner førerens fjæs imellem linierne hos Carsten Friskytte.

Nå hvad fanden, har selv været medlem af KU og troet at man ejede verden.
Men man bliver jo klogere med alderen.

Ja Carsten du har fuldkommen ret i dit citat:

Lad os lige tage et hurtigt blik på den danske REGERING: Pamperi, nepotisme, gyldne håndtryk, magtfuldkommenhed, hemmelige vinfirmaer, snyd og bedrag. Kan man andet end glæde sig til at det forsvinder?

Næh vel?

Og hvad laver du egentlig i Danmark Carsten?... hvofor har du ikke for lang tid siden taget båden til Amerika - dit tabte paradis på jorden?

Hvor stor tror du din bistandshjælp ville være derovre... og din Harley kunne du passende tage med også - Triunph Bonneville rules!

Som en lille kuriositet, kan det nævnes, at noget af det som amerikanerne tillod at bestå fra Saddam Hussein i Irak, er den lov der forbyder folk at organisere sig.

Du godeste...Organisationsfriheden er en af de mest grundlæggende frihedsrettigheder, og således en af de juridiske rettigheder som man kunne forvente at liberalister ville kæmpe for. Forholdet mellem liberalismens ideologiske målsætninger og kapitalismens praksis illustreres glimrende her: liberale rettigheder har for erklærede liberalister rent instrumentel karakter, nyttige når de skal legitimere afvikling af staten, og overflødige eller deciderede forhindringer når de står i vejen for den grovest mulige udbytning.

Oveni købet kommer så at organisationsfriheden, og den deraf følgende mulighed for arbejdstagere for at organisere sig og modstå den magtanvendelse som arbejdsgiverne udsætter dem for, er et af de centrale præmisser for at gøre kapitalisme levedygtig som samfundsøkonomisk princip. Ikke blot arbejdstagerne, men også arbejdsgiverne, har en langsigtet interesse i at styrke og bevare fagforeningerne, fordi de er med til at etablere et balanceret og effektivt arbejdsmarked, og afbøde en række af de mest groteske konsekvenser af kapitalismens udbytning. Ud fra både en frihedstankegang, en retfærdighedstankegang og en rent instrumentel nyttemaksimering er det det rene galskab som praktiseres af sådanne firmaer.

Ethvert samfund med respekt for sig selv ville betragte konsulentfirmaer som de her nævnte som en plage på niveau med lejemordere og pushere. Det lyder drastisk, men det er altså ikke småforbrydelser som de har gjort det til deres levevej at sælge til de store firmaer.

Pinkerton eller ej - det er såmænd ikke budbringerne af jungleloven som udgør problemerne, det er langt værre med alle de uoplyste og måske intellektuelt begrænsede som ser svar i provokationer uden substans.

Ser man på Danmark i dag, så er vi verdens 4. eller 5. rigeste nation målt pr. indbygger og dette skyldes ikke mindst den danske arbejders og arbejdsgivers organisering. Det kan dokumenteres, at der er sammenhæng mellem et velreguleret og produktivt arbejdsmarked, høj organisering og demokratiske velfærdssamfund. Se på lande som Danmark og f.eks. Japan for blot at nævne to. Det er ikke tilfældigt at USA f.eks. ikke er med i den absolutte top af verdens rigeste nationer når der måles pr. indbygger.

Den danske arbejder kan trods alt stadig prise sig lykkelig for at være rimelig sikker på sin løn og sit helbred og det er på den globale scene ret unikt da jungleloven på den globale scene er langt mere udbredt end overholdelsen af menneske - og arbejdstagerrettigheder.

Danmark er i dag langt ude på et skråplan hvad angår overholdelse af menneskerettigheder og det kan ikke undre, at der også findes mennesker som vil arbejde for afskaffelse af arbejdstagerrettigheder. Heldigvis har vi stadig en stærk demokratisk fagbevægelse som garant for, at dette ikke bliver uden sværdslag.

Udnyttelse af andre mennesker burde høre fortiden til og hvordan nogle mennesker år 2008 kan forsvare kynisk udnyttelse og udbytning af medmennesker er dybt foruroligende. Gårsdagens nyheder om nogle teleselskabers lukreren på børnearbejderes helbred i Bangla Desh er desværre nærmere reglen end undtagelsen i den lande hvor fagbevægelsen og dermed menneske - og arbejdstagerrettigheder bekæmpes.

Når det drejer sig om at tjene penge, så er der flest at hente der hvor de fordeles ved forhandling og ikke som nådegaver. Hvis man ellers kan se ud over sin egen næsetip.

Jeppe Brogård

Danskerne er rige, så længe de er solidariske. Den personlige rigdom kan kun i ekstreme tilfælde erstatte de faciliteter, som et solidarisk samfund stiller til rådighed og den frihed, som dette giver.

Firmaer som de omtalt kan splitte denne solidaritet. Og de kan gå meget vidt for at lykkes. i Colombia har dødspatruljerne likvideret tusindvis af fagforeningsfolk.

Det store økonomiske opgør, som blev beskrevet af Jørgen Steen Nielsen for nyligt er igang. Mens vi forventer fælles fodslag med USA i kampen mod resten af verden er de ved at indstille kanonerne mod os. Når vi får sydamerikanske tilstande vil vores overskud kunne flyttes til dem.

Det forekommer mig at fagforeninger er et godt gammeldags liberalistisk tiltag, hvor arbejderne i den arbejdskraftens frie bevægeligheds navn sikrer sig netop fri bevægelighed via uddannelse, arbejdsmiljø og kapital.
At de så samtidige er direkte gavnlige for virksomheden er en anden sag.
Jeg vil nødigt lede en virksomhed uden centrale medarbedjer sanktionerede sparringspartner (tillidsmænd) for, uden dem, hvordan pokker skulle jeg så kunne overbringe og modtage kollektiv kommunikation såsom virksomheds, produkt og markedsstrategi til og fra medarbejdere uden alt for meget udenomsstøj og for store tidsmæssige omkostninger.

Carsten Friskytte

Lad os - i korthed - se på hvordan det liberale arbejdsmarked kunne fungere: En dygtig og flittig ansat aftaler en højere lønsats med sin arbejdsgiver. Hvad sker der? Jo, hans kolleger bliver misundelige og får aftalen ødelagt - evt. mobber de ham ud.

Det er fagforeninger!

Det er solidaritet, når de dovne og drikfældige sætter normen.

Først da Thatcher knuste den brittiske fagbevægelse, kom der gang i det engelske samfund. Jeg ved det. Jeg var i England og Skotland første gang i 1970. Altid var der strejke. Men fagforeningsbosserne manglede sgu ikke noget.

Heinrich R. Jørgensen

Lars Therkelsen.

Der kan bestemt siges meget positivt om fagforeninger. Og det får du også gjort...

Men ve dig, hvis en tilhænger af liberalistisk tænkning kommer til at læse, at fagforeninger skulle være et liberalistisk tiltag. Fagforeningers virkemidler er vel ofte at udarbejde overenskomster og praktisere organisationstvang af fagets udøvere, og dermed modarbejde fri prisdannelse på arbejdskraft. I klassisk liberalistisk tankegang, monopoliserer fagforeninger dermed arbejdskraften, og fagforeninger burde følgelig af samme grund forbydes, da de forhindrer liberalistiske principper i at fungere på markedets vilkår.

:-)

Jeppe Brogård

Og hvordan ser det ud i Danmark i 2008, Skytte?

De rige forgyldes, det lavtlønnede lockoutes, mens den ansvarlige for deres lønbudget forlyster sig på skatteborgernes ... nåja, det der med bilag er måske ikke hans stærke side.

LOL jeg tror sgu jeg hørte en eller anden påstå, at "klassekampen var død"

Stig Larsen

Det er vist nærmest hallalliberalisterne der er gået et selvsving.

Carsten Friskytte

Tjaeh, hvad kan man vente andet af røde blodigler? Sådan nogle, som aldrig har lavet en dags ærligt arbejde? Skræmte er de ved tanken om at gøre noget nyttigt for deres overførselsindkomster. Derfor søger de beskyttelse hos pamperforeningerne for at kunne fortsætte deres parasitære liv under deres vinger.

Lad os få gasset de der pestrotter hurtigt muligt - inden de får bremset det økonomiske opsving med deres krævementalitet. Det er godt i gang med på det offentlige område, hvor de har fået afpresset os alle sammen med de gamle som gidsler. Nu får de offentligt ansatte endnu flere penge for at sidde på røven i personalestuerne, mens de gamle dør på lokummerne eller i deres senge iført døgnbleer, hvor lorten er groet fast til kroppen.

Det er det sociale paradis, som de ønsker!

Hvis DK skal reddes fra dette, behøver vi en type som Maggie fra England. Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen har vist gode takter, men savner det lille ekstra pift, som skal til. Lars Løkke er lidt for rund og hyggelig, selvom hans kreativitet er beundringsværdig. Sammen supplerer de dog hinanden nogenlunde, men mere punch var ønskeligt.

Heinrich R. Jørgensen

Godmorgen, Carsten. Har du sovet godt?

Carsten Friskytte

Godmorgen, kære Heinrich! Ih, ja - veludført dåd er den bedste hovedpude.

I guder hvor lukker du dog ualmindeligt meget vulgært og overfladisk vås ud Carsten Friskytte.

Det er sgu lige før jeg håber du får en blodprop eller hjerneblødning eller noget andet invaliderende, så du kan opleve dit højreorienterede kapitalistiske paradis fra den side der er de fleste forundt.

Alternativt skal du være velkommen til at styrte på din Harley og brække ryggen.

Carsten Friskytte

Thor Hansen er bare sur over at jeg har ret, og især over at han ikke kan gendrive mine argumenter: Nasseriet er sat i system i DK! Og disse tæger bider sig blot endnu mere fast i kødet på den produktive befolkning. Det er den blandt disse social-parasitter ilde hørte sandhed. Alle kan bidrage til fællesskabets opretholdelse efter evne. Derfor er det så nødvendigt at få alle ud på arbejdsmarkedet. Det letter lønpresset, som fører til inflation, og dermed er vi i samme situation som i 80'erne. Det gavner ikke de svageste grupper i samfundet - hvilket vi er nogle, som kan huske.

Da socialnasserne ikke er til sinds at slippe deres tilkæmpede privillegier, så må jeg byde disse firmaer velkommen på det danske arbejdsmarked. Måske kan jeg tilmed få genstartet min karriere?

HB Rasmussen

Hvad laver du selv Friskytte, er du ikke selv en nasser, der har for meget tid, som du fordriver med at sidde her og lukke gylle ud?

Du er i hvert fald ikke sygeplejerske, det er du for dum til.

Carsten Friskytte

Jeg lever af mine aktier og obligationer, hvis det ellers rager dig HB Charlatan! Nu er du nok ved at gå fra snøvsen, hva'?

HB Rasmussen

Selv en aktionær kan jo få brug for en sygeplejerske - men hvis man ikke giver dem en ordentlig løn, så er der ikke nogen, når du har brug for dem.

Du kan bruge dine aktier og obligationer som sutteklud.

Carsten Friskytte

Faktisk har jeg ind i mellem haft en "sygeplejerske" fra Thailand boende. De fik sgu ikke over 300.000 om året.

Du har ret Hr. Friskytte.

Jeg kan ikke gendrive argumenter der ikke eksisterer, og jeg gider ikke at lade som om dine selvfede udgydelser er argumenter.

Længere er den såmænd ikke.

Jeg kan også sagtens sige at alle er parasitter. Især de arbejdsgivere der uden blusel dræner deres arbejdskraft for værdi, for derefter at kasere dem som udtjente enheder.

Carsten Friskytte

Kære Thor Hansen!
Jeg respekterer din suveræne ret til at være dybt uenig med mig, som det demokratiske mennesker jeg er (synes jeg). Hvis det kan glæde dig, så¨respekterer jeg også retten til at være medlem af en fagforening - hvis du så til gengæld respekterer min ret til at kæmpe mod fagforeningstyranniet. Gør du det?

Arbejdsgiverne organiserer arbejdet på arbejdspladser og i koncerner. Det har vist sig, at det er jævne mennesker ikke så gode til. Det synes jeg de skal have noget for - alt efter hvor gode de er. Nogle kalder det profit, andre merværdi. Det er ligegyldigt hvad man kalder barnet. De penge, de tjener investerer de igen eller henlægger til nye investeringer eller dårlige tider - hvis branche ellers ser ud til at kunne give et passende afkast. Er det så slemt?

Nu kan arbejderne jo med strejkevåbnet afpresse arbejdsgiverne, så der ikke bliver et overskud. Så lukker arbejdspladsen og arbejderne bliver arbejdsløse. Er det dét, du vil? Hader du virkelig disse slemme udbyttere så meget? At alle skal ned med nakken for at tilfredsstille din hævnlyst?

Jeg tror nogen har udnyttet dig, og fordrejet dine tanker. Stol ikke på folk som HB Charlatan, min dreng!

Hej med jer alle sammen.

Godt at høre det er en debat om fagforeninger, men hvad går denne debat ud på?

Carsten Friskytte er glad på dine vejne, over at du kan leve af at sidde her på sidden og komme med din mening.

Men hvad skal de 1.3 mil medlemmer som LO har gøre? Jeg syntes da du skal komme med din opskrift, for jeg tror meget gerne de vil kunne det samme.

Det er desværre ikke alle der har den mulighed, Hvorfor så ikke det? Dine aktier stiger ikke hvis ikke kunden kan komme ind mandag morgen?
Så hvem skal sørger for dine aktier blir mere værd?
Du gør nok ikke synderligt meget selv for det.

Virksomhederne gider da ikke forhandle med alle medarbejderne i en virksomhed? Hvis de store industrivirksomheder skulle det kunne de jo ikke lave andet?

Var det et problem for virksomhederne at de forhandler med LO FTF og AC havde de nok fundet andre og billigere og gøre det?

Strejke våbnet har arbejderne Lockout muligheden har arbedsgiveren. Så det er vel et våben begge kan bruge, men jeg tror da ikke FOA og BUPL er glade for at de kan se deres strejkekasser bliver brugt? Men de har bygget disse kasser op fordi det kan blive nødvendigt hvis de blev lockoutet.

Carsten Friskytte

Rune A spørger: "Men hvad skal de 1.3 mil medlemmer som LO har gøre?"

Tjaeh, de skal arbejde. Men hvis de kræver for meget i løn, så bliver de arbejdsløse - sådan virker de økonomiske markedsvilkår.

Han spørger: "Virksomhederne gider da ikke forhandle med alle medarbejderne i en virksomhed?"

Det er ikke noget problem at aftale individuelle kontrakter, som passer til den ansattes kvalifikationer og erfaring.

"Strejke våbnet har arbejderne Lockout muligheden har arbedsgiveren."

Ja, og så må de jo bruge dem, hvis de bliver uenige. Strejkekasserne er et offensivt våben, og ikke beregnet på forsørgelse.

Og jeg føler mig sikker på at dygtige folk altid vil få gode lønninger. Det vil døgenigte ikke.

Hej Carsten.

Ja de skal arbejde så samfundet fungere??

Er vel også det de gør? Men jeg spurgte efter din opskrift så de kunne komme til at tjene penge på aktier og lave meget lidt?
Arbejder de ikke kan du ikke sidde der hjemme og lave ingen ting?

Nu har vi i Danmark en kultur inden for fagbevægelsen om at den også tager ansvar. Det håber jeg du har opdaget ellers må du godt nok komme ud af din osteklokke og se hvordan fagbevægelsen fungere.

Hvem tager sig af de umulige Lærlinge? Hvem er med til at fortælle kollegarne hvis der skal skæres ned? Hvem er det? Det er den ansvarsbeviste fagbevægelse.

Det er da komplet umuligt og lave personlige kontrakter på virksomheder hvor der er over 1000 ansatte? Jeg vil nødig gøre det.

Strejkekasserne bliver skam hellere ikke brugt til sjov og ballade. Jeg høre tit kollegare der siger hvorfor bruger man ikke strejkekasserne noget mere?? Det er forbundene der holder meget tilbage.

Carsten Friskytte

Rune A: Hvis man anbringer sin kapital fornuftigt, og den er tilstrækkeligt stor, så behøver man ikke arbejde. Arbejde er ikke i sig selv en dyd eller velsignelse, som lutheranerne mener. Men arbejde kan godt være sjovt.

Kapital er en nødvendighed, hvis man vil starte en virksomhed. En mand med en god, bæredygtig idé mangler måske kapital for at realisere sin idé. Så låner han min - f.eks. i form af aktier. Han kommer til at tjene penge, og det gør hans ansatte også. Det er sund fornuft. Vi kan ikke alle leve af at snuse til blomster og drikke nektar i Paradis. Pengene skal komme et sted fra. Og folk, der tjener penge, betaler skat - til hospitaler, skoler og den slags. Det gør jeg også.Derfor er det meget socialt at låne sine penge ud til folk, der står og mangler dem.

Fagbevægelsens "kultur" er helt uinteressant. Den kan vi ikke spise, og den betaler ikke din husleje. Væk med den!

Hvis nogen skal have fyresedlen, så køber vi en psykolog til den opgave. Det er meget bedre end at betale en fagforeningspamper for det.

Rigtig mange virksomheder udviser et meget stort socialt ansvar for deres medarbejdere - hvis det er gode medarbejdere. Men nasserøve og dovenlars'er skal herut! De skal ikke lukrere på gode, flittige koleger.

Det er slet ikke noget problem at lave individuelle kontrakter. Man kan have flere udkast liggende på en lille pc, og når man ansætter folk, indtaster man vilkårene (løn etc.), trykker på "print", og så står man med en kontrakt, der er klar til underskrift! Ligeså let som at udfylde et giroindbetalingskort.

Derfor er fagforeninger helt overflødige i dag!

Hej Carsten.

Det første er vi enig i til et hvis punkt.

Alle kan ikke blive selvstændige og det ved du også godt der er nogen der skal ud og arbejde for folk.

Mange virksomheder viser et stort socialt ansvar fordi de har stærk fagbevægelse som de kan bruge som sparingspartner.

I dagens Danmark er der ikke mange der lukrer på flittige kollegaer de ryger ud men det ved de sikkert ikke for hvornår har du sidst været på en arbejdsplads?

Køber man en psykolog til den opgave? Var det ikke bedre og give disse folk hjælp til at finde et nyt job hurtigst muligt så de igen kan blive en indtægst kilde for den danske stat? Hvordan får man dem hurtigt videre, ved at give dem viderudvikling i deres personlige nuværende standpunkt?

Jamen hvad er forskellen på at skrive løn ind i din omtalte kontrakt også det man har i dag? Det står alle frit for at forhandle en bedre Løn da det er minnimums overenskomster? Hvor mange i Dansk Metal går til det overenskomsten siiger de skal have?

Mvh Rune

Carsten Friskytte

Hej Rune!
Mange virksomheder viser et stort socialt ansvar fordi de har en fornuftig økonomisk interesse i at holde på gode medarbejdere!

Hvornår jeg sidst har været på en arbejdsplads er irrelevant. Skulle dem, der ALDRIG har været på en arbejdsplads, ikke have ret til at udtale sig? Hvis den logik blev anvendt på alle områder, ville vi ikke kunne diskutere nogetsomhelst. Har du nogensinde sultet længere end en time? Hvis ikke, kan du ikke udtale dig om verdens sultende! Kan du se det?

Det er enhver borgers pligt at forsørge sig selv, når pågældende har arbejdsevne. Ligeledes påhviler selvudvikling den enkelte. I modsat fald klientgøres det enkelte individ, dvs. gøres afhængigt og hjælpeløst. Det er dét, der er sket i de senere år i DK!

Minimunslønnen er netop PROBLEMET! På grund af den udfases danske arbejdspladser til andre lande - mens danskerne udvikler en fedmeepidemi og forbruger 10 gange mere end dine afrikanske venner.

Hej Carsten.

Jeg diskuttere ikke ting jeg ikke ved noget om. Bare alle gjorde det.

Mange virksomhedder er socialt ansvarsbevisdte er vi helt enige om. Det er gerne de storre virksomheder som har en go og aktiv fagbevægelse på arbejdspladsen der er socialtansvarsbevidste. En fagbevægelse har hele tiden ny mål de går efter. Har man fået betalt arbejdstøj vil man gerne have betalt den tid man går i bad osv osv.

Er minimunslønnen et problem, udfases, ja tak. Danskere skal da ikke stå og lave 1000 eller 10000 stk produktion vi skal udvikle og være først med det nyeste. De lande vi har udfaset til som Polen, Letland, KIna osv er inde i en rivende udvikling de gør de vi har gjort på 100 år gør de på 20. Deres løn stiger ufatteligt meget. Så kan ikke se et problem overhovedet.

Mvh Rune

Carsten Friskytte

Hej Rune A!
Godt, så lad os et øjeblik antage at du har ret: Vi skal alle være civilingeniører, designere, IT-udviklere osv. Med tilbage bliver der nogle som Brian og Ali, som ikke kommer med, og de kan ikke sælge pizzaer allesammen. Hvad skal vi stille op med dem?

Den høje minimumstarif forhindrer at de kan få beskæftigelse!

Ny må jeg desværre standse debatten her. Håber en anden vil tage over efter mig.

"Der Umfang der Überwachungsmaßnahme ist offenbar enorm. In einem Fax der Firma sei von einer „Auswertung mehrerer Hunderttausend Festnetz- und Mobilfunk-Verbindungsdatensätze der wichtigsten über die Telekom berichtenden Journalisten und deren private Kontaktpersonen“ die Rede"

http://www.spiegel.de/wirtschaft/0,1518,555206,00.html
http://en.wikipedia.org/wiki/RAF_Menwith_Hill
http://www.focusong4s.org/

Carsten Friskytte, det er kun arbejdsgiveres grådighed, der forhindrer, at de pgl. får arbejde. Sjovt nok er der ingen, der foreslår. at overskudsdelen nedsættes, når lønstigningerne kommer på tale.
Men det skal nok komme - for hvad skal vi med virksomheder, hvis ikke deres værdier spredes ud og bruges til nyttige og uomgængelige opgaver i samfundet?

Carsten Friskytte

PeterH: "det er kun arbejdsgiveres grådighed, der forhindrer, at de pgl. får arbejde."

Sikke noget snik-snak! Og tror du virkelig at pengene gør gavn, når de fattige går og klatter dem væk på tant og fjas? De køber jo bare cola, spagghetti, tomatketchup og popcorn for dem. Nej, pengene (kapitalen) gør gavn, når driftige mennesker investerer dem i nye prospekter, som sætter endnu flere i gang - IT-virksomheder, CO2-fri energi, lav-ernergi-transport osv. Så må de dumme, der ikke vil opgradere deres arbejdsevne finde sig i at pizza-bagere eller lignende. Livet er barskt, og jo før folk ser det i øjnene, des bedre.

De fattige er en klods om benet på dem, der vil frem, og de bør holde sig væk fra gaden i dagslys, i stedet for at rende rundt og tigge hos ærlige, stræbsomme borgere. Basta!

Sider