Læsetid: 4 min.

Clinton fortsætter uden for søgelyset

Barack Obama risikerer at støde kvindelige vælgere fra sig, hvis han ignorerer Hillary Clinton og fokuserer på sin kommende dyst med republikaneren John McCain
Hillary Clinton er som forsvundet ud i den blå luft i den amerikanske presses dækning af primærvalget.

Hillary Clinton er som forsvundet ud i den blå luft i den amerikanske presses dækning af primærvalget.

Udland
20. maj 2008

BOSTON - De amerikanske medier har forlængst erklæret kappestriden mellem Hillary Clinton og Barack Obama ovre. Og man kunne se det på valgmødedeltagelsen i søndags.

Den formodede vinder tiltrak 75.000 tilhørere til en valgtale i Portland, Oregon på den amerikanske nordvestkyst, mens hans rival måtte nøjes med små forsamlinger af entusiastiske tilhængere i den sydlige landbrugsstat Kentucky. Begge stater afvikler primærvalg i dag.

I de populære tv-programmer søndag formiddag var den tidligere allestedsnærværende Hillary Clinton pist forsvundet. Aviser, tv, radio og internetsider har allerede skiftet gear og dækker nu den kommende match mellem demokraten Barack Obama og republikaneren John McCain. De to formodede præsidentkandidater er holdt op med at nævne Clinton med navn. McCains kampagne svarer ikke længere på kritik fra Clinton.

Politik kan være en barsk og skånselsløs sport. Det tager tid for taberen og hendes tilhængere at sluge den bitre pille og erkende nederlaget. Bortset fra det har Obama endnu ikke vundet et flertal af de delegerede, som er krævet til at kåre ham som præsidentkandidat på partikongressen i Denver i slutningen af august.

Obamas milepæl

Ikke desto mindre vil senator Obama nå til en milepæl i tirsdagens primærvalg. Når brevstemmerne er talt op i Oregon (i staten stemmer man kun pr. brev), vil han råde over et klart flertal af de valgte delegerede. Tallet giver ham imidlertid ikke et kvalificeret flertal til at erklære sig som vinder. Det ville kræve opbakning fra omtrent 70-80 flere uforpligtede superdelegerede - altså folkevalgte politikere og partibureaukrater.

Det anses for usandsynligt, omend ikke udelukket, at Obama-kampagnen i løbet af de sidste par uger har skaffet opbakning fra så mange superdelegerede. Uden at tælle delegerede fra Florida og Michigan, hvis primærvalg endnu ikke er blevet godkendt af partiets landskomité, har Obama brug for støtte fra 2.025 delegerede. I går havde han 1.900.

Eftersom Clinton er favorit i Kentucky og Obama i Oregon, vil de formentligt dele de 102 delegerede, som står på spil i dagens primærvalg, lige mellem sig. Det betyder, at Obama vil have ca. 1.950 delegerede onsdag morgen og derfor stadig mangler 75. Indtil sidste fredag annoncerede Obama-kampagnen støtteerklæringer hver dag fra 4-5 nye superdelegerede. Siden er tallet svundet ind. Det kan skyldes et forsøg på at samle de næste i en stor klump og sprænge nyheden i morgen tidlig amerikansk tid.

Det har vakt opmærksomhed, at Obama-kampagnen lader sin kandidat tale ved et valgmøde i Iowa tirsdag aften. Det er i denne stat, at han vandt sin første sensationelle sejr i januar og holdt en tale på valgnatten, som gjorde millioner af amerikanere til øjeblikkelige fans af hans kandidatur.

"Cirklen skal sluttes ved at rejse tilbage, hvor det hele begyndte," sagde en anonym kampagnerådgiver i går i amerikansk presse. Men en forhastet og uovervejet sejrserklæring risikerer at kaste salt i såret på Clinton og hendes tilhængere blandt vælgere og i det demokratiske partiapparat.

"Ikke så hurtigt," sagde Clinton-kampagnens talsmand, Howard Wolfson, i går i en e-mail til reportere: "Hvis Obama erklærer missionen overstået tirsdag, vil det være et slag i ansigtet på Clintons 17 mio. tilhængere og millioner af vælgere i stater, som endnu ikke har haft mulighed for at stemme."

Obama er således fanget i en svær balancegang. På den ene side er den næste fase af valgkampen - den nationale dyst - blevet tyvstartet i medierne. Det er vigtigt for den demokratiske præsidentkandidat at komme ud af hullerne. McCain har et forspring på tre måneder. På den anden side kan Obama ikke erklære sejr, end ikke agere formodet præsidentkandidat, fordi det risikerer at støde millioner af vælgere, især kvindelige tilhængere af Hillary Clinton.

Bitre kvinder

Utallige kvindelige vælgere er opbragte over, hvad de anser for at være mediernes og selv Obama-kampagnens mandschauvinistiske behandling af Hillary Clintons kandidatur. Hertil skal lægges mange vælgere fra arbejderklassen, som endnu ikke er overbevist om, at Obama er den rette politiker til at varetage deres interesser som præsident.

"Men disse vælgergrupper bliver nødt til at finde sammen, hvis Obama skal vinde. Og det vil ske efter et stykke tid," siger John Sasso, kampagnechef for to tidligere præsidentkandidater, Michael Dukakis (1988) og John Kerry (2004), til Information: "Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil opnå partienhed på kongressen i august," fortsætter Sasso.

"Arbejderfolk mindes med vemod de gode tider i 1990'erne, men unge amerikanere og sorte vælgere er vilde med Obamas nye politik. Så snart denne fase kommer til ende, er jeg sikker på, at Hillary Clinton vil arbejde entusiastisk for at få Obama valgt til præsident."

John Sasso lægger ikke skjul på sin beundring for Clinton: "Hun har præsteret noget, ingen anden politiker har kunnet gøre i amerikansk historie. Hun har demonstreret over for tilhængere og kritikere, at en kvinde kan blive præsident i USA."

Men ligesom andre førende demokratiske kampagnerådgivere er Sasso nu begyndt at fokusere på dysten mellem McCain og Obama.

Læs med på Martin Burcharths blog Amerikanske Perspektiver www.information.luftskibet.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her