Læsetid: 4 min.

Døde stemmer i Myanmar

Mens den humanitære katastrofe vokser, afholdes der folkeafstemning i Myanmar. Alt er under kontrol, forklarer ministeren for social velfærd
For første gang i 18 år går Myanmars befolkning til stemmeurnerne. Denne gang for at stemme om den nye forfatning, som militærstyret har udformet og som vil sikre det en afgørende rolle i landets fremtid. Den humanitære katastrofe er kun nogle timers kørsel herfra, men synes meget langt væk.

For første gang i 18 år går Myanmars befolkning til stemmeurnerne. Denne gang for at stemme om den nye forfatning, som militærstyret har udformet og som vil sikre det en afgørende rolle i landets fremtid. Den humanitære katastrofe er kun nogle timers kørsel herfra, men synes meget langt væk.

Udland
13. maj 2008

Blød popmusik fylder luften over Bago by. "Hele folkets ønske er at stemme ja," lyder det melodisk fra højttalerne, der er opstillet ved hvert af de mange hundrede valgsteder i byen.

For første gang i 18 år går Myanmars befolkning til stemmeurnerne. Denne gang for at stemme om den nye forfatning, som militærstyret har udformet og som vil sikre det en afgørende rolle i landets fremtid. Den humanitære katastrofe er kun nogle timers kørsel herfra, men synes meget langt væk.

Styret har valgt at prioritere afholdelsen af folkeafstemningen på trods af, at henved 100.000 mennesker er døde for kun få dage siden og over en million er gjort hjemløse som følge af cyklon Nargis. Kun i de værst ramte områder er valghandlingen udskudt til 24. maj.

Tomme valgsteder

Valgstederne er åbne, men tomme her ud på eftermiddagen. Mange har stemt fra morgenstunden - mere af frygt end af pligt eller lyst.

"I mit hjerte ville jeg stemme nej, men jeg er bange for, at politiet så kommer til mit hus og truer min familie," forklarer en veluddannet mand.

Den nye forfatning er ifølge militærstyrets avis Myanmars Nye Lys den eneste vej til discipline-flourishing demokrati, som det militær-kontrollerede 'demokrati' kaldes på disse kanter. Forud for afstemningen har styret lanceret en massiv stem ja-kampagne. Diskussion af forfatningen og negative kommentarer om den kan straffes med tre års fængsel. Kun få har set forfatningen og endnu færre har forholdt sig til dets indhold.

"Jeg stemte ja," forklarer Aung Win på 69 år, der hviler sig i skyggen af en stor pagode. Valgmusikken spiller lystigt i baggrunden.

"Det gjorde alle andre i mit nabolag. Styret bad os om det - og vi vil bare gerne have et nemt liv," forklarer han med et opgivende smil. Men ikke alle er enige. Moe Hlaing der har en lille butik der sælger pagode-souvenirs, forklarer, at han stemte "både ja og nej. Jeg stemte ja for min datter og nej for mig".

Han tegner et regnestykke på en lap papir og forklarer, at den ene stemme udligner den anden og skaber en slags balance. Dobbelt stemmeafgivning er ikke de eneste valg-uregelmæssigheder, der rapporteres denne dag. Valgfusk i form af stemmesedler, hvor der allerede er sat kryds ved ja og direkte trusler om fængsel, hvis man stemmer nej er forekommet mange steder af landet. Enkelte har dog valgt at trodse frygten og sat kryds ved nej - med forskellige begrundelser. Alt fra at de ikke bryder sig om det nye flag, som skal indføres samtidig med den nye forfatning, til at demokrati-ikonet Aung San Suu Kyi er udelukket for at blive præsident pga. hendes ægteskab med en udlænding. Andre har apatisk undladt at stemme.

"Lige meget hvad vi stemmer, vinder styret," lyder det fra en ung mand, der fra pagodens top nyder den grønne udsigt, mens valgstederne lukker. Det historiske forfatningsvalg, der indtil for få dage siden ville have været den vigtigste begivenhed i Myanmars nyere historie, virker nu så ligegyldig. Resultatet af valget vil lade vente længe på sig, men udfaldet er givet på forhånd.

Nødhjælpen når frem

I Yangon strømmer skildringerne af katastrofens omfang og gru ind. Dødstallene stiger. Kampen om at få nødhjælp frem til ofrene, der er uden vand, mad og husly, kæmpes af FN organisationer, internationale ngo'er, lokale organisationer og af styret selv. I FN's hovedkvarter stiger frustrationen over de mange restriktioner som FN og de udenlandske organisationer pålægges af militærstyret.

"Folk dør hvert minut. Styret samarbejder ikke og overholder ikke dets forpligtelser over for dets befolkning," udtaler en højtstående FN-ansat.

I løbet af weekenden begynder nødhjælpsflyene dog langsomt at ankomme, og lastbiler med forsyninger begynder at nå frem til de nødstedte. Men selv tæt ved Yangon er der stadig mange, der her en uge efter cyklonen ramte Myanmar, ikke har set skyggen af nødhjælp. Mange bor i klostre, kirker og på skoler men uden de mest basale fornødenheder.

"I kan ikke blive her. Inden for 24 timer skal I være ude. Tag hjem!" er ordren fra lokalmyndighederne til en gruppe på 800 mennesker, der har søgt husly på en skole i en fattig forstad til Yangon, efter at deres bambushytter blev blæst i stykker af den stærke vind. Deres hjem er nu en oversvømmet mark.

Alt er under kontrol

Den forhutlede gruppe søger mod det lokale kloster i håb om tag over hovedet, men klostret har fået ordre til ikke at lade dem komme ind. I stedet slår de sig ned på et lille stykke asfalteret vej, der går igennem det ødelagte landskab. Mange andre nødstedte beretter om lignende tvangsforflyttelser.

Midt i al mismodet er der dog også enkelte lyspunkter. Et utal af lokale grupper samler ind i deres nabolag, blandt venner og bekendte og hos internationale organisationer. De køber ris, bønner og tæpper, lejer lastbiler, og fragter forsyninger frem til folk, de aldrig før har mødt, men det er langt fra nok.

Ifølge militærstyret er alt under kontrol. "Vi er nået frem til alle de nødstedte. [-] Vi har kapacitet til at håndtere situationen," forklarer minister for social velfærd på et møde med repræsentanter for FN og internationale ngo'er søndag eftermiddag.

"I behøver ikke bekymre jer om udbrud af sygdomme for vi har sendt seks lægehold ud," tilføjer sundhedsministeren. Forbløffelsen blandt de fremmødte er svær at skjule.

Sofie Nymark er et pseudonym. Korrespondentens navn er redaktionen bekendt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her