Læsetid: 5 min.

Energikrisen skaber ny økonomisk verdensorden

Nye økonomiske magtcentre vil opstå i takt med at olieæraen går på hæld, mener den amerikanske sikkerhedsekspert Michael Klare. Udfaldet vil afhænge af kapitalismens evne til at genopfinde sig selv
George W. Bush, da han i januar var på forgæves oliefrieri hos Saudi-Arabiens kong Abdullah bin Abdul Aziz al-Saud.

George W. Bush, da han i januar var på forgæves oliefrieri hos Saudi-Arabiens kong Abdullah bin Abdul Aziz al-Saud.

Mandel Ngan

22. maj 2008

BOSTON - USA er med sin kolossale bilpark det mest benzinafhængige land i verden. Så når man i disse tider skal måle amerikanske bilisters humør, er det nok at kaste et blik på benzinstationernes prisskilte. I de sidste tre år er prisen fordoblet til 1 dollar pr. liter, og den forventes at gå yderligere op i takt med olieprisernes himmelflugt.

Intet kan skabe usikkerhed i de amerikanske hjem, som stedse stigende energipriser. Terrorismen synes lige nu at være en abstrakt og fjern trussel, der er blevet erstattet af en udbredt ængstelse over samfundsøkonomiens fremtid. En økonomi, hvis helbred er direkte afhængig af importeret olie og naturgas.

I Washington serverer politikerne lappeløsninger. I januar tog præsident George W. Bush til Saudi-Arabien for at trygle kong Abdullah bin Abdul Aziz al-Saud om at hæve landets olieproduktion, men hans forespørgsel blev høfligt afvist. Saudierne vil enten spare på det sorte guld til næste generation prinser eller også har den hemmelighedsfulde oliestat nået et øvre produktionsloft.

I valgkampen har republikaneren John McCain og demokraten Hillary Clinton foreslået en midlertidig ophævelse af forbundsstatens benzinafgift i sommermånederne. Det er blevet afvist som et virkningsløst initiativ af Kongressen.

Ingen energipolitik

Til gengæld har lovgiverne - nærmest i desperation over manglen på effektive metoder til at drive olieprisen ned - beordret regeringen til at indstille tilsidesættelsen af 70.000 tønder olie om dagen i den strategiske petroleumreserve. Økonomer forventer ingen nævneværdig priseffekt i en økonomi, hvor et vigende olieforbrug (det var 3,6 pct. lavere i marts end året før) ikke har kunnet presset prisen ned. Eksterne faktorer tvinger olieprisen i vejret.

"Sandheden er, at Bush-regeringen ganske enkelt ikke har en energipolitik, andet end at planlægge anvendelse af militær magt til at få adgang til verdens svindende oliereserver," siger olieeksperten Michael Klare, professor på Hampshire College i Massachusetts.

"Nuvel, Bush og vicepræsident Richard Cheney hævder, at de har en energipolitik. Den går ud på at bore efter olie i en naturpark i Alaska og i den Mexikanske Golf. De vil have udvinding af mere olie i Guinea-golfen og det Kaspiske Hav. Men den politik handler blot om at hænge fast i det gamle energiparadigme uden at satse på alternative energikilder, bortset fra biobrændsel."

Michael Klare er i disse dage ude med en ny bog Rising Powers, Shrinking planet: The New Geopolitics of Energy, hvori han postulerer, at et skiftende mønster i den globale produktion og forbrug af olie vil bibringe en ny verdensorden. Kort sagt: Efterspørgslen på energi fortsætter med at vokse - især fra nye økonomier i Asien. Samtidig er det øvre loft for verdens beholdning af fossile brændsler snart nået.

Ny debat i USA

Kombinationen af disse to faktorer vil udløse en øget global kappestrid om adgang til energiresourcerne, med mindre USA og andre industrilande gennem masseinvesteringer i forskning og udvikling indenfor kort tid skifter til et nyt energiparadigme, som i højere grad hviler på andre energiformer.

"Bush-regeringen og politikerne i Washington lever stadig i det gamle paradigme. Men der sker ting og sager rundt i USA," fortæller Klare, der netop har afsluttet en bogturné. "Det slår mig, at almindelige amerikanere udmærket er klar over, hvad der er ved at ske. Det bliver diskuteret åbent på 'talk radio'. Alle amerikanere ved inderst inde i deres sjæl, hvorfor vi udkæmper en krig i Irak på femte år. De ved også, at USA's energiproblem ikke kan løses med militær magt."

Klare henviser til en udtalelse fra McCain, som senatoren straks dementerede. "Jeg agter at fremlægge en energiplan, som vil gøre det unødvendigt at sende unge amerikanske mænd og kvinder ud i en konflikt i Mellemøsten," sagde præsidentkandidaten i Denver 2. maj.

"McCain reflekterede her, hvad alle amerikanere går rundt og tænker, skønt mange ikke løfter deres røst. Vi er i Irak for at sikre adgang til olie," mener professor Klare.

Ødslede krigspenge

I sin bog nævner Klare flere omstændigheder,der vil øge risikoen for resourcekonflikter og bidrage til skabelsen af en ny økonomisk verdensorden, hvor magtkoncentrationen er flyttet fra energifattige til energirige lande. Kappestriden om olien vil f.eks. begunstige lande med statslige olieselskaber, der indgår aftaler med olierige lande. De store private multinationale olieselskaber vil derimod blive sejlet agterud.

Den manglende satsning på alternative energikilder i energifattige lande vil svække deres magtstilling på lang sigt. De stigende energipriser betyder en stedse voksende overførsel af kapital fra energifattige til energirige lande. "Vi ser disse nye statsfonde blomstre op. Abu Dhabis fond er tæt på at råde over 1.000 mia. dollar. Disse fonde går på rov efter værdier i USA's økonomi og det vil svække vores position som økonomisk supermagt," siger Klare.

Til sidst anfører han den øgede risiko for voldelige konflikter om adgang til energi. "USA tænker stadig i gamle baner. Magtanvendelse er fortsat en option. Men jeg tror, at det militære magtinstrument vil miste sin effektivitet til fordel for strategiske alliancer mellem statsejede selskaber i energifattige lande og nationale selskaber i olieproducerende lande. Det er allerede sket. Se blot Kina," forklarer Michael Klare.

"En ting er sikkert. De mange hundrede milliarder dollar ødslet på krigen i Irak kunne være blevet investeret i et nyt Manhattan-projekt, hvis formål burde have været udvikling af en ny energiøkonomi."

Visionær kapitalisme

Hvis USA og de vestlige lande skal gøre sig håb om at bevare deres økonomiske og politiske indflydelse på den globale scene, er der næppe anden udvej end at anerkende her og nu, at olieæraen går på hæld, mener Klare. "Det bliver en hård og trang vej, men vi bliver nødt til at påbegynde overgangen til et nyt energiparadigme. Bedre nu end at trække det ud, fordi det så vil gøre virkelig ondt i vores økonomi."

Klare tør ikke forudsige, hvem der bliver tabere og vindere i den nye økonomiske verdensorden. "Der er ingen tvivl om, at vi lige nu gennemlever en systemkrise for kapitalismen. Men systemet vil overleve. Ligesom vi oplevede efter den Første og Anden Verdenskrig, vil der opstå nye økonomiske magtcentre. Udviklingen af nye vedvarende energikilder samt teknologi og økonomisk organisering kan efter min mening blive afgørende elementer," siger han.

"Lande, der forstår at genopfinde kapitalismen og tilpasse vort økonomiske system til et radikalt anderledes energisystem, vil utvivlsomt klare sig bedst. Det er et spørgsmål om at være visionær og at kunne føre ideerne ud i livet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke kapitalismen som sådan, der har mødt sin grænse, men den form for kapitalisme, der har hersket indtil nu. Der vil blive udviklet en ny, mere "naturlig" form for kapitalisme. Ikke fordi folk pludseligt bliver naturelskende hippier, men fordi pengene og dermed magten, går til dem der kan tænke alternativt. Jeg tror Danmark har en god chance for, at blive en af vinderne i den konkurrence! Der er måske en krise nu, men det kan vise sig at føre til stabilitet i længden. Ikke et utopia, bare en ny midlertidig balance!

Steen Rasmussen

Chance´s garden: ...all is well - and all will be well - in the garden

http://www.geocities.com/~cheshyre/being.html

Verdensbanken forventer ikke at priserne på fødevarer vil falde ned igen inden 2015, og har fuld tillid til det globaliserede frie markeds evne til at løse sine problemer. Der er ingen grund til ikke at tro, at alt bliver godt for de fattige igen. Alt er ifølge verdensbanken i sin skønneste orden, og alt bliver godt igen. Adam Smith har ret, det er bare lidt synd for dem, der må dø af sult.

http://www.elpais.com/articulo/economia/Banco/Mundial/descarta/interveni...

Gennemsnitligt kører den amerikanske personbil 8 kilometer på en liter benzin, til sammenligning kører den gennemsnitlige tyske personbil 16 kilometer. Hvem rammes hårdest af at olien nu nærmer sig 140 dollars for 159 liter?

Men verdensøkonomien lider samlet under denne så for nogle ”åh så overraskende” udvikling.

Danskerne har en regering, der har ført landet i krig for olie sammen med USA. Det danske folk er gennemsnitligt fløjtende ligeglade med, at der er sket brud på national og international lov i den anledning, og at vore ledere kunne svømme adskillige kilometer i det blod, som er ofret for det sorte guld. Men når det viser sig at strategien har slået fundamentalt fejl, fordi de tusindvis af milliarder den koster/har kosten, uden at den irakiske olieproduktion er kommet over niveauet fra før fjernelsen af den onde Saddam, ja så vender folkene i vort lille åh så demokratiske og gode land sig nok mod sine ledere. Ikke et sekund før de bliver ramt på pungen, ikke et sekund før, de kan mærke på deres egen krop, at deres succeskriterier er selvnegerende, at den rationalitet, som centrerer sig om militærmagten og den økonomiske magt i sig selv, er selvdestruktiv, vil de begynde at reflektere lidt over ordenen i vor lille have. Velkommen til folkens.

Det bliver mere og mere klart at intet i den herskende bevidsthed erfaring svarer til noget som helst. ”Life is a state of mind”

Jeppe Brogård

State of the union. Bortset fra, at jeg er enig med Steen, vil jeg give Michael ret i, at det ikke er kapitalismen, der er endeligt begrænset. Det skal der politik til at gøre. Det er de forbrugende samfund, der er stødt på loftet.

Kapitalismen har nok gjort det mere effektivt, men vores forbrug har været for højt i lang tid. Det er til at blive harm over, at politikerne intet gør ved det, men blot har en ikkepolitik om, at markedet nokskal rette sig op, når den naturlige udvælgelse har sørget for at sænke behovet. Steens billede om at politikerne svømmer i det blod, som deres politik har kostet indtil nu, er særdeles nærværende.

Kapitalismen er problemet, så længe den får lov til at bestemme hvilken politik, der skal vælges. Men hvis vi nøjes med at bruge den til det, den er god til, så er der frit valg på alle hylder til at vende udviklingen i tide.

Steen Rasmussen

Jepper

Det politiske system mangler at genindtage sin autonome position i forhold til det økonomiske system. Der er ingen absolutte løsninger, det drejer sig simpelt hen om at genindføre en form for demokrati. F.eks. at folket bliver konfronteret med de ubekvemme selvbeskrivelser, og ikke den gang lal, der bare sælger bedst.

De problemer som nu rejser sig er nødt til at forandrer den moderne verdens opfattelse af sig selv og den herskende orden.

Jeppe Brogård

Nemlig. Der er plads til alle, selv kapitalistiske ideologer. Men hvor ville det være godt, hvis de kendte deres besøgstid.