Analyse
Læsetid: 3 min.

Etiske standarder diskriminerer kvinder i u-landene

Mange virksomheder arbejder med etiske standarder i u-landene. Men det er især fastansatte mænd, der drager fordel af det. De standarder retter ikke op på kønsdiskrimination og retten til at organisere sig
Udland
22. maj 2008

De seneste 10-15 år har budt på et væld at 'etiske' handelsinitiativer, der på forskellig vis tilbyder forbrugerne at sikre ordentlige arbejdsforhold i udviklingslande ved at vælge varer, der er mærket etisk korrekte, som f.eks. Max Havelaar-kaffe, eller ved bevidst at vælge varer fra firmaer, der garanterer ordentlige arbejdsforhold under produktionen af de varer, de forhandler. Men hvad får man for pengene, når man som forbruger vælger de etisk mærkede varer? Eller rettere hvad får arbejderne, der har produceret varerne?

Mange virksomheder går ikke så langt som til at mærke deres varer, men implementerer interne etiske kodekser eller tilslutter sig et af de mange etiske handelsinitiativer.

Blomsterindustrien har fulgt trop med en række etiske standardinitiativer som Fair Trade, The Flower Label Programme, Ethical Trading Initiative osv. Langt størstedelen af de roser vi køber stammer fra lande som Kenya, Colombia, Ecuador, Zimbabwe og Tanzania. Roserne dyrkes i store drivhuse under anvendelse af giftige kemikalier, der kan medføre alvorlige sundhedsproblemer som åndedrætsproblemer og misdannelser på gravides fostre. Underbetaling, overarbejde, usikre ansættelsesforhold, manglende organiseringsfrihed og sex-chikane er også udbredt.

De etiske standard-initiativer søger at afhjælpe disse forhold ved at garantere minimumsrettigheder.

Strenge købspraksisser

Men hvad er effekten af disse 'etiske standarder' for de arbejdere, de søger at hjælpe?

Forskning især inden for produktionskæden for afskårne roser viser, at 'etiske standarder' oftest er rettet mod fastansatte mandlige arbejdere. Arbejdskraften består bare mest af kvinder og ofte med korttidsansættelse.

Samtidig viser det sig, at forholdene mellem producent og køber er med til at skabe og opretholde de kritisable arbejdsforhold. Detailhandlere har en enorm magt og bestemmer, hvordan dette forhold ser ud, idet de stiller specifikke krav til, hvordan roserne skal se ud, hvor længe de skal holde. Oftest er der ingen bindende kontrakter, hvilket gør, at køberne hurtigt kan skifte til andre leverandører.

Mængden af roser der efterspørges varierer i forhold til mode, sæson og højtider og reguleres via det, man kalder just in time-bestillinger, hvor blomsterproducenter godt nok får en 14-dages ordre, men hver dag justeres ordren for de roser, der skal plukkes og afsendes selv samme dag.

Sådanne købspraksisser har konsekvenser for lokale arbejdsforhold. Producenterne skal sætte omkostningerne ned og holde på en fleksibel arbejdskraft, der kan arbejde over uden varsel og kun i perioder, hvor der er brug for dem.

Langt de fleste initiativer om etiske standard søger uafhængigt af disse købsforhold at regulere arbejdsforhold i vareproduktionen, som om disse var hermetisk afgrænset fra de dynamikker, der er med til at skabe og opretholde dem. Men virker de etiske standarder? Nogle gør.

Standard-initiativet Fair Trade inkluderer som det eneste købsforhold, idet der sættes bestemmelser for kontraktforhold og pris. Andre standarder har en effekt på områder som arbejdssikkerhed, løn, forsikrings- og arbejdstidsregler samt afskaffelse af børnearbejde. Der er altså en effekt - i det mindste for nogle arbejdere, men der er et behov for bekæmpe de købsforhold, som er med til at opretholde urimelige arbejdsforhold samt at sørge for, at alle er omfattet af standarderne - også de ikke-fastansatte.

Netop ved at organisere sig ville lønmodtagerne få mulighed for selv at kæmpe for og opretholde ordentlige forhold. Og der er derfor i langt højere grad brug for, at etiske standardinitiativer ligger vægt på disse mere udfordrende områder, hvor muligt samarbejder med lokale fagforeninger kan styrke organiseringen.

Lone Riisgaard er ph.d.-studerende og tilknyttet DIIS med speciale i bl.a. arbejdstagerrettigheder og socialt ansvar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her