Læsetid: 3 min.

Forlig i Libanon: Vinderen tog alt

Fraset bagateller accepterede Libanons flertals-regering alle krav fra oppositionen i et 'forlig', der cementerer Hizbollahs rolle som stat i staten. Tilbage er frygten for radikalisering af den moderate sunni-befolkning
Det libanesiske parlament vælger på søndag præsident, nemlig den nuværende kristne hærchef, Michel Suleiman, der under den forudgående krise har vist, at han ikke har i sinde at udfordre Hizbollah, hverken militært eller politisk.

Det libanesiske parlament vælger på søndag præsident, nemlig den nuværende kristne hærchef, Michel Suleiman, der under den forudgående krise har vist, at han ikke har i sinde at udfordre Hizbollah, hverken militært eller politisk.

Wael Hamzeh

Udland
22. maj 2008

Beirut: "Det er kun en pause," sagde Ali, en universitets-akademiker, da han drak formiddagskaffe i en have-café med udsigt til såvel Middelhavet som det stillestående pariserhjul på Beiruts strandpromenade, der minder libaneserne om, at livet også har handlet om andet end magtpolitik.

Den pause, Ali talte om, er det forlig med Hizbollah, som Fouad Sinioras regering indgik natten til onsdag, og som klinede de fleste til radio- og tv-apparaterne fra morgenstunden.

Men ikke Ali - han havde en formiddags-aftale med sin tandlæge. "Der er ikke grund til at sige 'mabrouk' (tillykke), selvom forliget giver folk et hårdt tiltrængt pusterum i den permanente krise-atmosfære. Men efter Hizbollahs besættelse af (det sunni-muslimske) Vestbeirut, er sunni'erne nu totalt ydmygede."

Men de realiteter, der står tilbage efter forhandlingerne i Qatar, er følgende:

1. Søndag vælger parlamentet omsider en ny præsident i 19. forsøg, nemlig den nuværende kristne hærchef, Michel Suleiman, der under den forudgående krise viste, at han ikke har i sinde at udfordre Hizbollah, hverken militært eller politisk.

2. I den samlingsregering, der nu dannes, har oppositionen med mere end en tredjedel af kabinettets poster fået opfyldt kravet om vetoret. Fordelingen er 16 udpeget af flertallet, tre udpeges af præsidenten og 11 ministre udpeges af oppositionen.

3. Der er opnået enighed om at gennemføre en ny valglov, der imødekommer oppositionens ønske om mindre valgkredse, der vil tilgodese oppositionen, da Beirut deles op i tre valgdistrikter, der medfører, at Saad Hariris sunni-blok vil miste mandater.

4. De regerings-beslutninger, der udløste den væbnede konflikt og som kostede mindst 82 menneskeliv og ca. 250 sårede, nedlæggelsen af Hizbollahs private tele-netværk og fyringen af Bei-rut lufthavns sikkerhedschef, blev allerede efter fem da-ges uroligheder annullere-de.

Under disse tiltag lå et ønske fra regeringen om at efterkomme FN-resolution 1559, der stipulerede, at 'alle militser skal afvæbnes' - det betød reelt Hizbollahs shi'itiske milits, da de øvrige militser - kristne som muslimske - blev nedlagt efter borgerkrigens ophør i 1990.

Kan ikke afvæbnes

Nu har Siniora-regeringen de facto erkendt, at Hizbollah ikke kan afvæbnes. Parterne er enige om at 'diskutere' en afvæbning, når et parlamentsvalg i 2009 har afklaret det politiske landskabs reelle udseende (regeringsblokken er med den nuværende valglov favoriseret). Men, som en politisk redaktør på den oppositions-venlige avis, Al-Akhbar, udtrykte det: "At diskutere er ikke det samme som at beslutte."

Så længe Iran er truet af Israel - eller truer Israel, alt efter synsvinkel - og så længe USA rasler med det militære isenkram i forsøget på at afværge Irans udvikling af kernevåben - så længe vil Hizbollah være bevæbnet.

"Du må huske på, at Hizbollah ikke bare er en milits med nogle raketstyr og lidt sprængstoffer til miner og vejsidebomber og den slags småtterier, der er tale om en regional magtfaktor. Og ethvert anslag mod denne magtfaktors militære evne er en 'rød linje'. Havde Nasrallah ikke reageret, havde han mistet autoritet," siger den politiske redaktør.

Med andre ord: Det kan gerne være, at Hassan Nasrallah ikke længere er elsket af libaneserne, men han er Libanons stærke mand. Så stærk, faktisk, at han først ytrer sig om forliget i en tale på mandag - når den ny præsident er på plads.

Det store spørgsmål er, hvor dette efterlader det regeringsbærende sunni-element i befolkningen på ca. en tredjedel i lighed med shi'iterne. Svaret er: radikalisering.

Vesten magtesløs

Konfrontationen 7. maj og i dagene efter viste, at USA og Saudi-Arabien var uden magtmidler, da deres forbundsfæller i regeringen kom under belejring. Scenariet i Doha, Qatars hovedstad, er nok så meget et saudisk forsøg på at hage sig fast i en slags indflydelse, som det var et forsøg på at få oppositionen til at være opposition - det løb var kørt på det tidspunkt, hvad alle vidste. Forliget har tværtimod vist, at Sinioras og druserlederen Walid Jumblat er uden kon-kret støtte, når musikken spiller.

Det er derfor ikke tilfældigt, at Osama bin Laden i weekenden udstedte en bandbulle mod de 'gudløse' shi'iter, som al-Qaedas sunni-retning, salafisterne, betragter som kættere. Bin Laden vil score i det moderate sunni-landskab, der er Saad Hariris base, og som er dybt frustreret efter Hizbollahs lektion i kommando-taktik, da Hizbollah og allierede overtog Vestbeirut i et snuptag og lammede regeringen.

Som Ali sagde: "Det er ikke sidste runde, vi er vidner til".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

...nedlæggelsen af Hizbollahs private tele-netværk og fyringen af Beirut lufthavns sikkerhedschef, blev allerede efter fem dages uroligheder annullerede

Dette er de vigtige punkter: Hizbollah vil ikke have Israel til at lytte med på deres kommandonetværk. Og hvad monstro Hizbollah skal bruge en sikkerhedschef i en lufthavn til? Det må være noget vigtigt, siden de har startet en krig for hans skyld.

Det er derfor ikke tilfældigt, at Osama bin Laden i weekenden udstedte en bandbulle mod de 'gudløse' shi'iter, som al-Qaedas sunni-retning, salafisterne, betragter som kættere. Bin Laden vil score i det moderate sunni-landskab, der er Saad Hariris base, og som er dybt frustreret efter Hizbollahs lektion i kommando-taktik, da Hizbollah og allierede overtog Vestbeirut i et snuptag og lammede regeringen.

Bah! Hizbollah er den suverænt mest populære shia-millits i verden, jeg vil vædde med at selv maronitter hepper på dem.

Det kan da godt være, at Hizbollah formelt har styrket sin position i Libanon.
Men spørgsmålet er om de kan bruge det til noget ?
Det er umuligt at forestille sig at Hizbollah kan tage magten i Libanon som helhed. Og hvad kan de så bruge deres magt til.
Tværtom er der noget der tyder på, at de fleste andre grupper nu vil holde sammen mod Hizbollah.

Næppe. Hizbollah har lært af een af USA's største præsidenter, George Herbert Walker Bush: vælt huset og tag hjem igen. Hizbollah fræser ikke rundt i Beirut og generer almindelige borgere med checkpoints og kontrol af papirer, det lader de andre om, mens de selv går rundt og bygger hospitaler og skoler og forbereder sig på israelernes næste besøg. Og præker, naturligvis, for landets fattigste.

Og de har allerede brugt deres magt til noget. Ud over at de har sikret deres kommandonetværk og deres forsyningsvej gennem Beiruts lufthavn, har de også fået Siniora ned og sige be-be. Dvs. han har anerkendt dem som en lige spiller, hvilket åbner præcedens for yderligere 'forhandlinger' næste gang de, til den muslimske verdens samlede applaus, ydmyger Israel.

Det er til dels vores egen skyld. Hvis vi ikke bevidstløst havde jublet som pilskæve hippier over den såkaldte Cederrevolution, havde Syrien holdt ro i gaden. Vi ligger som vi selv har redt.

Mohammed Mansour

Grunden til at Hizbollah stoppede beslutningen om at fyre sikkerhedschefen i lufthavnen, var fordi Siniora og hans venner, havde planer om at gøre plads til Israels efterretningstjeneste Mossad, sådan så de den vej kom af med Hizbollah, og Hizbollah havde fået nys om deres skumle planer, og stoppede derfor planen. Hizbollah har andre veje, de bruger ikke civile veje til at få våben ind, hvis det var hvad du tænkte på, jeg ved det var sådan de vestlige medier fik det til at lyde som. OG kommunikationsnetværket, er Hizbollah´s stærkeste våben, fra krigen mod Israel i 2006, det viste Venograd-rapporten, og derfror havde Siniora fået besked på at få fjernet dette netværk, den ordre kom fra hans kollega, Ehud Olmert.