Analyse
Læsetid: 3 min.

Ged i Georgien

Styret i Georgien blev styrket ved parlamentsvalget forleden, men er alligevel ude af stand til at løse de grundlæggende 'imperiale' problemer
Udland
23. maj 2008

Det kaukasiske miniimperium Georgiens 4,5 millioner indbyggere holdt onsdag valg til parlamentet i hovedstaden Tbilisi. Ikke overraskende ser præsident Mikhail Saakasjvilis støtteparti Den Forenede Nationale Bevægelse ud til at vinde absolut flertal af de 150 sæder. Heller ikke overraskende ser Den Forenede Opposition ud til kun at få omkring 14 procent. Endnu mindre overraskende er det, at oppositionen hurtigt har været ude med påstande om omfattende valgsvindel til fordel for Saakasjvili og hans støtter. Oppositionen er stort set enig i Saakasjvilis provestlige politik, men hævder, ikke uden grund, at han har udviklet sig til en autoritær leder og ikke har gjort noget ved hverken den omfattende korruption og den udbredte fattigdom i landet. OSCE's valgiagttagere derimod har endnu ikke haft meget kritisk at sige om valget.

Oppositionspartierne har allerede bebudet en 'folkeopstand', som ikke vil stoppe, 'før Saakasjvili-regimet er smidt på porten'. Gemytterne i Kaukasus er heftige og der skal ikke meget til, før folk går på gaden. Saakasjvili er uddannet i USA og meget provestlig, han regnes for en ægte demokrat i den amerikanske kongres, som forleden kom med en stærk støtteerklæring til ham i forbindelse med den georgiske konflikt med Rusland. Saakasjvili har imidlertid tidligere bevist, at han ikke ryster på hænderne, når det drejer sig om at sætte militær ind overfor oppositionen. Officielt, selvfølgelig, for at redde demokratiet.

Storpolitik i konflikterne

Men Saakasjvilis tilsyneladende overbevisende valgsejr ved parlamentsvalget løser ikke landets grundlæggende problemer: At landet er et kludetæppe af små-nationer, som ikke alle ønsker at være underkastet Tbilisi, og at der er gået storpolitik i denne problemstilling. Saakasjvili lovede, da han kom til magten med stor folkelig opbakning under "Rosenrevolutionen" i 2004, at bringe miniimperiets tre oprørsrepublikker Adjarien, Sydossetien og Abkhazien ind i unionen igen.

Det lykkedes med Adjarien, men situationen med Sydossetien og Abkhazien er i hårdknude og væbnet konflikt lurer konstant i begge republikker. Ingen af dem vil frivilligt vende tilbage til folden, men ønsker enten direkte indlemmelse i Rusland eller selvstændighed. USA støtter helhjertet Tbilisi og Saakasjvili i konflikterne, hvilket er med til at øge Ruslands mistanke om endnu et amerikansk forsøg på at inddæmme Rusland.

Moskva har udstationeret såkaldt fredsbevarende styrker i begge republikker, og indtil videre har krigsgemytterne været holdt nede. Men uofficielt støtter russerne oprørerne. Moskva holder økonomien oppe i oprørsrepublikkerne, forhindrer Georgien i at gribe ind med våben, og har tætte forbindelser til ledelserne i de Sydossetien og Abkhazien.

Hule russiske krav

Det har bevirket en meget kold krig mellem Moskva og Tbilisi i flere år, hvor det fyger med beskyldninger fra begge sider. I de senere uger har der dog været en tendens til mildere vinde og parterne er begyndt at tale sammen igen. Moskva har lovet igen at begynde at importere georgiske fødevarer og vin, mod at Tbilisi garanterer, at der ikke vil blive brugt militær magt overfor de to oprørsrepublikker. Det sidste krav er ifølge Moskva indiskutabelt, selvom det lyder hult, når man tænker på hvilke magtanvendelser Rusland selv har brugt overfor oprørsrepublikken Tjetjenien.

Der er dog ingen umiddelbar løsning i sigte trods Saakasjvilis fornyede mandat og påståede vilje til direkte forhandlinger med abkazerne og sydosseterne. En blodigt overfald på selve valgdagen demonstrerer med al mulig tydelighed, hvor kompliceret konflikten er og hvor meget der er brug for, at internationale fredsbevarere erstatter de partiske russiske. To busser med georgiere fra Abkhazien på vej til valgsteder i Georgien blev angrebet og skudt sønder og sammen. Adskillige blev alvorligt såret. Tbilisi hævder, at det var abkhasiske terrorister, der gjorde det for at forhindre passagererne i at deltage i valget og antyder, at Moskva meget vel kan stå bag. Abkhazerne hævder, at det var det georgiske sikkerhedspoliti, der stod bag for at stille abkhaserne i et dårligt lys. De russiske fredsbevarere hævder, at det var en georgisk provokation for at rette verdens opmærksomhed mod Ruslands fredsbevarende styrker, der - hævder georgierne - ikke gjorde noget for at forhindre angrebet.

Det er Georgiens tilsyneladende uløselige situation i en nøddeskal. Der er ged i den i Georgien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her