Læsetid: 3 min.

Gén-kartoffel kan true kampen mod tuberkulose

Tuberkulose er stadig en udbredt sygdom, og den bliver resistent mod flere og flere antibiotika. Nu er der udbrudt strid i EU om en genmanipuleret kartoffel med et antibiotikaresistent gén, skal tillades eller ej
16. maj 2008

BRUXELLES - Skal tvivlen komme befolkningens sundhed eller tyske BASF til gode? EU-Kommissionen har denne uge endnu en gang udsat sin beslutning om at godkende en genmanipuleret kartoffel, der producerer mere stivelse til fødevarer og foder, men som også indeholder et gén, der er resistent overfor antibiotika.

I selve Kommissionen skændes kommissærerne - med den græske miljøkommissær, Stavros Dimas, som den kritiske i en ellers som regel GMO-venlig Kommission. Blandt eksperterne i EU's egne agenturer er der også uenighed. Fødevareagenturet EFSA, der er ansvarlig for godkendelsen, synes, at kartoflen kan godkendes uden betænkeligheder.

Men Medicinagenturet EMEA er yderst betænkelig: Flere af de antibiotika, som kartoflens kunstige gén er resistent imod, er nødvendige til at bekæmpe tuberkulose i flere europæiske lande, deriblandt Frankrig og Estland.

Tuberkulose - blandt læger blot TB - kendetegnes ved hoste og blodig opspyt samt vægttab og eventuelt feber. Sygdommen er nedkæmpet med succes i det vestlige Europa, hvor antallet af smittede er faldet kraftigt over de sidste årtier. I Danmark er der for tiden 5-600 nye tilfælde hvert år, hvoraf halvdelen findes blandt indvandrere, fortæller Niels Frimodt-Møller fra Statens Seruminstitut. Men i det østlige Europa og Asien er sygdommen stadig udbredt. Også på Grønland er der forholdsvis mange tilfælde endnu.

Bekymret

Frimodt-Møller er bekymret for génkartoflen med antibiotikaresistens.

"Som humanlæge synes jeg ikke, at de resistente markørgener burde bruges," siger han, for konsekvenserne er alt for lidt undersøgt, og der er i forvejen problemer med at bekæmpe tuberkulosen.

"Desværre er der en stigende grad af resistens og også multiresistens," påpeger Niels Frimodt-Møller.

De resistente typer af tuberkulosen kommer formentlig også fra Asien og Baltikum.

"Jo dårligere sundhedsvæsnet er, og jo dyrere medicin, jo større fare er der for resistens."

TB skal behandles med antibiotika i seks måneder, men mange - især hvis de ikke har råd til medicinen - stopper kuren efter et par uger, når de kan mærke, at de får det bedre. Og det er netop den slags afbrudte behandlinger, der kan gøre bakterierne resistente.

Samtidig er der ikke mange nye antibiotika på vej, derfor må lægerne oftere gå tilbage til gamle og mere giftige antibiotika for at bekæmpe TB, og det sker da også allerede. Bl.a. med de præparater, som génkartoflen er resistent overfor.

I EMEA's vurdering er også dyrlægerne bekymret for det antibiotika-resistente gén. Frimodt-Møller er enig. Otte ton ud af de omkring 120 ton antibiotika, danske landmænd hvert år bruger til at behandle deres smågrise og fjerkræ med, kommer fra den gruppe af medicin, som génkartoflen er resistent overfor.

Endnu en runde

"Derfor er landmændene vel også interesseret i, at der ikke opstår resistens overfor dem," mener han. "Men det kan være, du får en anden historie, når du spørger en landmand." I Bruxelles har Kommissionen nu bedt Fødevaregenturet om endnu en gang at se på sagen. Men det støder på kritik.

"Hvis Kommissionen ikke stoler på EFSA, hvorfor bliver EFSA så for tredje gang bedt om at se på sagen," siger Marco Contiere, Greenpeace-Europas génspecialist, til netavisen EUobserver. I en fælles udtalelse med miljøgruppen Friends of the Earth siger Greenpeace, at EFSA mangler medarbejdere og eksperter til at opfylde sin forpligtigelse for at vurdere risikoen ved de génmanipulerede planter. "At bede Europas utilstrækkelige fødevareagentur til at se på sikkerheden af disse afgrøder for tredje gang er som at sætte ræven til at vogte høns," mener Contiere.

Når det gælder génplanter til udplantning, har det siden 2004 været forbudt at anerkende sorter, der indeholdt antibiotika-resistente gener. Men ordet 'resistens' dukker ikke op i direktivet om anerkendelse af génplanter til mad eller foder.

Foruden BASF's génkartoffel har Kommissionen også udsat godkendelsen af to slags génmajs, den ene af firmaet Pioneer og den anden af Sygenta. Begge er majssorter udskiller insektgift.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Friskytte

Fattige medier er farlige medier. De har ikke råd/tid til ordentlig research - selvom de måske gerne ville. Jeg ved ikke om det har været tilfældet med denne artikel.

Det er for såvidt i orden at et medie har en bestemt redaktionel linie. Men så skal man ikke i "avishovedet" (på forsiden) skrive "Uafhængig af politiske og økonomiske interesser". Der kan vist ikke herske tvivl om, at Informatíon har en betydelig overvægt af artikler, der er positive overfor "de grønne bevægelser". Jeg skal ikke forsøge at gætte om rationalet bag denne disposition for såvidt den ikke er i strid med nogen lovgivning, men blot et udtryk en lidt flosset moral. "Politiske interesser" kan naturligvis opfattes som snævre partipolitiske interesser, men det er næppe en valid fortolkning i netop Informatíon. Jeg er heller ikke i tvivl om at avisens læsere er tilfredse med den redaktionelle linie, eller at avisens overlevelse er betinget af læsernes tilfredshed med den redaktionelle linje. Det er meget almindeligt.

Et af journalistikkens ædle og grundlæggende principper har været (er?) "pro et contra", dvs. at modsat rettede synspunkter også skal repræsenteres ligeligt i en artikel eller i en anden artikel i samme udgave - eller i det mindst kort efter i avisen. Det sker yderst sjældent i omhandlede publikation. Og det var i hvert fald ikke tilfældet for ovenstående artikels vedkommende. Faktisk agerer journalist Brigitte Alfter ukritisk megafonholder for Greenpeace' gén-ekspert og Frimodt-Møller. Og det sker i en sådan udstrækning, at i hvert fald jeg begynder at tvivle på hvem det er, der betaler korrespondentens vederlag. Vi har allerede konstateret, at avisens nye klummeskribent, Else Guldager, OGSÅ arbejder for Økologisk Landsforening på websiten oekobarn.dk, der promoverer økologiske produkter til spædbørn, og er oprettet af foreningen. Det kan næppe kaldes uafhængighed af økonomiske interesser.

Altså, Erling Brokkendorf - må jeg minde om en Doonsbury - desværre kan jeg kun gengive den på engelsk:
Han skabte begrebet "situational science" - you have to give equal respect to both sides of a scientific argument - not just to the one supported by facts.