'Gudskelov for den økonomiske afmatning'

"Kapitalismen er - nu igen - ude i sin værste krise."

Ironien er til at tage og føle på, når Peter Wendt kommenterer tesen om, at den kapitalistiske vækstøkonomi oplever en systemkrise, hvor finansiel nedtur spiller sammen med olie- og fødevareprisstigninger samt klimakrise.

"Et system som den liberale markedsøkonomi har meget svært ved at komme i systemkrise. Det, der finder sted nu, er korrektioner, og den slags vil hele tiden finde sted. Priserne skal bevæge sig op og ned. Det kan godt være, at prissystemet på kort sigt fungerer dårligt, men på lang sigt er der tendens til, at det fungerer. Ellers var verden gået ad helvede til allerede under 30 års-krigen," siger Peter Wendt.

Han kender sin markedsøkonomi. Wendt er cand.-polit, har tidligere været ansat i bl.a. Nationalbanken og Realkreditrådet og været direktør for Hafnia Bank, Investeringsforeningsrådet og LR Realkredit. I dag er Peter Wendt bestyrelsesmedlem i investeringsselskabet KlimaInvest.

Han mener, at det, der skete i 1930'erne med Den store Depression fortjener betegnelsen 'systemkrise'. Det gør dagens økonomiske tumult ikke.

"I dag er det markedsøkonomiske system væsentligt forbedret. At priserne i perioder kører voldsomt op, kan være ubehageligt, fordi det ændrer vores dagligdag, men det er en nødvendighed. Vi må være parate til at tage chokket, og vi kan faktisk tage det forbløffende godt, fordi vi har etableret velfærdsstater," siger Peter Wendt.

Han anerkender, at finanskrisen i USA er "rimelig alvorlig".

"Der er tale om en speciel amerikansk systemfejl: Man har mindsket den kreditpolitiske sikkerhed ved at laverealkreditlignende institutter, der ikke er under tilsyn og har udstedt de såkaldte subprime-lån til huskøbere. Dermed blev der skabt en alliance mellem låntagere, som ikke har råd, og långivere, der gerne vil score kassen. Det fører til noget snavs," siger Peter Wendt.

Positiv afmatning

De amerikanske værdipapirer er solgt til investorer i hele verden, og amerikanske husejeres manglende betalingsevne har bl.a. kostet store schweiziske, tyske og franske pengeinstitutter mange penge. Peter Wendt tror dog ikke, der i Danmark er mange tilsvarende eksempler, og derfor vil finanskrisen i USA ikke have stor direkte afsmitning på den hjemlige finan-sielle sektor.

"Men vi har noget, der kan sammenlignes med de amerikanske sub-prime-lån: Boliglån med variabel rente. Om de fører til problemer, afhænger af, om vore pengepolitiske myndigheder vælger at føre en politik, der holder renten lav af hensyn til de mange, der kan komme i klemme, selv om det ud fra et inflationssynspunkt næppe er forsvarligt. Myndighederne skal foretage en svær afvejning: Skal de lade husboblen briste, eller skal de føre en politik, der holder inflationen i ave?"

Om renten stiger så meget, at husejere med variabelt forrentede lån kommer i klemme, og det danske boligmarked klasker sammen, afhænger i virkeligheden af Euroland.

"Inflationen i EU er stigende, og med de ustabile fødevare- og oliepriser ligger der helt klart en inflationsfare i systemet. Det taler for, at man bør lade renten være høj og ikke lempe pengepolitikken. Omvendt vil en høj rente gøre det svært at få økonomien i gang."

Selv ser Peter Wendt gerne en opbremsning.

"Den danske økonomi er bl.a. på grund af en række populistiske økonomi-tiltag i Anders Fogh Rasmussens regeringstid nær en overophedning ud over alle grænser. Derfor er der meget stærkt behov for at få bremset op. Men da vi har fået en socialdemokratisk VK-regering, kan det ikke gøres ved at øge skatten eller begrænse de offentlige udgifter. Der bliver simpelthen ikke strammet mere som i de gode gamle dage, da man førte finanspolitik."

"Derfor ser jeg det som en meget positiv ting, at der kommer en international afmatning. Så kan vi få lidt dårligere tider i Danmark og undgå, at det hele pludselig eksploderer," siger Wendt.

Ikke flere SUV'er

Afmatningen skyldes bl.a. olie- og fødevareprisernes stigning. At olien bliver dyrere, synes Peter Wendt er glimrende.

"Det værste, der kan ske, er, at energipriserne falder. Det vil ødelægge en hel masse intelligente, langsigtede investeringer i de teknologier, der kan gøre os fri af olien."

Bestyrelsesmedlemmet i KlimaInvest er lidt usikker på det med den globale opvarmning.

"Når jeg vil have vindmøller, er det ikke på grund af isbjørnene. Det er på grund af Rusland, Saudi-Arabien, Irak og Iran. Det meste af olien findes hos slyngelstater, og dem vil jeg ikke være afhængig af. For Europa og USA er det af stor strategisk betydning at blive koblet af det oliebaserede system. Derfor udvikler det sig meget tilfredsstillende i øjeblikket med de stigende oliepriser."

"Naturligvis gør det ondt på den almindelige forbruger, men det er jo dét, der er ideen. Den mand, der har købt en sport utility vehicle, en SUV, han skal altså bringes i betalingsvanskeligheder, for vi skal ikke have flere SUV'er," mener Wendt.

Han siger, at de voldsomme olieprisstigninger både afspejler reel knaphed og spekulanter, der p.t. tjener stort på at købe og sælge oliekontrakter.

"De grådige spekulanter er gode til hurtigt at få priserne derhen, hvor de skal være. Vi forbrugere er meget langsomme i optrækket med at lægge vores adfærd om. Skulle tingene ændres i takt med vore præferencer, ville det tage 100 år. Nu sker der noget på seks-otte måneder, fordi olien bliver for dyr for os."

- Spekulanter kan presse prisen op på oliemarkedet, som de gjorde det på det amerikanske husmarked. Men det giver jo bobler, der brister og tvinger folk fra hus og hjem?

"Ja, de, der er gået med i boblen ved at købe hus for flere penge, end deres indtægt retfærdiggør. Det er meget ufornuftigt af dem."

- Så de er selv ude om det. Hvad, når spekulanterne rykker over til fødevarer for at spekulere i en knapheds-situation og bidrager til, at uskyldige mennesker iu-lande ikke har råd til mad?

"Det er en anden problematik, der handler om ødelæggelsen af det internationale marked for landbrugsprodukter, forårsaget af EU's og USA's interne landbrugsstøtte. Man har ødelagt prismekanismen og skabt alt for lave priser på landbrugsprodukter. Nu stiger priserne så, og det gør, at det for en hel masse forarmede landmænd rundt om i verden igen kan betale sig at producere fødevarer."

"Der finder altså en korrektion sted, og om måske fem år er fødevareudbuddet tilstrækkeligt forøget. Problemet er, om FN, FAO og andre indtil da kan holde liv i de millioner, der flygtede ind til u-landenes storbyer, da deres muligheder på landet sank i grus på grund af EU's og USA's ødelæggelse af markedet."

- Det ændrer ikke ved, at der er investorer, der spekulerer i stigende fødevarepriser på bekostning af fattige menne-sker. Bør man ikke stoppe spekulation i fødevarer?

"I Danmark må investeringsforeninger ikke investere i råvarer, fordi det er for risikabelt. Men globalt er det uregulerbart. Der er så mange røvere derude og så mange tilholdssteder for dem, at de vil kunne snyde og bedrage et sådant system. Det, man skal gøre, er at forhindre, at prisboblerne udvikler sig."

Dyret mennesket

Peter Wendt ser altså ikke noget grundlæggende galt med selve det liberale markedsøkonomiske system. Tværtimod kan det skabe forandringer betydeligt hurtigere end globale beslutningsprocesser på f.eks. klimaområdet.

"Det, vi oplever i dag, er strukturelle problemer, som knytter sig til det dyr, der hedder menneske, og dets måde at leve på i naturen. Altså overforbruget i forhold til en klode med begrænsede ressourcer. Olieprisstigningerne er et udtryk for det, men de er også et eksempel på, at der via priserne kommer en tilpasning. Eftersom der er spekulanter involveret, kan det komme hurtigt og brutalt - men også effektivt. I klimaspørgsmålet må man i FN-regi forhandle, forhandle, forhandle, og det kan måske tage 50 år. Jeg tror ikke, der er politisk beslutningskraft nok på denne klode til at træffe de rigtige beslutninger, før markedet har fået lejlighed til at tale. Jeg tror, det prismæssige skal drive værket."

"Det kan godt være, det er synd, hvis du ikke mere kan komme på ferie med fly, fordi billetten hos Sterling ikke længere koster 579 kr., men 10.000 kr. Det er synd for dig og Sterling, men det er godt for klimaet."