Læsetid: 4 min.

Håb om ærefuld exit for Clinton

Bølgerne går højt inden et møde i dag i det Demokratiske partis vedtægtsudvalg, som skal løse striden om Floridas og Michigans delegerede. Obama-lejren forventes at være generøs
Indtil midten af januar gav Hillary Clinton fuld opbakning til diskvalificeringen af Floridas og Michigans delegerede, men da det gik op for Clintons folk, at de ville få desperat brug for Floridas og Michigans stemmer for at vinde nomineringen, skiftede hun holdning.

Indtil midten af januar gav Hillary Clinton fuld opbakning til diskvalificeringen af Floridas og Michigans delegerede, men da det gik op for Clintons folk, at de ville få desperat brug for Floridas og Michigans stemmer for at vinde nomineringen, skiftede hun holdning.

Ana Martinez

31. maj 2008

BOSTON - Nerverne står på højkant i Det Demokratiske Parti.

Vil Hillary Clinton og Barack Obama kunne afslutte den lange primærvalgproces på en mindelig facon uden at splitte partiet og derved svække dets chance for at vinde præsidentvalget i november?

Svaret afhænger i aller-højeste grad af et med spænding imødeset møde, som partiets landskomité holder på et hotel i Washington i dag. Her skal de 30 medlemmer af vedtægtsudvalget afgøre, om delegerede fra de to delstater Florida og Michigan skal have lov at deltage og stemme på partikongressen i august.

Under normale omstændigheder ville de to stater stille op med tilsammen 313 valgte delegerede, men fordi de overtrådte partiets regler ved at fremrykke deres valgdatoer, blev de diskvalificeret. Det er klart en uacceptabel beslutning for partiet. Alle ønsker at konstitutere Floridas og Michigans delegerede på partikongressen.

Det drejer sig om stater, der traditionelt er på vippen i præsidentvalg. Nogle gange stemmer de republikansk, andre gange demokratisk. Hvis Demokratiske vælgere i Florida og Michigan fratages muligheden for at påvirke udfaldet af nomineringsprocessen, vil nogle af dem muligvis reagere ved at blive hjemme på valgdagen i november eller i protest stemme på Republikaneren John McCain.

Hovedpinen Michigan

Meningsmålinger viser, at Obama lige nu er bagud i forhold til McCain i begge stater, mens Clinton fører over McCain i Florida. Det billede kan let ændre sig, så snart Obama begynder at føre en intens valgkamp i Michigan og Florida. Alligevel er nervøsiteten i Det Demokratiske Parti mærkbar.

Det gælder om at finde en løsning, som sikrer Obama nomineringen uden at støde Hillary Clinton og hendes trofaste tilhængerskare over hele landet. Demokratiske vælgere i Florida og Michigan skal endvidere føle, at de har modtaget en rimelig behandling.

I Floridas primærvalg stod Clinton, Obama og John Edwards på stemmesedlerne. Det gør fordelingen af de delegerede lettere. Clinton vandt 50 pct., Obama 33 pct. og Edwards 14 pct. Problemet er Michigan, hvor Obama og Edwards tog deres navne af stemmesedlerne. Her fik Clinton 55 pct. af stemmerne.

Indtil midten af januar gav Clinton fuld opbakning til diskvalificeringen af Floridas og Michigans delegerede. Hendes tro væbner Harold Ickes - der sidder i vedtægsudvalget - var én af dem, der i sin tid talte dunder til de lokale Demokratiske partier i de to stater.

Men da det gik op for Clinton-kampagnen, at den ville få desperat brug for Floridas og Michigans delegerede til at vinde nomineringen, vendte man det gamle argument på hovedet. At udelade de 313 delegerede svarede til at fratage vælgerne deres demokratiske rettigheder, hed det nu.

Halve delegerede

Så sent som i går aftes sagde Harold Ickes og Clintons pressechef Howard Wolfson på en telekonference, at Hillary Clinton insisterer på at få halvdelen af Floridas og 55 pct. af Michigans delegerede. Det svarer til 178 ekstra delegerede. Obama skal derimod kun have 76 delegerede fra Florida. Fra Michigan får han ingen delegerede, skønt 40 pct. stemte blankt og formodes at have været hemmelige Obama-vælgere, lyder argumentet.

Men det er blot Clinton-lejrens udgangspunkt.

"Når det kommer til stykket, vil Clinton gå med til at give Obama 40 pct. af de delegerede i Michigan," siger Stephen Ansolabehere, professor i politisk videnskab på Harvard University, valgtekniker for CBS News og konsulent for Clinton-kampagnen sidste efterår, til Information.

I et 35 sider langt memo fra landskomitéens juridiske eksperter hedder det samtidig, at partiet ifølge sine vedtægter er pålagt at sanktionere Florida og Michigan for fremrykningen af deres valgdatoer. En minimumstraf ville være at berøve dem halvdelen af de delegerede eller at give hver delegeret en halv stemme, når præsidentkandidaten skal vælges på kongressen.

Ophidsede gemytter

Selv det kompromis vil næppe berolige de ophidsede gemytter i Clinton-lejren. En gruppe kvindelige tilhængere af senatoren planlægger f.eks. at demonstrere uden for hotellet. Mange af dem føler, at deres kandidat er blevet franarret sejren på grund af kvindehad i den amerikanske presse og i Obama-lejren. I en aviskronik i går beskyldte tidligere vicepræsidentkandidat Geraldine Ferraro medierne og Obama for manglende forståelse for kvindelige vælgeres frustration.

I den situation er Obama-fløjen nødt til at række hånden frem og tilbyde Clinton og hendes tilhængere mere.

"Jeg er ikke i tvivl om, at de to sider vil forhandle en mindelig ordning på plads. Clinton-kampagnen har en gæld på 20 mio. dollar, hvoraf 12 mio. er senatorens egne penge. Obama kan betale de 11 mio. og landskomiteen ni mio. dollar," siger Ansolabehere, der har kilder i begge lejre.

"Obama kunne også tilbyde Clinton vicepræsidentposten eller at blive udenrigsminister."

Ansolabehere tilføjer, at senator Clinton utvivlsomt ville have trukket sig for lang tid siden, hvis det ikke havde været for hendes valgsejre i april og maj:

"Hun blev ved med at vinde, og hendes vælgere ville aldrig have accepteret en tilbagetræden, selv om hun matematisk set ikke havde en chance for at vinde nomineringen."

"Når vi vågner op onsdag morgen, vil jeg tro, at alt er faldet i hak," siger Stephen Ansolabehere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu