Læsetid: 4 min.

Honduras' anklagere i sultestrejke mod korruption

Sultestrejken mod ekstrem korruption, som dommere indledte den 7. april, foran kongressen i Tegucigalpa, Honduras- hovedstad, har fåft bred støtte af mange faglige og kirkelige organisationer. 32 borgere har sultestrejket med i sympati. På rullestolen står -Nej til mere korruption-.

Sultestrejken mod ekstrem korruption, som dommere indledte den 7. april, foran kongressen i Tegucigalpa, Honduras- hovedstad, har fåft bred støtte af mange faglige og kirkelige organisationer. 32 borgere har sultestrejket med i sympati. På rullestolen står -Nej til mere korruption-.

Mike Kollöffel

Udland
17. maj 2008

"Ikke at bekæmpe korruption, er selv at være korrupt!" og "For et retfærdigt Honduras" står der stadig på bannerne i den honduranske hovedstad Tegucigalpa. Den store plads under kongresbygningen, der står på store, runde, robuste søjler har været forvandlet til en lejrplads siden den 7. april, hvor den har dannet rammen om en usædvanlig sultestrejke.

Otte offentlige anklagere camperede uden for kongressen som protestaktion mod den ekstreme korruption, der gennemsyrer det mellemamerikanske land. Anklagernes chef, rigsadvokaten, havde beordret dem forflyttet eller fyret, fordi de var i gang med at undersøge 16 korruptionssager, hvor højtstående honduranske politikere og erhvervsfolk er hovedpersoner.

De sultestrejkende måtte natten til torsdag overgive sig af helbredsårsager efter 37 døgn uden mad.

De strejkendes krav var først og fremmest at få afsat rigsadvokaten og vicerigsadvokaten og få oprettet en undersøgelseskommission, der skal komme et gennemkorrupt retssystem til livs.

Men sultestrejken skal også ses som et opgør med den udbredte korruption, der generelt hærger i Honduras.

Gennemsyret korrupt

Ifølge den internationale 'vagthund' Transparency International er der lige så meget korruption i Honduras som i lande som Burundi og Liberia. På en korruptions skala fra nul til 10 med nul som 'mest korrupt' ligger Honduras helt nede under 2,7. Og korruptionen koster hvert år det honduranske samfund 894 mio. dollar (næsten 4,5 mia. kr).

Det er penge, som de 60 procent af befolkningen i Honduras, der lever under fattigdomsgrænsen, må kigge langt efter.

Netop set i lyset af den omfattende korruption udviklede sultestrejken sig drastisk, og de otte anklagere har fået bred støtte fra humanitære, faglige og menneskerettighedsorganisationer, fordi de offentlige anklageres sultestrejke også blev betragtet som en kamp for de fattiges rettigheder og for demokrati samt en presse, der er manipulerende, bliver censureret og styret af regeringen.

Juan Carlos Griffin Raminez, som vi mødte under strejkens sidste dage, sad i en hvid plasticstol i udkanten af pladsen. Han er anklager, og en af dem, der var med til at indlede strejken. Han havde da sultestrejket i 34 døgn og havde kun kræfter til at snakke kort tid ad gangen, så blev han nødt til at hvile sig.

"Vi begyndte sultestrejken, fordi der står i vores forfatning, at alle er lige for loven. Men som tingene er nu, gælder det ikke folk med penge og magt," sagde han og rynkede brynene.

Han fortalte, at der var en læge til stede 24 timer i døgnet, og at fire af anklagerne allerede har været indlagt på hospitalet.

"Vi sætter vores liv på spilfor at opnå retfærdighed," sagde han og kiggede på sin syv-årige søn, der sad helt stille på stolen ved siden af.

"Jeg fortsætter sultestrejken for børnenes skyld. Hvis de skal have en fremtid i et retfærdigt samfund, må vi have vores krav opfyldt," sagde han.

Historisk mulighed

Utallige faglige, humanitære og kirkelige organisationer samarbejdspartnere har støttet anklagernes krav om et opgør med korruption.

Mange har frivilligt tilsluttet sig sultestrejken, og 32 personer sultestrejkede på pladsen under kongresbygningen.

Den landskendte sangerinde Karla Lara stak hovedet ud gennem åbningen på sit lille grønne telt og hilste venligt. Sangerinden sultestrejkede i 16 dage for at støtte kampen for retfærdighed.

"Korruptionen ødelægger landet. Strejken er en historisk mulighed for at bekæmpe korruptionen og forbedre tingenes tilstand," sagde hun.

Ligesom de andre sultestrejkende indtog Karla Lara kun vand, honning og en sukker-saltopløsning.

"Det er hårdt. Mine børn ringer og spørger, om jeg ikke snart kommer hjem, og hvorfor det tager så lang tid. Men det er ikke en mulighed at stoppe nu. Vi kæmper, til vi bliver hørt," understregede hun med blanke øjne.

Kirken støtter protesten

Også mange kirkelige organisationer er gået ind i kampen for retfærdighed. Både katolske og protestantiske overhoveder har erklæret deres støtte til de strejkende - og kampen er ikke slut til trods for, at sultestrejken er afblæst.

Evelio Reyes, leder af evangelistkirken Vida Abundante, mener, at det er kirkens opgave at være aktiv i kampen for retfærdighed

"Denne kamp er ikke kun social og politisk, den er også religiøs. Hvis vi tror på Gud, skal vi modarbejde enhver form for uretfærdighed og hjælpe de undertrykte og de svage," siger han. I mandags på 35. dagen for sultestrejken, kom to afkræftede skikkelser gående langsomt over pladsen ved kongressen, og deres arme lå rundt om skuldrene på fire mænd, der nærmest bærer dem frem.

Det var Jary Dixon og Victor Fernandez, to af de anklagere, der indledte sultestrejken.

De var på vej til et møde med repræsentanter fra regeringen, hvor de skulle diskutere muligheden for at afsætte rigsadvokaten og vicerigsadvokaten. Deres afskedigelse vil kun kunne ske, hvis der bliver vedtaget en lov i kongressen. Udkastet til loven er skrevet og skal gennem kongressen. Hvis den bliver vedtaget, vil det være en sejr.

Men loven blev dog ikke gennemtrumfet og vedtaget på sultestrejkens sidste dag, natten til torsdag.

Anne Lund Pedersen er journalist i Folkekirkens Nødhjælp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her