Læsetid: 4 min.

Ild på Mount Everest

På grænsen mellem Tibet og Nepal bringer kinesiske bjergbestigere i disse dage under livsfarlige omstændigheder den olympiske fakkel til tops på verdens højeste bjerg. Bedriften udløser politiske protester
Helt derop på verdens top skal den olympiske ild. Af frygt for protester på faklens vej mod toppen, har Kina sørget for at alle kommercielle ekspeditioner - både fra Kina og Nepal - er indstillet.

Helt derop på verdens top skal den olympiske ild. Af frygt for protester på faklens vej mod toppen, har Kina sørget for at alle kommercielle ekspeditioner - både fra Kina og Nepal - er indstillet.

David Gray

Udland
3. maj 2008

Det begyndte med en vej gennem permafrosten.

I et hidtil uberørt naturområde i Tibet lod den kinesiske regering sidste år en sti udvide til en vej. Vejen blev delvist asfalteret og forsynet med autoværn. Denne nye 108 kilometer lange vej fører frem til foden af Mount Everest. Vejen er ifølge Reuters korrespondent på stedet, Nick Mulvenney, søgt sikret mod demonstrationer ved hjælp af fem militære kontrolposter.

Vejen skal gøre det lettere at få forsyninger frem til folk, der vil bestige verdens højeste bjerg. Sådanne ekspeditioner kræver store mængder gods, blandt andet beholdere med ilt, som er afgørende, hvis man skal klatre i mere end otte kilometers højde.

Én bestemt ekspedition nyder de kinesiske myndigheders særlige bevågenhed og er årsag til vejbyggeriet. Det drejer sig om de bjergbestigere, der bringer en aflægger af den olympiske fakkel til tops på Mount Everest, hvilket vil sige 8.848 meters højde.

Vand i lungerne

Den sidste måneds tid har flere hundrede sherpaer fra Himalaya - bevogtet af svært bevæbnede soldater - i fem kilometers højde haft travlt med at oprette basislejren med dens mange telte og faciliteter, og er derefter begyndt at sætte reb på vanskelige passager og bære iltflasker til depoter højt oppe på bjerget, som på tibetansk hedder Qomolangma.

Samtidig har 50 kinesiske bjergbestigere trænet til den anstrengende opstigning. Træningen består i korte ture op på bjergsiden og hurtigt ned igen til lavereliggende lejre, så kroppen over en månedlang periode kan vænne sig til den ekstreme højde.

Uden denne træning risikerer man vand i lungerne og opsvulmning af hjernen. At stå på toppen af Mount Everest er som at standse et passagerjetfly midt i flugten og klatre ud på vingen. Højden er den samme, temperaturen på minus 40 grader er den samme, og mest foruroligende er det tilsvarende lave lufttryk med blot en tredjedel af den ilt, der er ved havets overflade. Det er denne iltmangel som foruden højdesyge gør ophold otte kilometer oppe på et bjerg yderst livsfarlig og kun mulig et par dage af gangen.

Dertil kommer de uheld med laviner og svigtende reb og iltforsyninger, som den møjsommelige færdsel på de glatte og stejle bjergsider jævnligt fører med sig. Til dato er mindst 210 mennesker omkommet på Mount Everest, mens over 2.500 personer har stået på toppen.

De kinesiske bjergbestigere har den seneste uge ventet på godt, vindstille vejr til det endelige fremstød. Fra juni måned aflejrer monsunen store mængder tung våd sne, som er næsten umulig at forcere. Hele vinteren hamrer en isnende storm mod bjerget og gør ophold utåleligt. Det efterlader kun få usikre uger i maj måned til bestigning - faklen kan have nået toppen, mens disse linjer læses.

Skruestik af sikkerhed

Under hele den store operation har Mount Everest været holdt i en sikkerhedsmæssig skruestik.

Andre ekspeditioner har været suspenderet af myndighederne, og udlændinge tillades ikke på bjerget, før den ceremonielle opbæring af den olympiske ild i en specialkonstrueret fakkel er helt overstået.

50 ekspeditioner havde ifølge hjemmesiden everestnews.com på forhånd anmeldt deres forsøg på at nå toppen i 2008, heraf 20 på den tibetanske nordside af bjerget. Udskydelsen af disse ekspeditioner udgør et særligt økonomisk problem, fordi ekspeditionerne i vidt omfang gennemføres som rene forretninger, hvor velhavende amatørklatrere for en pris på op mod en million kroner lader sig mandsopdække af guider hele vejen til toppen.

Denne branche inden for ekstrem-turismen arbejder på begge sider af bjerget, men især på den nepalesiske side. Kina har set en sikkerhedstrussel fra ekspeditionerne fra Nepal, som jo ender på samme top og kunne rumme kritiske personer, der ville protestere mod den kinesiske OL-fakkel.

Derfor har Kina også overtalt Nepal til at indstille de kommercielle klatringer i tidsrummet for opbæringen af faklen. Internationale kommentatorer påpeger, at Kina for at opnå lydhørhed for dette ønske på det seneste har ydet store statslån til Nepal, blandt andet et lån i 2006 på 1,2 mia. kroner, som er fremhævet på hjemmesiden for den kinesiske ambassade i Nepal.

Nepalesiske embedsmænd har til gengæld bemyndiget militær og politi til om nødvendigt at skyde demonstranter, som fra den nepalesiske side af bjerget vil genere det kinesiske fakkeltog.

Coca-Cola på toppen

Pressen, der fra basislejren dækker den olympiske fakkels vej til tops, har været underlagt strenge restriktioner. Forleden ankom 11 udenlandske og 19 kinesiske journalister til basislejren. BBC-korrespondenten Jonah Fisher har berettet, hvorledes han og de øvrige journalister blev fløjet ind fra Beijing og under militæreskorte hurtigt kørt op i højderne, hvilket har forhindret ham og de andre udenlandske journalister i at tale med lokale tibetanere uden tilstedeværelse af officials.

Den hurtige rejse frem til basislejren har i øvrigt ikke givet journalisterne tilstrækkelig tid til at akklimatisere sig til basislejrens højde, og en asiatisk tv-journalist med begyndende højdesyge måtte allerede natten efter ankomsten til basislejren hastes tilbage til lavlandet i en ambulance.

At Kina gennemfører den risikable bjergbestigning i Tibet har udløst verdensomspændende protester ifølge International Tibet Support Network. En del af vreden retter sig mod den amerikanske koncern Coca-Cola, som er hovedsponsor for OL-faklens tur, herunder det spektakulære fremstød på Mount Everest.

Coca-Cola har især i Kina (jf. www.icoke.cn) profileret sig flittigt med sin støtte til faklen, hvis design og farve ikke ligger Cola-Colas bomærke, den røde bølge, fjernt. Coca-Cola har betydelige interesser i Kina, hvor koncernen har 15.000 ansatte til fremstilling af sukkerdrikken, mens yderligere 400.000 kinesere er beskæftiget med distribution af koncernens produkter, der sidder på en tredjedel af det kinesiske sodavandsmarked. Coca-Cola præsterer ifølge The China Business Review en årsomsætning på syv mia. kroner.

Coca-Cola har ligesom den kinesiske regering en stærk interesse i, at faklens færd i Tibet opleves som en succes i verdenssamfundet. Den ultimative prøve for de olympiske PR-aktiviteter finder imidlertid næppe sted i disse dage på Mount Everest, men først den 19.-21. juni. Da skal faklen nemlig ifølge planen luftes i flere tibetanske byer, herunder hovedstaden Lhasa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Vadmand

"Står på en alpetop
kigger på, det sner
nu er jeg end'lig kommet helt herop
Hva faen sku jeg egentlig her?"

(Shubidua)