Læsetid: 2 min.

Kurdisk opråb irriterer Ankara

Avisannoncer med krav om fredsmægling mellem kurdere og tyrkere bliver blankt afvist
Udland
26. maj 2008

ISTANBUL - Selv om Tyrkiet for øjeblikket får stor international anerkendelse for sin mægling mellem Israel og Syrien, så skal Tyrkiet ikke selv nyde noget af at blive genstand for international fredsmægling i hænderne på folk som Storbritanniens Tony Blair, Finlands Maarti Aathisari eller Spaniens Felipe Gonzales.

Det står klart efter denne uges avisannoncer i dagblade som Le Monde og International Herald Tribune, hvor 1.000 tyrkiske underskrivere opfordrer til, at det internationale samfund aktivt hjælper tyrkere og kurdere med at finde en løsning på den årtier lange og blodige konflikt mellem den tyrkiske stat og dens kurdiske mindretal.

I annoncerne kræver underskriverne på den ene side, at den tyrkiske stat garanterer kurderne fulde kulturelle rettigheder, så de kan praktisere deres sprog og kultur i skoler, medier og i det offentlige rum i det hele taget.

På den anden side kræver de, at PKK, der står på terrorlister i EU og USA, under visse betingelser nedlægger sine våbnen og får fuld amnesti.

En strid om ord

I første omgang har det vakt irritation i Ankara, at der blandt underskriverne er to af de mest eftersøgte PKK-folk, og at der ikke blandt underskriverne er en eneste, som Ankara finder upartisk.

De to PKK-folk er efterlyst via Interpol for terrorisme, men vides at have opholdt sig i Europa uden, at 'værtslandene' Belgien og Østrig har udleveret dem til Tyrkiet. Den tyrkiske regering har også kritiseret annoncerne for at "sprede løgne om Tyrkiet". Givetvis med henvisning til, at de problemer med 'kulturelle rettigheder', annoncerne peger på, ikke er anerkendt i Tyrkiet. Her mener man, at kurderne allerede har fået ret til at lave sprogundervisning og medier på kurdisk. Den holdning understreger den dybe kløft, der er mellem kurderne og den tyrkiske stat. For det, de har fået, er stærkt begrænset lokalradio- og tv på kurdisk og selvbetalte kurser i kurdisk som fremmedsprog, som ingen i målgruppen har råd til at betale for. I stedet vil de have ubegrænset tv og radio på kurdisk og regulær skolegang på kurdisk.

Den tyrkiske kommentator og tv-vært Mehmet Ali Birand peger imidlertid i sin avisklumme på, at der også kan være andre grunde til den tyrkiske modstand. Internationale mæglere har det nemlig med at påtvinge parterne en eller anden form for kompromis, der ikke levner mange muligheder for at opstille betingelsesløse krav, og som i hvert fald fratager parterne initiativ-retten. Han opfordrer til, at Tyrkiet for at undgå det, ser at komme i gang med at finde en løsning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Åbent brev sendt til Anders Fogh Rasmussen-Blog,offetliggjort 22 maj 2008.
Det kritiske stemmer i Mellemøsten er helt sikkert godt at samarbejde med.Det fleste Regeringer i området er tilbøjeleige til at være Despotiske.
Det vil jeg nu prøve analysere i lyset af FN garanterede Meneskerettigheder.Tro,Race,Køn diskriminationen forekommer i det hellige,såkaldte Republikker som er påvirket af Religiøse og Racistiske motiver.
Et militær angreb er delvis berettigede i nogen tilfælde.Men Fanatiske ,Racistiske grupper som aldrig nogen sinde der vil dele magten med det Folkevalgte vil misbruge Fremmed soldaters tilstedeværelse.Derfor er der stigende vold i Irak og Afghanistan.
I den forhåbentlig kommende EU landet Tyrkiet,er der fuld fart på Fred og Forsoning mellem Kurdere og Tyrkere.I hvertfald over 1200 kendte menesker har indtrykt helsides avis anoncer i det Vestlige lande.
I anoncen forslåer det,Tony Blair,Felippe Gonzalez,Franske Udenrigs Minister eller den Tidligere Finske Præsident til at være Freds mægler mellem Tyrkere og Kurdere.Men reaktionen vil nok ikke være så stor fra den Tyrkiske Regerins,der har selv en retsag mod sig i øjeblikket.
Med Danmarks stor kendskab og erfaringer indenfor Internationale Konfliktløsninger vil jeg hermed forslå Den Danske Stats Minister Anders Fogh Rasmussen som Fredsmægler mellem Tyrkiet og Kurderne.
En sådan opgave vil fremme forståelsen mellem Kulturerne,udbredelsen af Ytrings Friheden.Danmark kan gå hen og blive fanebærer for afslutningen af en af historiens nuværende dybt tragiske konflikt.Og dermed , Demokratiet vil sejre i hele Mellemøsten.
Både fra mange Politikere,f.ex. Tyrkiske Parlamenteriker Mahmut Alinak og den Irakiske Parlamenteriker Dr.Mahmud Osman har jeg fået at vide ønsket om Danmarks mægling er stort.Remzi Kartal lever i Eksil,tidligere parlaments medlem fra Tyrkiet har overfor mig personlig sagt ,ønsket om Danmarks deltagelse i Freds forhandlingerne er stort.
Jeg vil personlig bidrage med min viden,vilje og ønsket om der er også en udvej af den nu 30 års borgerkrig i Øst Tyrkiet.Jeg vil og jeg kan hjælpe med det praktiske kontakter til alle parterne.
Med venlig og hjertelig hilsen,Ayhan Sütcü tel.48.................