Spinkai er en lille by i stammeenklaven Syd-Vaziristan i det bjergrige grænseområde op mod Afghanistan. Eller rettere sagt: Det var en lille by. I dag er den en ruin af bombede butikker, itusprængte hospitaler, smadrede skoler og forladte jordhytter i arrede landsbyer. På sin egen måde vidner Spinkai om alt, hvad der er galt med krigen for og imod militant islam. Det, som vi i Vesten kalder krigen mod terror, men som i Pakistan og Afghanistan bare er krig.
Flere tusinde pakistanske soldater gik ind i Spinkai i januar. Det gjorde de for at kaste Baitullah Mehsud på porten: stammeleder og pakistansk Talebans selverklærede emir. Hans krigere havde løbet et paramilitært fort i nærheden over ende og "erklæret Pakistan krig", siger generalmajor Tariq Khan, ansvarlig hærkommandør for området.
Krigen bestod i, at Taleban gennemtvang sin egen loka-le afart af islamisk styre. Men Spinkai og andre byer tjen-te også som våben i de an-greb på hæren, som de dannede udgangspunkt for. Og ikke kun på hæren; der er dem, der siger, at den kommer herfra, bomben, som dræbte præsidentkandidat Benazir Bhutto og 20 af hendes tilhængere i Rawalpindi den 27. december sidste år.
Parallelsystem
Det militære indfald 21. januar var første gang, den pakistanske hær satte fod i Spinkai, som indgik i en britisk koloniaftale indgået ved uafhængigheden, ifølge hvilken hæren kontrollerede vejene, mens indfødte stammer som mehsud'erne fik selvstyre i det indre af landet.
Soldaterne blev chokeret over det, de så, da de kom ind i dette ukendte land. Spinkai var ikke blot et fort, hvortil Taleban kunne trække sig tilbage, siger generalmajor Khan. Byen udgjorde "en halvautonom stat". Taleban havde overtaget myndighedsinstitutionerne og erstattet dem med deres eget parallelsystem, der omfattede regering, love og skatteopkrævning. I de fire dage lange kampe stod hæren over for velbevæbnede krigere, der benyttede et avanceret skyttegravssystem gravet ud af robuste gravemaskiner samt bunkere med betontag boret ind i bjergsiderne. 30 vognladninger våben blev beslaglagt, herunder antiluftskytsbatterier, raketaffyringsramper og materiel til produktion af vejsidebomber.
Mest ildevarslende var det, at offentlige bygninger som f.eks. skoler var blevet omdannet til det, generalmajor Khan kalder "udrugningscentre for selvmordsbombere".
Fabrikken
Et af disse lå i bunden af Spinkais hospital. Der er en lille moské og flere rum bygget af ler. Der er intet tilbage af stedets tidligere inkarnation bortset fra en masse projektilskader på murene samt ledningsnet, lunter og kuglelejer spredt ud over gulvet.
"Vi fandt 15 selvmordsbombejakker klar til brug herinde og andre 15, der ventede på at blive sendt af sted," siger brigadegeneral Ali Abbas stående i et af rummene.
Det er svært at forestille sig en "fabrik, der gør 9-12-årige drenge til selvmordsbombere", siger generalmajor Khan; men videoer fundet nær stedet giver en idé om det. Den ene viser et klasseværelse fuld af drenge, der med hvide tørklæder påskrevet Koran-citater om hovedet lytter til en Taleban-kommandant. En anden video viser to unge knægte, der holder en soldat nede, mens en tredje skærer halsen over på ham. En tredje viser en dreng, der slæber af sted med en revolver, der er alt for tung til ham, før han fylder hovedet på en anden bundet soldat med bly. Soldaten falder sammen. Drengen smiler.
"Vi fandt 52 børn," siger generalmajor Khan. "Vi vidste ikke, hvordan vi skulle håndtere dem, så vi overlod dem til professionelle folk. Børnene blev spurgt om, hvad de gerne ville være, når de blev store. De fleste af dem sagde, at de gerne ville være piloter eller læger. Der er altså en alvorlig frakobling på spil. Under operationen kom der kvinder ud af bjerghuler og skreg, at vi skulle dræbe de vantro misdædere, der havde bortført deres børn."
Lokal afsky
Mange lokale stammemænd afskyede tydeligvis Talebans sygelige regeringsform. Andre anerkendte den. Der er spor over alt i Spinkai. Et af dem er den hast, hvormed de 3.000 indbyggere forlod stedet den 21. januar. Går man en spadseretur ad lillebyens tomme boulevarder, ser man ikke andet end spøgelser: En stor håndmalet kuffert pakket fuld, men efterladt på vejen. Et halvt udsultet æsel, der skryder i sit tøjr. I en rønne af et køkken en gryde med ris klar til at blive kogt på komfuret.
Beboernes meddelagtighed afsløres også af den grad af ødelæggelse, deres landsby er blevet udsat for. Nogle af husene er blevet skudt sønder og sammen. Rigtig mange andre er blevet jævnet med jorden af sprængstoffer og bulldozere. Det er straffen for samarbejde med Taleban, siger brigadegeneral Abbas.
"Vi er nødt til at få stammerne til at tage kollektivt ansvar for deres landsby og lade være med at huse krigerne." Adspurgt om ikke sådanne afstraffelser ligeså vel kan få stammerne til at søge hævn, trækker han på skuldrene.
"Baitullah Mehsud blev tvunget til forhandlingsbordet i kraft af kollektiv afstraffelse," siger oberst Asmat Nawaz, der også er udstationeret i landsbyen. "De lokale pressede ham til at forhandle."
Forhandlinger
Forhandlinger med stammerne og via dem med Taleban har fundet sted, lige siden Pakistans nye regering indtog embedet i marts. Taktikken har båret frugt. Skadet af hærens offensiv har Taleban iagttaget våbenstilstand i Syd-Waziristan i en måned nu. Der har været fangeudvekslinger, hvori mere end 50 er blevet sat på fri fod, heriblandt Pakistans ambassadør i Afghanistan, Tariq Azizuddin, som blev bortført i februar. Men forhandlingerne er "indviklede", siger en officer i hæren, som ikke vil have sit navn i avisen. "Der er andre parter involveret". En af dem er Washington. USA har udtalt sig offentligt imod fredsprocessen. Amerika frygter, at Taleban og al-Qaeda - som det er sket ved tidligere aftaler i Vaziristan - vil benytte sig af pausen til at omgruppere og genbevæbne sig.
Oversat af Sara Høyrup/ texthouse.eu
© Information og Independent
Hvorfor i al verden blev dette indlæg slettet. Der er intet smædende eller faktuelt forkert i det? hvis sproget er hårdt er det kun fordi det beskriver en grum virkelighed.
Her er det igen i en let modereret udgave:
For et par dage siden blev der fundet en base for selvmordsterrorister i Mosul. De voksne psykopater var flygtet og havde efterladt seks drenge. En af drengene sagde til de soldater, der befriede dem, at den eneste grund til at han havde været parat til at slå sig selv og andre ihjel var, at terroristerne havde truet med, at de ellers ville voldtage hans mor og hans søster.
Dokumentation: "Teenagere skulle begå selvmordsterror"
(http://www.tv2east.dk/article?type=ritzau&id=88247)
"Mandag, d. 26. maj, kl. 15:58
af: Ritzaus Bureau
Seks teenagere, der var i træning til selvmordsterror, anholdt i Irak. Angiveligt blev de tvunget af al-Qaeda.
Irakiske soldater har anholdt seks teenagedrenge, som al-Qaeda mistænkes for at have tvunget til at gå i træning som selvmordsterrorister.
Drengene blev anholdt under hus-til-hus-undersøgelser i Sumer-kvarteret i byen Mosul i det nordlige Irak. Sammen med drengene blev der ifølge myndighederne fundet bombeveste.
En talsmand for indenrigsministeriet siger, at drengene er mellem 15 og 18 år, og at de blev trænet af en saudiarabisk statsborger, der skal være dræbt under kamphandlinger. Saudiaraberen menes at have været al-Qaeda-mand.
Talsmanden siger, at teenagerne blev trænet til at gennemføre en selvmordsterrorbølge i Mosul.
I formiddags blev de vist frem for pressen i byen. En af drengene fortalte, at han blev tvunget til at gå i træning. Gjorde han ikke det, ville hans mor og søster blive voldtaget."
I et andet tilfælde blev det afsløret, at islamistiske terroister havde lokket åndssvage kvinder, der var indlagt på et sindssyge hospital, til at blive selvmordsterrorister.
Islamisterne anvender bevidst voldtægt og trusler om voldtægt som terror. Både når de gælder om, at true kvinder til at klæde sig ærbart (: gør de ikke det, er de selv skyld i det, hvisa de bliver voldtaget, samt som egentlig militær taktik, som det f.eks. ses i Sudan.
Dokumentation:
En australsk imam prædikede i 2006, at en voldtægtsbølge begået af unge muslimer mod unge australske kvinder var kvindernes skyld: "Hvis der ligger råt kød på jorden og kattene kommer og tager det, er det så kattenes eller kødets skyld? Det er selvfølgelig kødets skyld".
Med denne elegante metafor ville den hellige mand vise, at kvinder der går utildækket uden for hjemmet, og som er alene sammen med fremmede mænd, de ikke er i familie med, selv er ude om at de bliver voldtaget.
Den opfattelse var Hilaly ikke alene med: Næsten samtlige muslimske organisationer i Australien bakkede op bag imamen og der var stuvende fuldt til hans næste Fredagsprædikener og "The Council of Islamic Jurisprudence and Research genudnævnte Hilaly som stormufti den 10. Juni 2007. hvilket han til australske kvinders held afslog.
Som det står skrevet har Afghanistan fået endog meget stor prioritering af lande som Danmark, USA, Italien og Frankring - og ved ved godt hvorfor. Derfor vil vi løbende se udviklinger i denne region som står uden for danskernes fattevene at se meningen i, og det værste er at kun de få ting kommer frem. Det er en stor glæde at Jacob Schmidt-Rasmussen har delt sin indsigt med os, for hver dansk soldat som lider overlast i denne krig igangsat af verdens mest psykopatiske ledere er en tragedie.